Hvor er bedømmere af Lunde Larsens afhandling henne i debatten?

Esben Lunde Larsen følte sig tvunget til at få sin afhandling ”efterprøvet”. Det betyder, at bedømmelsesudvalget ikke har gjort arbejdet ordenligt, men hvorfor blander de sig ikke selv i debatten, spørger Hans Hauge

Hvorfor har bedømmerne i skrivende stund ikke forsvaret Esben Lunde Larsen? De er jo selv under anklage, skriver Hans Hauge.
Hvorfor har bedømmerne i skrivende stund ikke forsvaret Esben Lunde Larsen? De er jo selv under anklage, skriver Hans Hauge. Foto: Martin Dam Kristensen.

JEG SPURGTE i mit debatindlæg den 2. december i forbindelse med angrebene på uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) om, hvorfor hans vejledere og bedømmere ikke trådte frem og forsvarede ham.

Jeg tog desværre fejl med hensyn til, hvem der bedømte hans afhandling. Det var professorerne Svend Andersen, Ove Korsgaard og Theodor Jørgensen og ikke Ove Kaj Pedersen, som jeg skrev.

Hvorfor har bedømmerne i skrivende stund ikke forsvaret Esben Lunde Larsen? De er jo selv under anklage.

Esben Lunde Larsen følte sig tvunget til at få sin afhandling ”efterprøvet”. Det betyder, at bedømmelsesudvalget ikke har gjort arbejdet ordenligt, siden der skal en ”second opinion” til. Det skulle da nødig blive ny praksis.

EN AF KRITIKERNE af Esben Lunde Larsen er min gamle kollega Niels Ole Finnemann, professor i informationsvidenskab. Mon universitetet sætter ham til at efterprøve afhandlingen?

Man behøver jo ikke vide noget om Grundtvig, for det er ren formalisme, det drejer sig om. Finnemann opregner et helt synderegister: genbrug, selvplagiering, snyd, copy-paste-fristelsen. Alle gør det tilsyneladende. Og man skal konstant overvåge og kontrollere de studerende. De vil jo snyde. Hvem snyder de? Staten? Skal de overvåges yderligere? De snyder højst sig selv. Det store problem er ikke snyd, men det forhold, at stort set halvdelen af de studerende er på Facebook i timerne og ikke engang har de bøger, der undervises i. Men det er der ingen, der tør gøre noget ved, for de studerende skal jo nurses. De er kunder i butikken.

FINNEMANN NÅR FREM til den absurde konklusion, at ”kildekritik” er intet mindre end ”af afgørende betydning for samfundets eksistens”. Samfundet kan slet ikke eksistere, hvis en studerende et sted glemmer en note.

Finnemann er naturligvis heller ikke interesseret i Grundtvig, selvom han er magister i dansk litteratur, men han er et godt eksempel på dem, der svarer ja på spørgsmålet: ”Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave?”.

Det kan kun være, fordi Esben Lunde Larsen er Venstremand, at han er blevet forfulgt, fordi han muligvis har lavet et par småfejl. Det gør vi alle. Jeg bekender gerne, at jeg selvplagierer og derved undergraver samfundet. Socialister selvplagierer ikke. De sætter mange noter.

Virkeligheden er den, at universiteterne i dag er steder, hvor det eneste saliggørende er ”artikelproduktion”. Den er i konstant vækst. Den er på engelsk.

Den formidler intet. Ingen skal læse den. Den kan ikke sælges. Det er ren statslig produktion. Og det er i øvrigt totalt ligegyldigt, hvad man skriver om, blot det bidrager til den akademiske kapitalismes vækst (fra tanke til faktura).

Hans Hauge er dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet