Forleden holdt jeg foredrag i en sognekirke. Jeg talte om den fornyede optagethed af religion, som vi oplever i disse r, og kom ind p en politisk diskusion, der er opstet i EU om den grske munkehalv Athos, hvor kvinder ikke har adgang. Jeg har besgt en et par gange og fortalte - synes jeg selv - begejstret om stedet.
I kaffepausen kom en af tilhrerne op til mig og sagde, at han delte min begejstring for denne halv med 20 klostre. Han havde selv vret der.
Hvornr? spurgte jeg interesseret|X
et tidligere liv, svarede han med selvflgelighed.
Statistikken fortller, at flere og flere danskere hylder forestillingen om en tur til i karrusellen. Dette liv kan ikke vre nok. Der m vre andet og mere end det, og hvad er s mere nrliggende end at tro p reinkarnation? Der tales ogs om sjlevandring, fordi reinkarnationstanken er en forestilling om, at mennesket ikke er bundet til sin krop, men bevger sig fra et levende vsen til et nyt i en evig genfdsel.
Sprgsmlet om reinkarnation er blevet aktualiseret, fordi den kbenhavnske kirketjener Steen Ribers, der for 10 r siden blev smidt ud af folkekirken p grund af sin tro p reinkarnation, har lagt sag an for at f sit medlemskab tilbage. Sagen har krt ved landsretten i flere r, men gik i denne uge ind i en afgrende fase. Det er i sig selv absurd og et udslag af statskirkeligt levn fra fortiden, at kirketjeneren nu skal overbevise en verdslig ret med juridiske dommere om, at reinkarnation hrer inden for rammerne af den kristne troslre. Men sdan er systemet, og det br ikke lykkes for den sjlevandrende kirketjener at komme igennem med sit forehavende.
Reinkarnation er uagtet den folkelige optagethed af fnomenet ikke et kristent begreb. Tanken om reinkarnation er importeret til Vestens nye religioner og nyreligise grupper fra stens buddhisme og hinduisme og har undervejs ndret radikalt mening.
I stens religioner er reinkarnation den endelse lidelse, en fangenskab i det store skbnehjul. De mange forskellige former for yoga er grundlggende et forsg p at bryde denne evige og lidelsesfulde genfdsel. Det glder om at f gode reinkarnationer for til sidst at opn den endelige tilintetgrelse fra lidelsen, som i buddhismen kaldes nirvana, befrielsen fra sjlevandringen. Fr man ikke gode reinkarnationer, ender man som genfdte dyr, ja, sgar ogs som insekter. Reinkarnation er alts en lidelsesfuld genfdsel p genfdsel.
I Vesten har vi vendt tingene p hovedet. I protest mod tanken om, at vi kun har dette ene liv, har nyreligisiteten i lbet af det seneste rhundrede optaget forestillingen om reinkarnation som den redningsplanke, som det selvoptagede vestlige menneske kan klynge sig til. Derfor har reinkarnation medvind herhjemme. Op mod hver fjerde dansker siger, de tror p fnomenet. Det selvfokuserede menneskes kostbare jeg kan da ikke bare forg efter dette ene liv, men m sikres en fortsat eksistens.
Hvordan giver denne tro sig udtryk i praksis, nr den forenes med iden om spiritime og kontakten til de dde, som det sker i kredsen omkring bevgelsen Vandrer mod lyset? Det er den, kirketjener Steen Ribers vil forene med kristendommen. En bekendt fortalte om en begravelse, hvor en ung mor var get bort og efterlod sig sin lille datter. Taleren ved kisten indledte med at henvende sig til pigen med, hvad der skulle vre en slags trstens ord: Jeg skal hilse dig fra din mor, som jeg har talt med til morgen. Hun har det godt.
Man m antage, at den lille pige har haft svrt ved at forst, hvorfor hendes mor ville tale med manden, men ikke med hende selv. Sdan kan en flelse af forladthed blive grundfstet i et lille menneske. Reinkarnationstanken er uanset dens form uantagelig og ukristelig.
Overskriften p denne klumme, Hvor gr man hen, nr man gr bort?, er stjlet fra en lille brnebog om dden, som danske bedemnd udgav for to r siden. Onkel Arne, der dr, har en ven, der lidt forlegent beklager, at Arne har stillet trskoene, og dermed antyder, at dt var det. En nabo fr sagt, at Arne er get hjem til Gud, mens bogens forfatter afslutningsvis konkluderer, at Arne mske er i en lille lrke, der sitrer hjt oppe over kirkegrden og synger for fuld hals.
Danske Bedemnd helgarderer sig hermed over for sin kundeskare, der m vre dkket ind med de tre mest udbredte ddsopfattelser: den ikketroende, den kristne og reinkarnationstanken, som alts fr det sidste ord.
Det skal den ikke have her. Hvad der sker efter dden, er et mysterium hinsides ordene. Men s meget siger kristendommen, at der er mere end blot fravr af lidelse. Der er en dom, en kdets opstandelse efter dden og et evigt liv. En uendelig glde, hvor vi ikke lngere blot skal se stykkevis og delt, men st ansigt til ansigt med Gud. Heri ligger en befrielse, som er fjernt fra tanken om sjlens hvilelse og uendelige vandring fra krop til krop.