For 100 år siden lancerede sociologen Max Weber tesen om, at man i det politiske liv må sondre mellem ”sindelagsetik” og ”ansvarsetik”. Sindelagsetik handler om at gøre det moralsk rigtige – kun intentionerne tæller. I ansvarsetikken er de langsigtede konsekvenser af den førte politik derimod det afgørende,
I et stort interview i Politiken gør Martin Ågerup sig til fortaler for ansvarsetikken. Han mener nemlig, at man nøje skal overveje, om nedlukningen af Danmark er prisen værd:
”Den tabte velstand kunne bruges på at redde andre menneskeliv. Derfor er det ikke sådan, at man sidder på den moralsk høje hest, hvis man siger, at det er lige meget, hvad det koster at redde menneskeliv her og nu. For så siger man i virkeligheden, at der er et andet liv, der skal gå til i en anden sammenhæng.”
Vi danskere er os selv nærmest
Man noterer sig i disse dage, at borgerlige politikere og kommentatorer hælder mod ansvarsetikken, selvom få er så direkte som den 77-årige tidligere folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti Helge Adam Møller, der i Berlingske kommenterer, at halvdelen af danskerne tilsyneladende ikke vil sætte nogen pris på, hvad det koster at redde liv under coronakrisen.
Møller mere end antyder, at såfremt dette spørgsmål blev stillet helt uden omsvøb, ville man få et ganske andet svar:
”Er du personlig klar til de næste mange år hver eneste måned at betale 5000 kroner ekstra i skat for at sikre, at 500 færre danskere dør af coronasmitte?”.
Filosoffen Eva Selsing bevæger sig ad de samme baner i Berlingske, hvor hun med tilslutning refererer filosoffen Adam Smith for at have skrevet, at en europæisk humanist ville ligge søvnløs hele natten, hvis han vidste, at han skulle miste sin lillefinger morgenen efter – men at den samme mand ville sove som en sten, selvom hele Kina blev slugt af et jordskælv. Han kendte jo alligevel ingen der.
Eva Selsing ræsonnerer som Helge Adam Møller, at vi er os selv nærmest: ”En ubehagelig sandhed for det moderne gemyt – men det er mennesket. Sådan er vi og heldigvis for det. Hvis ikke det forholdt sig sådan, var der ikke noget, der hed familier og nationer.”
Men var det ikke muligt, at man indøvede sig i en højere moral? Det spørgsmål har professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg stillet sig selv i Weekendavisen.
For at besvare spørgsmålet trækker Ryberg på studier fra to amerikanske forskere, der har sammenlignet professionelle etikere med lægfolk. Hvad er konklusionen:
”Den samlede konklusion på de 18 studier, de to forskere i dag har foretaget, er, at der muligvis er en større tilbøjelighed blandt professionelle etikere til at være vegetarer, men at der ellers generelt ikke kan spores en forskel i adfærden hos sammenlignelige grupper af etikere og ikke-etikere.”
For 75 år siden undgik vi luftbombardement
Vi lever i jubilæernes tid. Også de tragiske. Christian Egander Skov anmelder i Kristeligt Dagblad Sinclair McKays bestseller ”Dresden 1945 – ilden og mørket”.
Den beskriver, hvordan britiske og amerikanske krigsfly i februar 1945 ”pulveriserede byen. Bomberne fra 796 fly. 25.000 omkomne”.
Hvor mange danskere tænkte i denne uge på, at vi med nød og næppe undgik et tilsvarende luftbombardement? Den 2. april 1945 mellem klokken 13.34 og 14.34 lettede 1326 amerikanske kampfly fra England med kurs mod Danmark. Det var en armada langt større, end den, der fløj mod Dresden. De allierede ville totalt udslette en række tyske baser. Eskadrillen nåede den jyske vestkyst, inden det massive luftangreb blev afblæst. Vejret var for dårligt!
Christian Egander Skov bemærker eftertænksomt, at bombardementet af Dresden er forblevet ”et moralsk problem i en krig, vi ellers har for vane at opfatte som den sidste krig”.
Ja, og i går var det 75 år siden, at vi i vores egen historie var tæt på at være blevet forandret på katastrofal vis. Mærkedagen har dog ikke fyldt i medierne.
Er vi for dårlige til at fejre miraklerne? Count your blessings. På dansk: Hold tal på dine velsignelser.
Det er et godt råd ikke mindst i denne tid.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.