Psykologiprofessor: Vi må stoppe med at dømme andres forbrug
John Thøgersen, hvordan kan det være, at vores forbrug stiger på et tidspunkt med så stort fokus på klima og bæredygtighed?
Der kan være flere årsager til, at vi forbruger mere. En af dem er økonomisk vækst. Flere kommer i arbejde, færre står uden for arbejdsmarkedet, og indkomsterne bliver højere. Det er klart, at jo flere økonomiske ressourcer, vi har, jo flere er vi indstillet på at bruge.
Men når man taler om forbrug, skal man være opmærksom på to niveauer: det samlede forbrug og sammensætningen af forbruget, hvilket gør problemstillingen ret kompleks. Det er klart, at man kan fremføre det argument, at hvis forbruget i det hele taget er for højt, så burde man af bæredygtige hensyn undlade at købe mere. Men det er et meget svært budskab at sælge. Langt de fleste vil kunne pege på nogen, som har et højere forbrug end dem selv, og særligt for den mindrebemidlede familie, som i forvejen oplever, at de har et sparsomt forbrug, vil det være svært at handle på. Når det kommer til sammensætningen af vores forbrug, bliver det ikke mindre kompliceret. Her kan man skelne mellem behov og ønsker. Men man kan samtidig argumentere for, at de to ikke er så statiske størrelser. Samfundsudviklingen har en række mekanismer, som gradvist gør, at nye behov opstår, så vi alle forbruger mere. Tag bare smartphones.
Men hvorfor følger moralen ikke trop, når ressourcerne stiger?
Når forbrugsmulighederne stiger, kan pengene overordnet set gå i tre retninger: de kan bruges, spares op og betales til skattekassen som kollektivt forbrug. Dvæler vi ved skatten, så har vi i temmelig mange år haft regeringer, som har været tilbageholdende med at ændre på skatteprocenten. Det vil sige, at langt hoveddelen af det, vi tjener, ryger i de private lommer. Til gengæld har vores opsparing aldrig været større, hvilket faktisk viser, at vi udviser selvbeherskelse. Og selvom vi køber mere, er det værd at nævne, at noget af det forbrug, som stiger, er mere bæredygtigt. Danmark er det land i verden, der har det højeste forbrug af økologiske fødevarer. Vi er blandt dem, som køber flest miljømærkede varer. Og velvilligheden til at købe brugt er støt stigende.
Men når der fortsat ryger så mange umiddelbart unødvendige ting i de virtuelle og fysiske indkøbskurve, er der så ikke et sammenstød mellem, hvad folk siger, og hvad de gør?
Vi har alle behov for at se os selv i så positivt et lys som muligt. Og derfor vil vi selvfølgelig også lede efter de gode undskyldninger. Dilemmaet mellem etik og handling er ikke noget nyt. Tag bare det klassiske citat fra Paulus’ brev til romerne: ’(...) det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.’
Det handler på den ene side om fristelser, som vi har svært ved at modstå. Men det handler samtidig om, at det kan være dødvanskeligt at gøre de etiske ting, man egentlig gerne vil. Når vi taler om miljø, så kan det også være et spørgsmål om mindre udbud. Det kræver mere tid at træffe mere bæredygtige valg, ligesom viden på området også spiller ind. Der cirkulerer så mange forskellige oplysninger, at mange bliver enormt forvirrede. Og når etiske valg bliver meget komplekse og krævende, så bliver det i sig selv en barriere. Det etiske valg er ofte vanskeligere at gennemføre.
Men kan det ikke tænkes, at folk i virkeligheden ikke gider ændre deres forbrug?
Jeg tror, vi skal passe på med at være for hurtige til at dømme andre. Der er nogle studier, som viser, at vi har den opfattelse, at når andre mennesker handler mindre etisk, er det motivationen, der halter. Altså, hvad man kunne kalde en form for hykleri. Men når vi så selv handler mindre etisk, så er det vores muligheder, der ikke er gode nok.
Det er ret interessant. For hvad er egentlig rigtigt? Vi har nemmere ved at se nuancerne, når vi selv handler lidt i uoverensstemmelse med vores værdier – måske havde man ikke tid, måske var der udsolgt – men sker det for andre, ser dommen noget anderledes ud.
Det er meget nemmere at se, hvorfor man selv måtte hugge en hæl og klippe en tå, end hvorfor naboen gjorde det. Og jeg tror, det er væsentligt at have for øje, hvis vi rent faktisk vil have bugt med ubæredygtigt forbrug.
Økonomiprofessor: Penge gør os lykkelige
Christian Bjørnskov, hvordan påvirker det os, når vi går ud og køber noget nyt?
Den slags forbrug, hvor man tager ud og shopper, fungerer som et lille fix. Mange vil med andre ord opleve et kortvarigt moment af lykke. Nogle gange handler det ikke så frygtelig meget om det, vi køber, som om selve oplevelsen af at være ude at shoppe. Vi gør det tit med andre mennesker, og det sociale aspekt spiller derfor en vigtig rolle.
Danskerne spenderer betydelige summer på at købe blandt andet tøj, sko og smykker. Det er vel begrænset, hvor mange køb der reflekterer reelle behov?
Det er svært at sige. Vi køber selvfølgelig ting, som er overflødige. Absolut. Men vi shopper også en hel del ting, vi kunne få brug for. Som en slags forsikringskøb. Det kan være, man køber to par sneakers i stedet for et enkelt par. Det virker måske umiddelbart unødigt, men det er det ikke den dag, første par bliver glemt i sommerhuset eller går i stykker. Og hvis man overser den form for forsikringskøb, så kan det hurtigt se ud, som om vi næsten kun køber ting, vi ikke har brug for. Og det får problemet til at se større ud, end det er.
Man taler ofte om, at penge ikke køber lykke. Alligevel forbruger vi mere end nogensinde før. Hvad er det så, pengene køber?
Det er ikke altid, at selve de varer, vi køber, gør os lykkelige. Men penge kan godt købe lykke. Og det kan de, fordi de – ud over at give adgang til ting – har to andre egenskaber: Hvis man har flere penge, har man også mulighed for mere luft i økonomien. Det, at at hele din verden ikke vælter, hvis din cykel eksempelvis bliver stjålet, fordi du ved, at du har muligheden for at gå ud at købe en ny. Det skaber en tryghed, som vi ved, gør folk lykkelige.
Derudover kan pengene bruges på oplevelser, som giver mere varig lykke end materielle ting, fordi de manifesterer sig som minder. Meget forbrug kan ses som sociale begivenheder – oplevelser, vi har med andre mennesker, som kan få os til at reflektere over vores eller andres liv.
Vil det sige, at det er modstridende på den ene side at efterstræbe lykke og på den anden lægge låg på forbruget?
Ja. Det kan selvfølgelig være smart at overveje, hvorvidt man bruger penge på noget, som er helt unødvendigt. Men i den her tid, hvor vores forbrug oftere end sjældent bliver underlagt skam, opstår der lidt et dilemma. For mange af de oplevelser, som kan give os langvarig lykke, kræver ofte, at vi eksempelvis rejser ud, hvilket ikke er særlig klimavenligt – for mit vedkommende finder mange af de kulturoplevelser, jeg elsker, eksempelvis sted i London. Og ja, det kan da godt være, at jeg principielt kan undvære oplevelserne, men det ville være på bekostning af noget livsglæde.
Men er det ikke væsentligt, at vi begrænser vores forbrug for at minimere vores klimapåvirkning?
Jo, men problemet er, at det er langt mere kompliceret. Folk har ikke begreb om, hvad der er slemt og værre, når det kommer til at begrænse sine udledninger. Og det betyder, at vi nogle gange gør noget, som overhovedet ikke gør nogen som helst forskel, frem for at gøre det, som faktisk gør en forskel.
Hvis vi stoppede med at bruge penge i dag, ville vi så blive mere ulykkelige?
Hvis man stoppede folks muligheder for at rejse eksempelvis, ja, så tror jeg, de ville blive mindre lykkelige. Ikke bare fordi de ville komme til at mangle de oplevelser, men også fordi de ville mangle en respit fra hverdagen. Det er vigtigt for vores lykkefølelse, at vi også har oplevelser, der stikker ud fra normalen. Og de koster i mange tilfælde penge.