Ditte Giese: Vi bør have et højere bundniveau i debatten 

Jeg synes egentlig, at det er en sund reaktion, at folk stiller medierne til ansvar for, hvad vi bringer. Det er en gave, at man i dag kan skrive direkte til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen på Twitter i stedet for at skulle købe konvolut og frimærker.

Det gjorde jeg selv for nogle uger siden, efter at Ekstra Bladet havde skrevet en historie om, at Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, med egne ord ’kastede op’ over reaktionerne på terrorangrebet i Sverige.

Jeg er med på, at hun er partileder for et parti, der måske kommer i Folketinget. Jeg forstår bare ikke, hvorfor vi hele tiden skal høre om, hvad hun tænker og udtaler i medierne. For eksempel er der lige nu nyhedshistorier om, at hun har kaldt journalist og debattør David Trads ’klam’. Det er ikke godt for nogen, at den offentlige debat flyder over med sådan noget.

Jeg taler ikke om at udelukke folk, som jeg er uenig med, fra debatten. Men vi bør være enige om at holde et højere bundniveau, især på de mange artikler om folks harske udmeldinger på de sociale medier. Når Pernille Vermund kalder David Trads for ’klam’ på Facebook, er det efter min mening ikke en saglig debat, som Berlingske.dk og andre netmedier skal køre videre på.

Nogle medier har ekstreme debattører ansat, som vi i mine øjne også hører for meget til. Psykiateren Henrik Day Poulsen bidrager især til festen fra sin blog på Berlingskes hjemmeside, hvor han skriver alt muligt outreret.

Det er en ond cirkel, fordi jo mere der bliver klikket på stof som dette, desto mere kommer der af det. Netmedierne tænker jo, at vi skal have mere af det, der giver klik, i stedet for at skabe en debat, hvor vi lærer af hinanden.

På Politiken går vi meget op i at få synspunkter og indlæg fra personer, der ikke nødvendigvis er enige med den gennemsnitlige Politiken-læser. Man kan sagtens have en bred debat med mange forskellige holdninger, uden at debatten ryger under lavmålet og går over i racisme, sexisme og ren populisme.

Vi kunne for eksempel ikke finde på at trykke indlæg fra folk, der skriver, at alle de frygtelige muslimer skal forlade landet, som man vil se i Den Korte Avis og på Ekstra Bladets onlineforum Nationen!.
 

Mads Brügger: Sociale mediers boble i massemedierne 

Der har altid været debat om, hvem medierne skal lade komme til orde. Da Ekstra Bladet lavede deres første kampagne i forhold til indvandringspolitiken, var der folk, der var vrede over, at man gav Søren Krarup (DF) spalteplads.

Men der kan være noget om, at fænomenet med at udskamme visse debattører er taget til i styrke.

Jeg tror, det har at gøre med udbredelsen af sociale medier, hvor man kan trykke på en knap og blokere personer, man ikke ønsker at høre på. Man lukker sig inde i en selvvalgt boble. Den mentalitet flyder igennem til massemedierne.

Min egen grænse går der, hvor man opfordrer til vold eller til at ødelægge andre folks ejendom. Der har man diskvalificeret sig selv fra debatten, men indtil da synes jeg, at folk for så vidt muligt skal kunne komme til orde.

I sommer blev vi på Radio24syv kritiseret for at give taletid til debattøren Mikael Jalving i sommerprogrammet ’Je Suis Jalving’. Det virker på mig, som om at der er visse personer i debatlandskabet, der betragter det at være højreorienteret – og i Jalvings tilfælde nationalkonservativ – som noget patologisk.

Det er jeg virkelig forundret over. Man er ikke psykisk syg, hvis man er højreorienteret. Det er da lige så rimeligt som at være venstreorienteret. Alligevel fremkalder det enorm vrede, hvis man giver en højreorienteret taletid.

Et seriøst medie må altid vurdere, hvad man videregiver. Ekstra Bladet bragte for nogle uger siden et læserbrev fra en mand, som mente, at slaveriet var en gave for afrikanerne, og at de i dag dag er bedre stillet på grund af det.

Sådan noget bør et seriøst medie ikke bringe. Også selvom det hverken opfordrer til vold eller ødelæggelse af andres ejendom, som jeg tidligere fik nævnt, var min grænse. Man må spørge sig selv ved hvert indlæg, om der er noget sandt i det, og om det bringer debatten videre. Det gør dette indlæg på ingen måder. Enhver kan se, at det er højtbelagt gakgak.

Ejvind Hansen: Et retorisk kneb for at diskvalificere debattører 

Man har altid brokket sig over, at visse grupper skulle repræsenteres i medierne. Det er bare blevet mere synligt for os i dag, hvor vi ikke bare brokker os ved middagsbordet, men også på de sociale medier, hvor alle kan læse med.

Jeg ser det personligt mest på Twitter, men det finder garanteret også i høj grad sted på Facebook. Et nyere eksempel, jeg har lagt mærke til, er fra februar, hvor Jim Lyngvild i Radio24syv og i Ekstra Bladet spåede, at Danmark bliver muslimsk i fremtiden.

Her reagerede flere på Twitter med undren over, hvorfor en modekommentator skulle sige noget om lige netop det.

Der kan måske være noget om, at denne kritik af at give taletid til visse personer især kommer fra venstrefløjen. Der findes dog også eksempler fra radikale højrefløjspersoner, der brokker sig over, at muslimer får medieopmærksomhed.

Jeg tror, det skyldes, at venstrefløjspersonerne, der brokker sig over kildevalg, mest af alt bruger det som et retorisk kneb i debatten. Ved at sige, at de ikke burde få taletid, får man signaleret, at de er så ekstreme, at man ikke bør lytte til dem. Samme kneb bruger nogle højrefløjspersoner ved at kalde venstrefløjsdebattører for politisk korrekte. Begge metoder er forsøg på at diskvalificere personer fra debatten.

Loven har sat grænser for, hvilke synspunkter vi giver spalteplads. Åbenlyst racistiske kommentarer kan man ikke lufte uden at blive retsforfulgt. Ellers synes jeg, at der skal være så vide rammer som muligt for at komme til orde med et synspunkt. Det er det mest demokratiske.

Når det er sagt, vil jeg sige, at medierne i højere grad kunne overveje, hvad de vil fortælle danskerne, når de lader personer komme til orde. Læserne forventer, at medierne har lavet en sortering, og at der er en særlig årsag til, at for eksempel Jim Lyngvild taler om en islamisk trussel.