DA DEN engelske kritiker, skolemand og digter Matthew Arnold erkendte, at Bibelen ikke var sand, fik han den idé, at så kunne man blot kalde den litteratur eller poesi. Litteratur blev en slags opbevaring af forhenværende historiske og videnskabelige sandheder.
Da Darwin kom, blev Første Mosebog til poesi. Det er groft sagt den måde, teologer opfatter litteratur på. Når noget ikke er videnskabeligt sandt, og når det er den eneste sandhed, der er, så er det litteratur.
De har lært engang i tidernes morgen hos den tyske teolog Rudolf Bultmann, at et menneske, der har en radio, ikke kan tro på mirakler, for han har et moderne verdensbillede. I dag har vi iPad og internet, så nu er det da endnu mere umuligt, på nær hvis man er muslim og bor i et ørkenland. De kan godt.
Teologerne abonnerer desuden på en torums sprogteori. Den har de fra blandt andet den logiske positivisme. Der findes sande videnskabelige sætninger, og dem er der ikke mange af, og alle andre sætninger er emotive eller poetiske.
Eftersom Det Nye Testamente hverken er historie eller videnskab, må dets sprog være emotivt, det vil sige udtryk for nogle menneskers stærke tro. De tror tilsyneladende også på, at der findes sådan noget som poesi eller poetisk sprog, men de ved vist ikke, hvad det er, ud over at det er noget fornemt noget; noget med symboler og den slags. Det er i al fald finere end bogstaveligt sprog.
Torumstænkerne deler også verden i en fysisk og en åndelig del. Denne tænkning er metafysisk, og den findes i sin grundform i selve sproget, der består af et fysisk, materielt tegn (krop), der er forbundet med en betydning, en mening eller ”ånd”.
EN ÅND UDEN KROP er som bekendt et spøgelse. Og de tror på ånder og åndelige verdener hinsides den synlige. De er vel gnostikere? Det lader til, at de opfatter den opstandne som et spøgelse, der går gennem døre, og som er usynlig. Det er deres bevis på, at han ikke er en krop. David Copperfield er faktisk gået igennem den kinesiske mur, så helt umuligt er det ikke.
Biskopper og teologiprofessorer (og nej, ikke dem alle) tror altså ikke på, at Jesus opstod ”sådan rent fysisk”, som de så klogt siger. De bryder sig heller ikke om fysik eller biologi. Københavns biskop mener, at der påskemorgen opstod et helt nyt sprog, og det er da mystik, for ikke at sige nonsens.
Hvad mener de? Jo, de må alle gå med på idéen om, at det var disciplene, der fjernede Jesu døde legeme fra graven, for tom var den. Hvor blev det ellers af? Eller var graven mon kun tom sådan rent poetisk? Hvor mon de mener, at kroppen blev begravet?
De gør Det Nye Testamente til en ren detektivhistorie. Mon de mener, at Jesus levede videre et sted, og at det var ham, der skrev Johannes-evangeliet, som nogle mener, eller mener de, at han flygtede til Indien, som andre påstår?
De må mene, at man rent faktisk, fysisk en dag kan finde Jesu knogler, for han er jo kun opstået for troen sådan rent poetisk. Hvis jødiske arkæologer en dag finder Vorherres lig et sted i Jerusalem, har Ramsdal, Skov-Jakobsen og alle de andre fået ret, og så kan de døde ikke opstå, og vi har ikke noget at betyde.
Der røg den påskeblomst.