Første valgmulighed: Fattige kystfiskere i Tanzania, Kenya og Mozambique kommer ud af fattigdom, bliver mætte hver dag og sender deres børn i skole.
Det kan de, fordi gode kræfter arbejder for, at det bedre kan betale sig for dem at fiske (med bæredygtige metoder endda) end at overleve på kanten af lovløshed og terror, som vi har set det i Somalia med pirateri.
Anden valgmulighed: Familier i mindre landsbyer i Uganda og Kenya kan få en højere indkomst ved også at holde åbent i butikken efter solen er gået ned – køledisken og lamperne kører nemlig på solenergi.
Solenergien sørger også for, at børnene kan læse lektier i aftenmørket. Samtidig dør færre af luftvejssygdomme, der ofte er udbredt i mindre landsbyer uden strøm i Afrika.
Det er ikke sundt for lungerne at indånde røg fra olielamper og bål, der ellers er lyskilde og komfur – og som står midt i stuen.
Tredje valgmulighed: Fattige kvinder og mænd i Tanzania får en fair pris for det træ, som de sælger fra deres skov. En skov som de samtidig forvalter på en bæredygtig måde ved at geninvestere overskuddet fra salget af træet i forskellige ting, som kommer hele landsbyen til gode.
Brønde, skolelokaler og løn til lokale skovvagter. Skovvagter er med til at sørge for, at den udbredte illegale handel med tømmer ikke overtager deres del af skoven.
OK, Lars Løkke, hvad vælger du fra? Hvad skal ikke længere kunne lade sig gøre? Det er ikke helt nemt, nej, men du skal vælge én fra. Hvilken bliver det?
Dette er desværre ikke bare en leg – det er et virkeligt valg mellem mennesker i den del af verden, der ikke er så godt stillet, som vi er i Danmark.
Du siger, at vi ikke skal være flove over den støtte vi giver til verdens u-lande efter nedskæringerne. Jeg havde dog ønsket, at den danske udviklingsbistand stadig var noget, jeg kunne være stolt over. At vi ikke behøvede at tage disse svære valg, hvor vi vælger mellem vigtige og nødvendige støtte-projekter.
Det er et vanskeligt valg at vælge nogle frem for andre. At vælge til og fra. At være herre over andres ve og vel.
Men det er lige præcis sådanne etiske dilemmaer, som du og regeringen sætter de danske NGO’er i ved at spare over tre mia. kroner på den u-landsbistand, der normalt går til at gøre verden til et lidt bedre sted at være.
Penge, der normalt går til at skabe sikkerhed i skrøbelige stater og give mad på bordet i fattige familier. Penge, der gør en forskel og får lande til at hænge sammen og holder konflikter fra at eskalere. Holder flygtningestrømme væk fra Europa.
Måske har du også lagt mærke til, at de tre valgmuligheder ovenfor dækker tre af de verdensmål, du selv vedtog på vegne af den danske regering og FN i New York i forrige weekend?
Mål nummer 14/Hav, mål nummer 7/Grøn Energi og Mål nummer 15/Land&Skov. Hvordan vil du bidrage til, at verden lever op til at nå de mål i 2030, når vi skal skære ned på de projekter, der netop er med til at opfylde målene? Det hele var vel ikke skåltaler og rygklapperi?
Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden