Hvad ved kendisser om salmer? DR’s ”Før søndagen” er under al kritik

DR 2’s lørdagsprogram “Før søndagen” er blevet overtaget af kendte mennesker, der udlægger salmer uden at vide nok om dem, skriver en ærgerlig læser.

Karen Mukupa nivellerede Johannes Johansens ord ned til almindeligheder, da hun skulle præsentere salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner”, skriver Lisbet Foss. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
Karen Mukupa nivellerede Johannes Johansens ord ned til almindeligheder, da hun skulle præsentere salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner”, skriver Lisbet Foss. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Der må være andre, der har det ligesom mig, hvad angår DR 2’s lørdagsprogram “Før søndagen”, hvorom jeg må sige, at dette er under al kritik: En mere eller mindre kendt person, oftest en billedkunstner eller skuespiller, kommer med salmebog i hånd ind i et næsten mørklagt lokale og sætter sig alvorligt til rette i den tunge lænestol for derpå at udlægge en noget tilfældigt valgt salme for os:

Som nu i lørdags, hvor en Karen Mukupa skulle introducere Johannes Johansens “Du, som har tændt millioner af stjerner”, og Johansens vægtige ord nivelleredes ned til almindeligheder, som at det er ”næsten en cadeau til en, som man er forelsket i”, eller ”en tak til den, der har tændt en”, ligesom der er ”mange mennesker, der har tændt millioner af stjerner i mig”. Og når så salmen beder om Guds tilgivelse, bliver det såmænd bare til, at det er: ”O.k., at vi ikke er perfekte,” og ”jeg skal også lige tilgive mig selv”.

Forrige lørdag gik det heller ikke så godt, idet ordet nu var en Johanne Louise Schmidts, som skulle kommentere pinsesalmen “Du, som går ud fra den levende Gud”. Og faktisk forstod hun ikke et suk: ”Det er bare alt for meget”, ”versene konkurrerer", hævdede hun. Nej, for hun savnede nemlig helt elementære begreber om kristendom og kunne åbenbart slet ikke se, at der var tale om en helligåndssalme. I stedet fik vi nogle ord om bøn, faktisk det rene æter-vaderi. Som absolut ikke havde med Grundtvigs store salme at gøre.                                                                  

Og så kan vi tage lørdagen inden med. Hvor igen Karen Mukupa skulle sige noget om Jakob Knudsens “Se, nu stiger solen af havet skød”, der åbenbart skulle være en lovprisning af solen, hvorpå vi blev mindet om den ægyptiske solkult. Samt – eftersom salmen også finder anvendelse ved begravelser – fik et beroligende ord om, at de døde levede evigt i os (som om vi var evige). Modsætningen til Knudsens salme var skærende:

"Takke ham, at morgnen mig end er sød,

at mig dagen fryder, trods synd og død."                                        

For ikke at tale om hans: 

"Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,

lad mig ikkun stævne imod min grav:

Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,

ud hans hånd mig river af dødens garn."

Det er tåkrummende pinligt. Genudsendelser kan være udmærkede – hvis de altså er det. Men hvor ville det være rart at lytte til folk, der respekterede en tekst og var ydmyge nok til at læse, hvad der står – med billigelse eller kritisk spørgen. Det kunne være en lærer, en journalist, en salmekyndig, en litterat, en klog, gammel kone. De aktuelle valg kunne ikke være dårligere.

Men ret skal være ret: Det skønne er, at den pågældende salme efter den oftest skøre udlægning bliver smukt instrumenteret og sunget i sin helhed, så enhver selv kan glæde sig over den. Men strabadserende er det unægtelig at lægge øre til så meget vås. Den ene lørdag efter den anden. Hvad der hverken er til glæde for den kristne eller den blot kulturelt engagerede. Hvilket igen vil sige, at her gør man vor danske salmeskat en bjørnetjeneste.

Lisbet Foss er ph.d.