Hver generation skal vaccineres mod antisemitisme

Ervin Kohn, lederen af Det Mosaiske Trossamfund i Oslo, glæder sig over ny indsats mod antisemitisme i Norge. Men Danmark sakker bagud, fordi danske jøder gør for lidt, lyder det

Danske jøder har gjort for lidt for at markere sig i den offentlige debat, og det manglende opråb har medvirket til, at angreb på jødisk kultur, som her på Carolineskolen, den jødiske skole i København, ikke er blevet modsagt politisk, mener Ervin Kohn, leder af Det Mosaiske Trossamfund i Oslo.
Danske jøder har gjort for lidt for at markere sig i den offentlige debat, og det manglende opråb har medvirket til, at angreb på jødisk kultur, som her på Carolineskolen, den jødiske skole i København, ikke er blevet modsagt politisk, mener Ervin Kohn, leder af Det Mosaiske Trossamfund i Oslo. Foto: Line Ørnes Søndergaard/Polfoto

På trods af at Norge er et oplyst, demokratisk samfund, lever hadet mod den jødiske minoritet stadig.

Jødiske børn oplever hadet allerede i skolegården, og resten af livet lever mange med, at deres religiøse ophav i forskellige sammenhænge angribes, latterliggøres, eller at de lægges for had. Sådan lød konklusionen af en større undersøgelse af jøders vilkår i Norge i 2012, og i sidste uge kom der så efter årelang kamp politisk handling.

For at gøre noget ved problemet har den borgerlige regering lanceret ”Handlingsplan mod antisemitisme 2016–2020”, der skal sætte fokus på hetz og fordomme.

Ervin Kohn, der er leder af Det Mosaiske Trossamfund i Oslo, er glad for, at der endelig er kommet en politisk erkendelse af, at antisemitisme er udbredt, på trods af at den jødiske minoritet kun udgør omkring 2000 af Norges 5 millioner indbyggere. Han mener, at antisemitisme er en samfundssygdom, som historien har vist spreder sig på tværs af generationer og kontinenter.

”Det er et stort gennembrud, og indholdet af planen viser, at regeringen har forstået, at antisemitisme ikke er et fænomen, der forsvinder eller kan stoppes en gang for alle, men at det er en virus, som man er nødt til at fortsætte med at bekæmpe. Det er en sygdom, der rammer samfundet bredt, men som kun jøder dør af. I den norske undersøgelse var der kun én muslimsk deltager, og det udstiller, at problemet er spredt blandt flere samfundslag,” siger han.

Handlingsplanen involverer både bedre uddannelse af lærere, øremærkede forskningsmidler og større fokus på antisemitisk hadkriminalitet hos politiet. Politisk er det Kristeligt Folkeparti, der igennem mange år har sat fokus på problemerne, men hvis ikke det havde været for de norske jøders aktive deltagelse i samfundsdebatten, var det aldrig kommet i stand, mener Ervin Kohn.

”Hele menigheden har arbejdet meget hårdt for at øge opmærksomheden om jødehad. Nogle troede, at det var ovre efter Holocaust, men virkeligheden viser desværre, at hver eneste nye generation skal oplyses og vaccineres mod den antisemitiske syge,” siger nordmanden.

Ervin Kohn.
Ervin Kohn.

Ervin Kohn peger på, at det for mange jøder er grænseoverskridende at gøre opmærksom på deres problemer.

”I den jødiske kultur er det en udbredt tanke, at man bare vil leve sit liv ubemærket og håbe på, at morgendagen bliver bedre. Selvom det er en fin tanke, forandrer det desværre ikke noget. Og det har det jødiske samfund i Norge forstået. Vi har oplevet angrebet mod synagogen i 2006, og erkendelsen af, at der stadig i dag er problemer, har medvirket til, at vi er blevet mere opmærksomme på at beskytte vores ophav. Vi slagter efter jødiske metoder, og vi forsvarer retten til omskæring af drenge,” siger han.

Efter angrebet i 2006, hvor islamister skød mod synagogen i Oslo, rejste der sig en debat om jøders vilkår i Norge. I modsætning til Danmark efter terrorangrebet mod Københavns Synagoge, handler debatten i Norge ifølge Kohn dog ikke alene om skærpet sikkerhed, men også om, at minoritetens kultur skal forsvares, forklarer han.

Ervin Kohn mener, at de danske jøder har gjort for lidt for at markere sig i den offentlige debat, og at det manglende opråb har medvirket til, at angreb på jødisk kultur ikke er blevet modsagt politisk. Som eksempel peger han på indførslen af et forbud mod jødisk slagtning i 2014 og en overvægt af omskæringsmodstandere i debatten.

”Årsagen til, at Danmark ikke har en politisk indsats mod antisemitisme, er, at den jødiske minoritet ikke går ud og forsvarer sig nok. De få læger, der mener, at omskæring er usundt, bliver ikke talt nok imod. Hvis de danske jøder vil lave om på det, må de lave en grundlæggende ændring og vise sig i langt større grad, end de gør i dag. Ethvert samfund har et moralsk kompas, og det skal forsvares,” siger Ervin Kohn.