Prøv avisen

Hvad tror du egentlig på, Asmaa?

Kære Asmaa Abdol-Hamid,

Nu har tørklædedebatten raset i ugevis, så jeg kan godt forstå, hvis du er inderligt træt af den. Det er vi andre også. Så den sag vil jeg lade ligge.

Der er noget andet, jeg trænger til at få afklaret. Du mener jo at kunne kombinere din tro på Koranen med det danske demokrati, hvorfor du også går ind for total adskillelse mellem religion og politik. Nu kan jeg huske, at du engang har sagt, at islam er sharia. Det er jeg helt enig i. Men her er det så, at jeg har noget at spørge dig om.

Sharia handler i klassisk islam ikke kun om tro, men også om politik. Generelt kan man sige, at sharia ikke anerkender den adskillelse mellem religion og politik, som for de vestlige demokratier er så fuldstændig grundlæggende.

Så hvordan stiller du dig til alle de mange love og vejledninger for samfundet i Koranen og hadith, som Allah påbyder? Her tænker jeg ikke kun på de middelalderlige straffelove. Dem har du jo sagt, at du ikke går ind for. Men der er også sådan noget som civilretten, derunder ægteskabslovgivning med tilladelse af flerkoneri (som din trosfælle Abdul Wahid Pedersen synes så godt om), mændenes revselsesret af deres hustruer og arveretten, hvor kvinder kun arver det halve af manden.

Og så er der hele udenrigspolitikken, love om krig og fred, jihad mod de vantro og alle de andre mange vejledninger om forholdet til os ikke-muslimer.

Især det sidste kan sommetider virkelig give mig sved på panden. For det ligner noget, man kunne kalde religiøs apartheid, det vil sige en skelnen mellem muslimer som de "rene" og os andre som "urene". Og undskyld mig, her kommer tørklædet så måske alligevel ind som et middel til at skelne mellem muslimer og alle os andre? Også forbuddet mod muslimske kvinders giftermål med ikke-muslimer samt den strengeste straf for frafald (dødsstraf) fra islam kan gøre mig nervøs. Det er ligesom noget, der ikke rigtig kan kombineres med religionsfrihed og "menneskerettighederne og ligeværd uanset race, køn og religion", som jeg har hørt, du også går ind for.

Nu spørger jeg ikke til, hvordan du fortolker Koranens og hadiths love, for det er der mange meninger om blandt de muslimske lærde, men jeg spørger til selve det grundlæggende princip om Gud Allah som lovgiver for samfundet. Det vil jeg gerne høre, om du tager afstand fra? Klart og tydeligt, så jeg virkelig kan forstå, at du går ind for demokratiet, som afviser enhver form for guddommelig lovgivning i samfundsforhold.

Gør du det, vil det jo sige, at du går ind for kritik af Koranen og hadith og Gud Allahs lovgivning. Det synes jeg lige, at vi alle, ikke mindst dine eventuelle muslimske vælgere, har krav på at få klar besked om, inden vi måske sætter kryds ved dig til næste valg. Derfor har jeg opstillet nogle spørgsmål, som skulle være meget nemme at svare på for enhver demokrat:

Går du ind for kritik af Koranen som ufejlbarlig? Ja eller nej?

Går du ind for kritik af Gud Allahs lovgivning i Koranen og hadith, hvad angår alt, hvad der har med samfundsforhold at gøre? Ja eller nej?

Tager du afstand fra idealforestillingen om det absolut retfærdige kalifat som politisk samfundsmodel? Ja eller nej?

Går du ind for, at sharia intet har med politik at gøre, men kun skal gælde i det helt private trosforhold (de fem søjler) og for den personlige etik? Ja eller nej?

Mange venlige hilsener fra

Kirsten Sarauw,

teolog og psykoterapeut,

Fredericiagade 82 A,

København K