Hvem sørger over de døde kristne i Egypten?

Hvor er støtteerklæringerne fra de vestlige ledere, efter at to bomber palmesøndag kostede mindst 44 kristne livet i Egypten? spørger journalist Peter Qvistgaard

 Palmesøndag i Kairo. Mindst 44 kristne blev dræbt, og flere end 100 blev såret ved to terroranslag mod koptiske kirker i landet. Islamisk Stat har taget skylden for bomberne. –
Palmesøndag i Kairo. Mindst 44 kristne blev dræbt, og flere end 100 blev såret ved to terroranslag mod koptiske kirker i landet. Islamisk Stat har taget skylden for bomberne. – . Foto: Fared Kotb/Abaca/Polfoto.

KOPTERNE I EGYPTEN er den største kristne menighed i landet og i Mellemøsten – med hele syv millioner udøvere. Men dem har de politisk korrekte glemt.

Også i søndags, hvor mindst 44 kristne koptere mistede livet i to bombeangreb mod kirker i Egypten.

I nyere tid har kopterne aldrig været velsete i landet. Især ikke i dag, hvor de lever sammen med nu over 70 millioner muslimer, der dagligt udsætter dem for vold og trusler.

Blandt andet kendetegnet ved, at deres kirker, forretninger og private hjem bliver brændt ned. Uden at myndighederne giver dem de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Årsagen til, at uviljen mod kopterne er taget yderligere til, er, at kopterne støttede beslutningen om at afsætte den egyptiske præsident Mohamed Mursi, fordi han legimiterede Det Muslimske Broderskab. Han blev afsat i 2013. Og det har især de mere rabiate islamister ikke glemt dem for.

Og slet ikke søndag den 9. april.

Til gengæld har de vestlige ledere glemt dem – selvom 44 kristne i Egypten netop på denne dato er blevet dræbt grundet bombeangreb på to af deres kirker.

HVOR ER STØTTEERKLÆRINGERNE fra de vestlige ledere – især de svenske? Hvor er støttedemonstrationerne i de europæiske hovedstæder. Og hvorfor ser vi i øvrigt ikke i nyhedsudsendelserne billeder af den egyptiske leder, der besøger gerningsstederne og udtaler ”I dag er vi alle koptere”?

Hans eneste tiltag var at erklære undtagelsestilstand i tre måneder.

Svaret er indlysende: De europæiske ledere tør ikke gå i konfrontation med den muslimske verden, og de egyptiske myndigheder er bange for landets religiøse minoriteter, som de betragter som en trussel mod en eventyrhistorie, som de i århundreder har bildt deres borgere ind.

Havde eksempelvis Israel bombet 44 personer fra Vestbredden, som ofte sender raketter ind over israelske byer, havde det i hele verden udløst et ramaskrig fra de politisk korrekte talsmænd. Men palmesøndag var der rungende tavshed.

Familierne til de fire døde i Sverige, der ulykkeligvis kom i kontakt med ”fredens religion”, kan til gengæld glæde sig over en verdensomspændende og hjerteskærende opmærksomhed. Fuldt fortjent.

Men ingen tænker på de 44 døde kristne i Egypten, der omgivet af millioner af fjender alligevel turde tro på det, som vi herhjemme også tror på, nemlig en menneskelig verden med tillid til hinanden, ansvar for hinanden og ikke mindst tolerance for alle, der ikke mener det samme, som vi gør.

De døde – uden medfølelse fra os, som de naivt troede på.

VIDSTE DU, at Egypten for næsten 2000 år siden var et kristent land? Det vidste jeg heller ikke, men få år efter Jesu død drog evangelisten Markus til Egypten og fik hurtigt omvendt indbyggerne her til kristendommen.

Det blev senere til den koptisk-ortodokse kirke, der flere hundrede år efter pludselig meldte ud, at nu gik den ind for ”monofysitisme” – altså læren om, at det guddommelige og menneskelige var smeltet sammen. En stærk kost for datidens egyptere, som i de følgende mange hundrede år derfor gradvis valgte at konvertere til islam.

Alligevel fik kopterne i 1900-tallet deres religion ligestillet med den nu dominerende muslimske tro.

Peter Qvistgaard er journalist.