Hvorfor bliver pressen ved med – år efter år – at beskrive forårets studentereksamener og -fejringer ned i mindste detalje? På forsider, i hele artikelopslag, med fotoreportager og altid flankeret af ”tale til studenten” på leder- og kronikplads. Sådan spørger Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen København, i et indlæg i fagbladet Journalisten.
I hans optik er medierne med deres overdrevne interesse for det meget synlige uddannelsessegment med til at presse en anden del af ungdommen helt ud af vores synsfelt; dem, der har valgt at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Som han skriver:
”Hvor ville det have været forfriskende, hvis medierne også en gang imellem skrev om alle de andre unge, der færdiggør deres ungdomsuddannelse. Om lærlingen, der en kold torsdag i februar bestod svendeprøven og helt uden hurlumhej og hue holdt svendegilde for dagen efter at møde klokken 7.00”.
Lige dér ligger nemlig en reel og samfundsrelevant historie gemt, påpeger han. I modsætninger de nys udsprungne studenter, der kommer til at kæmpe om pladserne på de mest attraktive, boglige uddannelser, er der hårdt brug for unge, der ikke lader sig besnære af forestillingen om at gå gymnasievejen. Det er dem, der i praksis skal løfte de helt store udfordringer, vi som samfund står over for. Den grønne omstilling, digitaliseringen, og såmænd også den helt håndgribelige opførelse af store logistiske anlægsprojekter som for eksempel Femernforbindelsen.
Du spørger til nyhedsværdien af de nye studenter. Tager det noget fra de faglærte, at medierne markerer, at studenterne springer ud?
”Jeg skal lige pointere, at jeg naturligvis under de unge mennesker at blive fejret. Min frustration går på, at medierne med sin mangel på balance – når det for eksempel kan blive en forsidehistorie i Berlingske, at det var hårdt at gå i gymnasiet under coronapandemien – understøtter den kollektive forestilling om, at det er bedre og finere at gå i gymnasiet end at vælge en anden vej og for eksempel blive håndværker. Det var også hårdt som håndværker at gå på arbejde under pandemien, kan jeg da fortælle. I de brancher er der som bekendt ikke mulighed for at arbejde via Teams. Jeg savner, at medierne også fortæller historier med den type vinkler.”
Håndværkere og andre faglærte bliver færdige med deres uddannelsesforløb drypvist. Det er vel den enkle forklaring på, at man bedre kan pressedække et massefænomen, der er så åbenlyst i gadebilledet?
”Men stadig; år efter år? Samme massive presseopmærksomhed! Og uden en egentlig nyhedsværdi. Det kommer under alle omstændigheder til at fungere som en manifestation af, at det rigtige er at gå i gymnasiet. Jeg kom selv i gymnasiet, fordi mine forældre mente, at en det var godt at have noget at falde tilbage på. Men en studentereksamen er jo intet i sig selv. Med mit indlæg forsøger jeg at opfordre medierne – også Kristeligt Dagblad – til at overveje værdien af den type artikler og måske begynde at synliggøre andre unge mennesker og deres uddannelsesvalg. Den dygtige unge tømmersvend fortjener også at få opmærksomhed for sit vigtige bidrag til samfundet.”
Hvorfor er det så stort et problem, at medierne ikke skriver ligeså meget om nyudklækkede faglærte som om studenter?
”Jamen, vi står med en kæmpe udfordring, fordi det faktisk nu påvirker samfundet, at uddannelsessystemet er blevet så akademiseret, så det for de fleste handler om at få sig et job, hvor man sidder bag et skrivebord. Det tillægges ikke nogen særlig værdi at blive håndværker, men betragtes som noget, man kan blive, hvis man ikke er klog nok til andet. Det er noget vrøvl. Det kræver faktisk nogle helt særlige egenskaber og kompetencer, vi slet ikke kan undvære som samfund. Det er elektrikerne, der skal udføre den fortsatte digitalisering af Danmark. Det er andre håndværksmæssige fag, der i praksis skal stå for den grønne omstilling: energi-renovere vores boliger og konstruktion af vindmøller for eksempel. Det er naturligvis ikke mediernes skyld, at så få unge vælger den type uddannelser. Men det er også mediernes ansvar, hvordan vi taler om og betragter forskellige uddannelsesveje.”