Hvis Danmark var en stat i USA, ville vores abortregler placere os i midterfeltet

Opgøret med Roe mod Wade vil helt sikkert tilvejebringe en mere levende værdikamp om, hvilke rettigheder kvinder har, og hvilke rettigheder fostret og det ufødte barn har

Vi vil se et værdipolitisk mere splittet USA, skriver Mads Fuglede, der har fulgt med i den amerikanske debat om abort.
Vi vil se et værdipolitisk mere splittet USA, skriver Mads Fuglede, der har fulgt med i den amerikanske debat om abort. Illustration: Søren Mosdal.

Den amerikanske forfatning blev skrevet i 1787. I den oprindelige tekst fokuserede grundlovsfædrene på at beskrive magtens tredeling, og hvordan man skulle skabe en føderal centralmagt, som skulle være effektiv, men alligevel ikke så magtfuld, at den ville udhule delstaternes ret til selvbestemmelse.

Der var ikke mange individuelle rettigheder i den oprindelige tekst. Charles Pickney fra South Carolina foreslog ellers, at den oprindelige tekst skulle garantere en fri presse, og at man ikke kunne tvinges til at få soldater indkvarteret i sit hjem. Pickneys forslag fik deltagerne i grundlovskonventet til at diskutere, om den forfatning, man skrev på, skulle indeholde et afsnit, der beskrev hvilke rettigheder man som individ kunne have i den nation, som man var i færd med at skabe – en såkaldt ”Bill of Rights”.

Deltagerne på forfatningskonventet endte med at afvise Pickneys forslag, og dermed også ideen om en ”Bill of Rights”. Der var en del strategi bag disse beslutninger, der mest handlede om, hvad en debat om individuelle rettigheder ville kunne medføre. Men lige så snart man havde ratificeret forfatningen, begyndte stærke kræfter at arbejde for, at man tilføjede en række individuelle rettigheder. Disse blev foreslået og vedtaget som forfatningens første 10 tilføjelser i 1791. Nu beskrev forfatningen ikke bare, hvordan den føderale magt skulle indrettes, men den garanterede også en række individuelle rettigheder som trosfrihed, ytringsfrihed, retten til at forsamles, retten til at eje våben og en række juridiske rettigheder.

Der står intet om abort i den amerikanske forfatning. I det hele taget var kvinders rettigheder noget af en gråzone i det dokument, som blev forfattet i 1787, og som al lovgivning i USA skal befinde sig indenfor. I princippet er det sådan, at hvis et emne ikke er dækket af forfatningen og dens tilføjelser, så er det op til delstaterne selv at bestemme på det område. Tilhængerne af kvinders ret til abort fik med højesteretsdommen Roe mod Wade fra 1973 gjort retten til abort til en forfatningsgaranteret rettighed. Lige siden har tilhængerne af kvinders ret til abort hævdet, at dommen stadfæstede den ret til selvbestemmelse, som beskrives flere steder i forfatningen. Omvendt har modstanderne af Roe mod Wade hævdet, at hvis man skal have en ret dækket af forfatningen, så skal denne rettighed udtrykkeligt være beskrevet i forfatningen.

Der har selvfølgelig altid været praktiseret abort i USA. Også da forfatningsfædrene skrev forfatningen. Ind imellem forbød man nogle af de metoder, der blev anvendt – især, at der blev brugt gift til at afbryde et svangerskab. Fra 1821 og frem til 1910 kom der en bølge af love i USA, der alle indskrænkede kvinders ret til abort. I 1910 havde alle delstater – med få undtagelser – gjort alle typer for abort ulovlige.

Den retspraksis, som den amerikanske højesteret netop er slået ind på med sin tilbagerulning af Roe mod Wade, tager udgangspunkt i et princip, der kaldes ”original intent.” Det er en forestilling om, at man altid skal respektere den oprindelige mening, som forfatningen er skrevet med. Hvis et emne ikke er specifikt nævnt i forfatningen, kan det således ikke være genstand for føderale love – og skal i princippet overlades til delstaterne. Som sit modstykke har ”original intent” den retsfilosofi, der læser forfatningen som et levende dokument. Det vil sige, at man fortolker forfatningen, når man lovgiver om emner, der ikke er beskrevet i forfatningen. Forfatningen er trods alt skrevet før man kendte til penicillin, elektricitet, stamceller og automatvåben, og før man mente, at farvede eller kvinder havde de samme rettigheder som hvide mænd.

Der er ingen tvivl om, at opgøret med Roe mod Wade vil skabe et meget uens USA, når det handler om kvinders ret til abort. Delstater, der er domineret af Demokraterne (Nordstaterne og Stillehavskysten) vil fortsat have få restriktioner på kvinders ret til abort, og resten af USA vil have meget mere restriktive regler. Der er intet, der tyder på, at det i praksis vil føre til færre aborter i USA. Og hvis Danmark var en stat i USA, ville vores regler for abort placere os i et bredt midterfelt i USA, hvor mange stater ville have flere restriktioner på abort end vi har, og endnu flere ville have færre restriktioner end os. Det, vi har i vente, er et mere broget USA, når det handler om abort. Sikkert med meget færre praktiske implikationer end vi forestiller os, da de fleste aborter kan foretages med medicin, der kan sendes med posten. Men helt sikkert med en meget mere levende værdikamp om, hvilke rettigheder kvinder har, og hvilke rettigheder fostret og det ufødte barn har.

Refleksion skrives på skift af historiker og medlem af Folketinget for Venstre Mads Fuglede, sognepræst Sørine Gotfredsen, biskop Henrik Wigh-Poulsen, professor i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og debattør og forfatter Ali Aminali.