Hvor hopper kæden af for Naser Khader i det åbne brev til paven?

Hvordan muslimer skal tolke deres hellige skrifter, kan paven ikke forventes at blande sig i – heller ikke selvom en så kendt dansk muslim som Khader beder ham om det – og hvis paven alligevel gjorde, ville muslimer nok ikke tillægge det nogen autoritet, og det kunne ingen fortænke dem i, skriver Mogens S. Mogensen

DER, HVOR KÆDEN hopper af for Khader, og han i sit brev til paven ulykkeligvis ender i grøften, er, når han overser, at andre muslimer, ja, langt de fleste muslimer i verden, gør islam til noget andet end det, som Islamisk Stat gør, skriver Mogens S. Mogensen. Arkivfoto.
DER, HVOR KÆDEN hopper af for Khader, og han i sit brev til paven ulykkeligvis ender i grøften, er, når han overser, at andre muslimer, ja, langt de fleste muslimer i verden, gør islam til noget andet end det, som Islamisk Stat gør, skriver Mogens S. Mogensen. Arkivfoto. Foto: Sofie Amalie Klougart .

NÅR NASER KHADER (K) i sit åbne brev til paven på forsiden af Kristeligt Dagblad forleden præsenterer Islamisk Stats terror og optrykker Islamisk Stats religiøst funderede begrundelse herfor, så har han naturligvis helt og fuldt ret i sin fordømmelse af det.

De grusomme og brutale terrorhandlinger, som Islamisk Stat og dets sympatisører i denne tid udfører, også i Europa, udgør et særdeles alvorligt problem i dag. Ingen tvivl om det.

Og set ud fra en religions‑ videnskabelig synsvinkel har Khader også ret i, at Islamisk Stats terror har ”noget” med islam at gøre, når nu terroristerne kalder sig muslimer, og Islamisk Stat bruger islams hellige skrifter til at legitimere deres handlinger. For som Khader skriver: ”Hvis de siger, de er muslimer – så er de muslimer. Det er et dogme inden for religionsvidenskaben, at religionen er, hvad de religiøse gør den til.”

Islam er, hvad muslimer gør den til, siger Khader, og Islamisk Stat gør, som det fremgår af det lange og nederdrægtige citat fra Islamisk Stats tidsskrift, islam til en særdeles voldelig religion, ja, en religion, der påbyder sine tilhængere at udføre de mest bestialske ugerninger, blandt andet mod kristne.

DER, HVOR KÆDEN hopper af for Khader, og han i sit brev til paven ulykkeligvis ender i grøften, er, når han overser, at andre muslimer, ja, langt de fleste muslimer i verden, gør islam til noget andet end det, som Islamisk Stat gør. Det vil sige, at disse muslimer tolker islams hellige skrifter – inklusive de voldelige tekster, som vitterligt findes i Koranen – anderledes end Islamisk Stat gør og heldigvis for det.

Enhver, der beskæftiger sig seriøst med religion og religiøse tekster, ved – eller burde vide – at de samme tekster kan tolkes forskelligt og er blevet tolket forskelligt, ja, at forståelsen af en tekst altid indebærer en tolkning. Og derfor har der altid i alle religioner været drøftelser – for ikke at sige kampe – om, hvilken tolkning, der måtte anses for at være den rette.

Derfor kan man ikke bare slå op i Koranen og med henvisning til en eller flere tekster, sige, at sådan er islam, og herefter haver alle andre sig at rette, fordi Koranens ord er Guds ord. En aktuel forståelse af Koranen – også som Guds ord – vil altid indebære en tolkning eller et valg mellem forskellige tolkninger.

Religionsvidenskabeligt set vil der derfor altid være tale om forskellige ”islam’er”, og derfor kan vi i dag støde på både den særdeles ubehagelige og voldelige udgave, som Islamisk Stat repræsenterer, og de langt mere fredelige udgaver af islam, som for eksempel langt de fleste muslimer i Danmark heldigvis abonnerer på.

Hvordan muslimer skal tolke deres hellige skrifter, kan paven ikke forventes at blande sig i – heller ikke selvom en så kendt dansk muslim som Khader beder ham om det – og hvis paven alligevel gjorde, ville muslimer nok ikke tillægge det nogen autoritet, og det kunne ingen fortænke dem i. Hvordan islams hellige skrifter skal fortolkes, og hvilken islam der kommer ud af det, er heller ikke et spørgsmål, som politikere skal blande sig i, heller ikke politikeren Khader. Det er en debat eller en kamp, som muslimerne selv må tage med hinanden, og så må politikerne – i åndsfrihedens navn – begrænse sig til at sætte de generelle lovmæssige rammer for islams og alle andre religioners udfoldelser.

Mogens S. Mogensen er konsulent og formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd