Hvad sker der i de såkaldte parallelsamfund?

Det er sjældent, seerne får indblik i, hvad der sker i de udsatte boligområder. Det er en skam, skriver Kurt Strand

Antallet af parallelsamfund og udsatte boligområder er faldet til 17 fra 32 sidste år, men Gellerupparken figurerer stadig på seneste udgave af det, der tidligere hed ”ghettolisten”.
Antallet af parallelsamfund og udsatte boligområder er faldet til 17 fra 32 sidste år, men Gellerupparken figurerer stadig på seneste udgave af det, der tidligere hed ”ghettolisten”. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

”NEJ TIL NEDRIVNINGER,” står der på et banner hen over en altan. En nabo skriver ”fingrene væk fra vores hjem” på et stykke gul plasticpresenning. Og lidt længere henne på den grå beton står der kort og godt: ”Vi flytter ikke.”

Det gør indtryk at gå en tur langs nogle af de blokke, der er dømt til nedrivning i det gennem mange år belastede og udskældte almennyttige boligområde Gellerupparken i Aarhus’ vestlige udkant. Hele området er i gang med en gennemgribende forvandling, som blandt andet med nedrivning, fortætning og indbydende parkområder skal få fjernet stemplet ”udsat boligområde”.

Men ikke alle kan få øje på visdommen i at nedrive huse, hvor der bor mennesker, som sætter pris på de store lyse lejligheder. I slutningen af 1970'erne fremkaldte de misundelige blikke, når medstuderende på journalisthøjskolen havde fået fingre en nøgle. At bo dér var noget ganske andet end at være stuvet sammen – som jeg selv – på 12 kvadratmeter kollegieværelse.

Rigtig meget er forandret siden da, og Gellerup figurerer stadig på seneste udgave af det, der tidligere hed ”ghettolisten”. Men antallet af parallelsamfund og udsatte boligområder er i 2022-opgørelsen faldet til 17 fra 32 sidste år. Og fordi det også går den rigtige vej i Gellerup, rullede en busfuld beboere torsdag i sidste uge til København for at demonstrere mod kommende nedrivninger.

TV Avisen fulgte med, og inden bussen kørte fra Gellerup, lød det fra beboer Ezzeddine Azzam: ”Vi arbejder på at få lavet om på den her ghettoliste, afskaffe den og finde noget andet, som kan gøre området bedre.” Azzam blev interviewet foran sin boligblok, der ligger ud til Karen Blixens Boulevard, Gellerups nye hovedstrøg, der med blandt andet nye ungdomsboliger og omkring tusind arbejdspladser i Aarhus Kommunes teknik- og miljøforvaltning signalerer den igangværende forandring.

TV Avisens reporter var med i bussen hele vejen til København, og fra et af sæderne lød det fra beboer Helle Hansen, at loven om de udsatte områder ”er racistisk, fordi der bor folk med ikke-vestlig baggrund i Gellerup”.

Dét synspunkt vil blive forudsigeligt afvist af det politiske flertal bag. Til gengæld ville det være interessant at få forklaret logikken i at rive gode boliger ned. Desværre havde den fungerende, socialdemokratiske boligminister Christian Rabjerg Madsen ”ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag”, som TV Avisen formulerede det. Men det kan jo være, at der er ”mulighed” en anden dag.

I øvrigt er det absolut rosværdigt, at indslaget om beboerprotesterne overhovedet var med i TV Avisen. Hvad der foregår i almennyttige boligområder, finder sjældent vej til toneangivende medier. Den store medieradar er mest indstillet på at opdage selv små og i realiteten ubetydelige seismiske bevægelser, når obligationsrenterne på middelklasse-journalisternes realkreditlån går op eller ned. Indslaget forleden var derfor både godt og sjældent nyheds-tv fra Gellerup.

Kurt Strand er journalist og underviser.