NBC News bragte for nylig en historie om folk, der påstår, at de kan ændre deres race. Det skabte en storm af kritik. Mange af dem, som advokerer for, at vi kan ændre vores biologiske køn (det, de fejlagtigt kalder gender), bliver rasende ved tanken om, at vi kan ændre vores race. Ud fra deres egen logik tager de ikke desto mindre klart fejl.
Hvis selvidentitet er afgørende for det biologiske køn – og det er netop, hvad moderne kønsideologi hævder – hvorfor så ikke også for race? Med andre ord, hvis en mand kan hævde at være kvinde, hvorfor kan en person af én race så ikke hævde at være af en anden race, hvis det eneste, der betyder noget, er selvidentifikation?
NBC's eksperter hævder, at der er en væsentlig forskel. Ifølge dem er race udelukkende en social konstruktion, der ikke er baseret på biologi. Det er imidlertid det samme, som kønsideologien siger. Så hvis både race og køn (på engelsk sex) er sociale konstruktioner, hvorfor kan vi så ændre vores køn, men ikke vores race? Logikken imploderer.
Faktum er, at det engelske ord sex er et rent biologisk begreb, mens race både har biologiske og sociale rødder. For ikke at skabe forvirring refererer det engelske ord gender til socialt indlærte roller, der er passende for mænd og kvinder, hvorfor der altså er en social komponent i forskelle på mænd og kvinder. (På dansk skelner man ikke mellem sex og gender, idet begge ord oversættes til køn).
Vores biologiske køn er imidlertid bestemt af naturen. Helt konkret er det faderen, der bestemmer afkommets biologiske køn. Ingen tildeler os et biologisk køn ved fødslen, det bliver blot registreret, og det, som registreres, har været tydeligt fra undfangelsen. Det har samfundet intet at gøre med. Sagt på en anden måde: Vi kan ikke ændre vores kromosomale egenskaber. Der er nogle ting, naturen er stædig omkring.
Race er mere kompliceret.
Toni Morrison har sagt: "Der er ikke noget, der hedder race. Intet. Der findes kun én menneskelig race – videnskabeligt, antropologisk. Racisme er en konstruktion, en social konstruktion (...) som har en social funktion."
Hun har delvist ret: Racisme er en social konstruktion. Men udelukkende at behandle race sådan er helt forkert. Morrison er gået med på myten, som er fremtrædende blandt tilhængerne af kritisk raceteori, om, at race er en social konstruktion, der er skabt for at opretholde hvidt overherredømme.
Harvard-professor Steven Pinker hører ikke hjemme på højrefløjen, men er en oprigtig forsker, hvis skriverier ofte angribes af venstrefløjen. For det første accepterer han ikke den falske forestilling, at menneskelig natur ikke eksisterer. Han køber heller ikke den konventionelle forståelse af race.
"For at modsætte sig racisme," siger han, "behøver man ikke at sige, at der ikke findes racer."
Nicholas Wade er en tidligere The New York Times-skribent, som har skrevet en fremragende bog om gener og race. Han skriver blandt andet:
"Ved at kalde alle, der udforsker det biologiske grundlag for race, for 'videnskabelige racister', og dermed dæmonisere dem som racister, har den akademiske venstrefløj formået at undertrykke næsten al diskussion om menneskelige forskelle."
Han kritiserer sociologer for "fejlagtigt at konkludere, at der ikke er noget biologisk grundlag for race, og dermed bekræfte deres egen præference for kun at betragte race som en social konstruktion". Han spørger kritisk: "Hvordan er den akademiske verden nået frem til en holdning til race, der ligger så langt fra virkeligheden og almindelig sund fornuft?".
Wades kommentar fortjener vores opmærksomhed. Hvis race udelukkende er en social konstruktion, hvordan forklarer vi så, at seglcelleanæmi primært rammer sorte amerikanere? Den amerikanske myndighed Centers for Disease Control and Prevention konkluderer, at seglcellesygdomme er "en gruppe arvelige blodcellesygdomme, der primært rammer sorte eller afroamerikanske personer". Der står intet om, at det er socialt konstrueret.
Hvorfor har asiatiske amerikanere dobbelt så stor risiko for at udvikle mavekræft sammenlignet med hvide amerikanere? Hvorfor har de dobbelt så mange tilfælde af leverkræft? Er det meningen, at vi skal tro, at kræft også er en social konstruktion?
Wade medgiver, at "genetiske forskelle fra en race til en anden er små og subtile", og han anerkender, at gener "kan blive overdøvet af indlærte adfærdsmønstre eller kultur". Men han kommer også med en advarsel: "At sige, at gener forklarer alt ved menneskelig social adfærd, ville være lige så absurd som at antage, at de ikke forklarer noget."
Hvor mange racer er der? Tallene varierer, men de stærkeste beviser indikerer, at der findes tre: afrikanere, østasiater og kaukasiere. For at underbygge påstanden henviser Wade til resultater fra fysiske antropologer, især dem, der arbejder med retsmedicin.
"Menneskekranier præges af tre forskellige former, som afspejler deres ejeres grad af arvemasse fra de tre hovedracer, den kaukasiske, østasiatiske og afrikanske. Afrikanske kranier har rundere næse- og øjenhuler og kæber, der rager frem, mens kaukasiere og østasiater har fladere ansigter. Kaukasiske kranier er længere, har større hageben og tåreformede næseåbninger. Østasiatiske kranier har tendens til at være korte og brede og med brede kindben." Kun en ideologisk fanatiker ville hævde, at kranier er socialt konstruerede.
Der er noget andet på spil her, som fortjener at blive diskuteret. De, der hævder, at vi kan ændre vores køn, men ikke vores race, gør det, fordi det understøtter deres tro på, at vores seksuelle identitet er et flydende koncept. Race spiller ikke samme rolle.
Det er noget vrøvl at sige, at vi kan ændre vores biologiske køn, ligesom vi heller ikke kan ændre vores race. De, der argumenterer for det modsatte, spiller et spil, som er intellektuelt uærligt.
William Donohue har været præsident Catholic League (den katolske liga) i USA siden 1993.
Dette indlæg er orindeligt bragt af Catholic League. Oversat af Translated by Us.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.