NØDVENDIGHEDEN AF at reformere sprogfagene i folkeskolen bliver mere og mere tydelig. Der uddannes ikke nok sproglærere, eleverne fravælger sprogfagene, da de er valgfrie, og erhvervslivet er bekymret for at mangle kvalificeret sproglig arbejdskraft i fremtiden.
I november skrev jeg et indlæg i Kristeligt Dagblad, hvor jeg glædede mig over, at der nu blev sat fokus på sprogfagene i Danmark. Aviserne skrev om emnet, og både videnskabsministeren og undervisningsministeren talte om at iværksætte en national strategi for fremmedsprogene i Danmark. Det lød jo alt sammen meget godt, men siden det virker det ikke, som om der er sket meget.
Før nu – for nu er Tysklærerforeningen kommet med et forslag til en national sprogpolitik for folkeskolen. De kommer med et helt konkret bud på, hvorledes en sådan politik kan se ud, efterfulgt af begrundelser for hvorfor.
Jeg kan tilslutte mig meget af det, der står i dette forslag, og specielt vil jeg tilslutte mig kritikken omkring en manglende konkretisering af en sådan politik fra begge sider af dansk politik. Det lyder så flot, når man siger, at man vil "sætte fokus på", men hvis der ikke kommer noget konkret på bordet, kan vi jo forsøge at fokusere alt det, vi overhovedet vil, så sker der jo ingenting.
Vi bør forpligte os til nogle bestemte initiativer på området, så vi skaber en langsigtet løsning for sprogfagene i folkeskolen. Det betyder altså, at der skal uddannes det nødvendige antal lærere i dag, hvis vi vil have sprogfag på alle skoler om 10 år.
Det kan ikke nytte noget, at der sættes et mål ud i fremtiden, uden at det nødvendige grundlag for at nå målet skabes. Vi må konkretisere, hvilke sprog der skal være obligatoriske i folkeskolen, og hvilke der skal tilbydes som valgfag.
Samtidig må vi forpligte os til at leve op til målsætningen i EU, om at alle elever skal lære minimum to sprog ud over deres modersmål. Vi ønsker at have verdens bedste folkeskole, så skal vi også kunne følge niveauet i de andre lande – ikke mindst på sprogområdet. Der er så få mennesker i verden, der taler dansk, så Danmark har ikke råd til ikke at være førende inden for sprog.
Alt det her er ikke noget nyt, og det kan ikke komme som nogen overraskelse. Hverken for politikere eller resten af befolkningen. Men det er os som politikere, der står med ansvaret for, at det sker.
Derfor råber jeg nu endnu en gang vagt i gevær sammen med Tysklærerforeningen: Få nu sprog på dagsordenen, tak.
Britta Schall Holberg er medlem af Folketinget for Venstre, medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg og tidligere minister