I disse uger diskuteres med rette, hvordan tidens politiske debat og samspillet mellem politikere og journalister leder til forsimplede svar og polariserende holdninger.
Hos spejderne er vi overbevist om, at det er nødvendigt at få genoplivet troen på, at det betaler sig at deltage aktivt i demokratiet.
I alt beskedenhed er det faktisk noget, som vi i spejderbevægelsen har en del erfaring med. Vi er med til at kitte de lokale fællesskaber sammen, og i nogle af de lokalsamfund, hvor institutioner, skoler og butikker lukker, er vi ofte et af de sidste tilbageværende samlingspunkter.
Vores opskrift er over 100 års erfaring med at skabe forpligtende fællesskab, hvor alle kan være med. Vi tror på, at vi kun kan lykkes med demokrati ved at skabe samfundet sammen, og det drømmer vi om, at flere vil tage del i.
En del har nok glemt, hvad demokrati egentlig betyder. Det kommer af det græske demos, som betyder folket, og kratos, som bedst kan oversættes med det engelske begreb ”empowerment”.
Her kan vi låne verdensbankens definition: ”Empowerment er en proces, der øger kapaciteten hos individer og grupper til at træffe valg og til at transformere disse valg til ønskede handlinger og resultater.”
Demokratiet er altså vores samfunds kollektive evne til samtale, træffe valg og skabe gode liv sammen. Vi burde nok tale om det som skaberdemokratiet.
Et demokrati, hvor vi skaber samfundet i fællesskab, kan hente inspiration fra spejderbevægelsens deltagelsesformer. De sidste 100 år har spejderbevægelsen gjort børn og unge beredt til livet gennem helt særlige metoder.
Spejder er en demokratiserende bevægelse, hvor de unge altid samarbejder i små teams. Arbejdet i disse patruljer lykkes kun, når alle er med, og de bidrager med det, de er bedst til.
Patruljens arbejde er demokrati i praksis, hvor spejderne skal tale sammen om opgaven og de mulige løsninger. Kollektivt skal de tage beslutning om, hvordan de handler. Der er aldrig nogen facitliste.
Det betyder, at de unge konstant udfordres, og at de i fællesskab med spejdervennerne øver sig i at løse komplekse og kreative opgaver. En arbejdsform, der er en slags design-tænkning, også kaldet ”learning-by-doing”, hvor man tester, fejler, tester og til slut opnår succes.
Demokrati kræver samtale og handling. Alle kan være med, og alle kan gøre en forskel. Sådan tror vi også, at det er for samfundet uden for spejderhytterne.
Hvis flere danskere skal have lyst til at engagere sig i samfundets udvikling, skal vi tage udgangspunkt i små opgaver, der skal løses i fællesskab og herfra gradvist bygge ovenpå.
Lidt hårdt sat op kan demokratiet kun overleve, hvis individer i højere grad bliver i stand til at deltage, når der skal udvikles og træffes beslutninger nationalt eller nært.
I spejderbevægelsen vil vi noget med danske børn og unge. Vi vil klæde dem på til at deltage aktivt, så de kan gøre deres til at forme vores fælles samfund.
Alle er meget velkomne i vores lokale spejdergrupper for at opleve, hvordan vi giver børn og unge robust demokratisk selvtillid.
Vi håber, at mange vil være med, og vi håber, at vores nære skaberdemokrati kan inspirere andre.
David Hansen og Michael Aagaard Seeberg er begge ph.d.er og formænd for henholdsvis Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark