Vi drøfter gerne alle mulige ting med vores kollegaer, og mange af os ser os selv som udadvendte og åbne. Alligevel er der et emne, de fleste af os undgår at tale om, nemlig løn. Dette selvom knap halvdelen af os ville ønske, at det var mere almindeligt.
Det viser en ny undersøgelse, som vi har foretaget på Institut for Menneskerettigheder.
Indtil nu har der nemlig ikke været tal på, hvor mange af os, der taler om, hvad vi tjener. Så for at afdække, hvor udbredte samtaler om løn er på arbejdspladserne, har instituttet i samarbejde med Megafon foretaget en repræsentativ kortlægning.
Og her er billedet tydeligt: 6 ud af 10 ansatte taler ikke med deres kollegaer om, hvad de tjener. Løn er altså tabu. Når der bliver talt om løn, så sker dette oftest i forbindelse med lønforhandlinger, til sociale arrangementer, og når nye kollegaer bliver ansat.
Ifølge undersøgelsen er den hyppigste begrundelse for ikke at tale løn, at løn betragtes som en privat sag. Andre begrundelser er, at løn er kompliceret, at det anses som upassende at tale løn, eller at man får højere løn end sine kollegaer. Hver femte giver endda udtryk for, at intet kan få dem til at tale løn med deres kollegaer.
Vores lovgivning støtter ellers klart op om en større åbenhed om løn og fastlægger, at medarbejdere har ret til at tale om løn og udveksle lønoplysninger. Desværre viser undersøgelsen imidlertid, at kun knap halvdelen kender til denne ret.
Som tommelfingerregel er det en fordel at tale løn. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at kendskab til, hvad vores kollegaer tjener, er nødvendig for at dæmme op for den ulovlige forskelsbehandling i forhold til løn, der kan være mellem mænd og kvinder.
For når vi ikke ved, hvad vores kollegaer tjener, så kan vi heller ikke vurdere, om vi selv får den korrekte løn eller bliver snydt.
Særligt i forbindelse med lønforhandlinger er det væsentligt med åbenhed om løn, så vi ved, hvad der er at forhandle om, og på hvilket grundlag forhandlingerne finder sted. Altså rammen og lønpolitikken. Men også her er oplysninger og samtaler om løn fraværende.
Hver anden i vores undersøgelse fik således ingen informationer fra ledelsen inden deres sidste lønforhandling. Og kun hver fjerde medarbejder er ansat på en arbejdsplads, der har nedskrevne kriterier for lønfastsættelse – og kender til disse kriterier.
Vi mener, at der generelt er behov for større åbenhed om løn på arbejdspladserne. Åbenheden er vigtig for at modvirke vilkårlighed og diskrimination i forhold til løndannelsen – ikke blot på grund af køn, men også etnicitet, religion, seksuel orientering og andre menneskeretligt beskyttede forhold.
Kenn Warming er ph.d., specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder.