Ole Münster.
Debattør, forfatter og stifter af hjemmesiden biblioteksvennen.dk
HELT GRUNDLÆGGENDE mener jeg, at bibliotekerne befinder sig i en stor krise, fordi bibliotekernes udlånstal styrtdykker. Det drejer sig om cd’er, hvor udlånet er så lavt, at der ikke er grundlag for at udlåne dem, og det gælder dvd’er – dog med lidt forsinkelse, men her kan man også se, at streamingen med Netflix er ved at overtage, ligesom man allerede har set med lydbøger og cd’er.
Det drejer sig også om bøger, hvor det heller ikke ser godt ud. Her har jeg set statistikker, der viser, at udlånet de seneste 15 år er halveret og faldet med 800.000 eksemplarer om året. Fortsætter det sådan, vil der om 25 år heller ikke være grundlag for at udlåne bøger – og så har vi et problem, for bibliotekerne er sat op til at stille materialer til rådighed, og dermed er grundlaget for at have biblioteker ved at blive undermineret. Derfor er bibliotekerne i en alvorlig krise.
Hvad skal vi gøre ved det?
”Bibliotekerne skal ifølge biblioteksloven fremme uddannelse, oplysning og kulturel identitet ved at stille materialer til rådighed, men hvis man ikke kan stille materialer til rådighed, hvad gør man så? Bibliotekerne bliver nødt til at gøre klart for sig selv, hvad det er, de kan bidrage med af kulturelle aktiviteter, som ikke kan findes andre steder i lokalområdet. Det betyder, at bibliotekerne fortsat skal fokusere på litteraturen og sproget, som er det fundamentale for det danske samfund.”
Hvordan skulle bibliotekerne gøre det?
”Man skulle gøre sig den ulejlighed at udvikle bibliotekerne og se, hvor langt man kan komme. Man skulle forsøge at komme ud til dem, der ikke læser, og arbejde med litteraturen på andre måder i stedet for, at det er folk, der nødvendigvis skal komme til biblioteket. Men der er så det problem, at bibliotekerne allerede har været i gang med at undergrave deres egen faglighed med centraliserede indkøb, og bibliotekarerne er blevet generalister frem for kompetente rådgivere.”
Hvad ville det betyde, hvis der ikke bliver gjort noget for bibliotekerne, og de bare får lov til at lukke?
”Det ville være utroligt sørgeligt, hvis de lukkede. Bibliotekerne er en meget vigtig kulturinstitution, der lige nu er ’disruptet’. Der vil det være forkert at kaste håndklædet i ringen. Man bør fortsat udbygge og udvikle på det, der er. Man skal igennem en proces, der ikke er behagelig, men måske kommer man ud på den anden side med noget, der er endnu bedre, end det var.
Jeg er en ven af biblioteket, og jeg mener, bibliotekerne skal bestå – men i en anden form end i dag. Noget, der kan være fremtiden, er Kulturhavn Gilleleje. Der er biblioteket en del af et kulturhus med en høj grad af borgerinvolvering, hvor der også er biograf, udstillingslokaler, turistinformation, spillested og en restaurant. Biblioteket har sin egen klare rolle, med fokus på litteraturen, men er en del af noget større og et kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet.”
Henrik Christoffersen.
Forskningschef i Cepos, tidligere konsulent ved Danmarks Biblioteksforening
FOLKEBIBLIOTEKERNE I DAG er præget af tre store træk: reduktion, koncentration og transformation.
Reduktionen ser man økonomisk, bemandingsmæssigt og ressourcesmæssigt, og bogudlånet, som historisk set er det bærende hos folkebibliotekerne, falder voldsomt, mens også udlånet af andre materialer falder. Samtidig falder budgetterne til bibliotekerne, også målt i reelle kroner, ganske tydeligt, og samlingerne af bøger skrumper gevaldigt ind.
Koncentrationen viser sig ved, at antallet af biblioteker bliver reduceret. Siden kommunalreformen i 2007 er der forsvundet 100 biblioteker ud af 500.
Det tredje stikord, transformation, dækker over det antal besøgende, der registreres på bibliotekerne. Når de ikke længere låner klassiske bøger og andet traditionelt materiale, der stilles til rådighed, hvad er det så, de kommer der for? Det kan være kulturarrangementer, pasudleveringer ved biblioteksskranken eller lektielæsning, men det ved vi faktisk meget lidt om. Der har vi et besynderligt paradoks – vi ved meget mere om alt det, som forsvinder fra bibliotekerne, end det, som vokser frem i transformationen.
Hvilken betydning har det?
”For at vi kan tale om folkebibliotekernes rolle i fremtiden, skal der bruges krudt på at finde ud af, hvad der rent faktisk sker på bibliotekerne. Der er mange mennesker, der vil bibliotekerne det godt. Man taler positivt om det folkelige og demokratiske, som finder sted på bibliotekerne, men jeg kan bedst lide, at det bliver belyst mere konkret, så man får et sammenhængende billede af, hvad der sker på bibliotekerne.
For mig at se nærmer de sig andre aktiviteter og tilbud i kommunerne, også private, men hvor der er den forskel, at bibliotekerne er lovbestemte, og det er alle de andre tilbud ikke. Lige sådan foregår der jo også folkelige, demokratiske aktiviteter mange andre steder end på bibliotekerne.”
Er det et problem?
”Det kan det være. Det betyder i hvert fald, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved, om vores lovgivning omkring bibliotekerne giver mening i dag, eller om vi bare har arvet en lovgivning og forståelse af bibliotekerne fra en tid, hvor de havde en anden funktion.”
Kan folkebibliotekerne for din skyld så bare lukke et ad gangen, eller skal der gøres noget for at redde dem?
”For mig at se handler det ikke om, at bibliotekerne skal holdes i live. Det er ikke huse og institutioner, der skal leve godt – det er mennesker, der skal leve godt.
Jeg synes, det er mere interessant at fokusere på adgangen til skrevne ytringer og på det folkelige liv end på en bestemt institutionsform, og hvis de skriftlige ytringer og det folkelige liv rykker sig og flytter sig ud af bibliotekerne, er det ikke sikkert, at det er en katastrofe. Men det betyder, at der er en institutionsform, som har haft stor betydning, der måske forsvinder ud af historien – og det behøver ikke at være tragisk.”
