Prøv avisen
Mediekommentar

Hvad sker der, den dag vi bliver 1000 år?

Alder, alderdom, forfald og død var emnet for ”Supertanker”, og den veloplagte og veltalende studievært Carsten Ortmann havde denne gang inviteret Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d og direktør i Ensomme Gamles Værn, og Anders Dræby, ph.d. og ekstern lektor i pædagogisk filosofi på DPU/Emdrup, for at tale om synet på slige fænomener, der er lige så gamle som livet uden for Paradisets have. Foto: Per Rasmussen/ritzau

I P1’s filosofiske taleradio ”Supertanker” kunne man høre om en amerikansk gerontolog, som i ramme alvor mente, at det første menneske, der bliver 1000 år, er født

Som de skriftkloge vil vide, er Metusalem Bibelens alderspræsident, som opnåede at fylde 969 år, før han lukkede sine gamle øjne. De gamle gubber før syndfloden fik dog Herren til at trække en grænse og sige: ”Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år.” Men de videnskabelige frontløbere er nu ikke til sinds at lade Herren trække grænser, og i P1’s filosofiske taleradio ”Supertanker” kunne man høre om en amerikansk gerontolog (gerontologi er læren om aldring med fokus på alderdom), som i ramme alvor mente, at det første menneske, der bliver 1000 år, er født.

Sandt er det i hvert fald, at vi bliver ældre og ældre. På et århundrede er den danske gennemsnitslevealder steget med et kvart århundrede, men tudsegamle 1000-årige er alligevel ikke lige om hjørnet. Måske ville sådan en alder også gøre en en kende livstræt og overmæt af dage.

Alder, alderdom, forfald og død var emnet for ”Supertanker”, og den veloplagte og veltalende studievært Carsten Ortmann havde denne gang inviteret Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d og direktør i Ensomme Gamles Værn, og Anders Dræby, ph.d. og ekstern lektor i pædagogisk filosofi på DPU/Emdrup, for at tale om synet på slige fænomener, der er lige så gamle som livet uden for Paradisets have.

Christine E. Swane fremførte, at vores syn på alderdommen er kendetegnet ved en ”meget forfaldspræget tænkning” og stereotyper om de ældre, som imidlertid levede lige så forskellige liv som alle andre. Som det blev påpeget, lever vi også i en kultur, der idealiserer ungdommen og følgelig problematiserer alderdommen. Ungdom står for vitalitet, nytænkning og friskhed, alderdom for svækkelse, vanetænkning og forældelse.

Det ungdommelige er i høj kurs. De unge er fremtiden, og de unge ved bedst, for de er ikke gamle og fastlåste. Måske er de blanke, men de er også friske og ranke, og hvad de mangler i livserfaring, har de i selvtillid. Ja, i forbindelse med Brexit var der en dansk debattør, som anførte, at vælgergrupper under 50 år burde have 50 procent mere stemmeret end ældre i afgørende politiske valg. Hvad er alderdommens visdom i forhold til ungdommens vished?

Tankegangen er beskæmmende og ungdomslefleriet temmelig anstrengende. Hvor ofte hører man ikke ældre fødselarer sige, at de føler sig 20 år indeni? Man må da håbe, at det ikke passer. Det er sørgeligt at være mentalt stillestående siden det tyvende år og slet ikke at have vundet noget i visdom og modenhed med årene. Ja, alderdommen har virkelig en dårlig presse. Sådan har det ikke altid været, og jeg ynder at referere til den hellige Benedikt af Nursia, om hvem det hed, at hans store fromhed kendtes derved, at allerede som barn var hans sind som en oldings. Et barn med sind som en oldings. Det lyder forrykt, men er det værre end et teenagesind i en moden mand eller kvinde?

”Ungdom og morgenrøde er tomhed,” står der i Ordsprogenes Bog. Der er også andet at sige om ungdommen, og alder og visdom følges ikke altid ad, men erfaring er ingen ældrebyrde. Det er en gave, også til de unge.

Jesper Bacher er sognepræst.