Prøv avisen
Kanten

Hvorfor drikker Jeppe?

Eva Secher Mathiasen. Foto: Leif Tuxen

For knap 300 år siden stillede Ludvig Holberg et spørgsmål, som stadig er aktuelt i dag, skriver Eva Secher Mathiasen

For knap 300 år siden stillede Ludvig Holberg et spørgsmål, som stadig er aktuelt i dag. Det handler om, at vi nok kan konstatere problemer, men at vi ikke kender problemernes grunde, før vi spørger, hvorfor problemet er til. Jeppe drikker, javel, men hvorfor gør han det?

I den danske forebyggelsespolitik er der fokus på de let konstaterbare problemområder i forhold til en usund livsstil: kost, rygning, alkohol og motion. De fire faktorer forkortes Kram-faktorerne og har sat rammen for forebyggelsen i Danmark. Ser man på den danske forebyggelsespolitik sammenlignet med den svenske, som professor i sundhedspolitik, Signild Vallgårda, har gjort, så fremgår det, at vi i Danmark har fokuseret mere på adfærd og mindre på at forstå, hvorfor folk har en bestemt adfærd. Kram-faktorerne handler netop om den konkrete sundhedsadfærd og ikke om dens årsager. Eksempelvis er et højt alkoholforbrug identificeret som et problem for sundheden, så dét bliver der sat ind over for med forskellige alkoholkampagner, der oplyser om de skadelige konsekvenser af et for højt alkoholforbrug.

Men forebygger vi mest effektivt alkoholmisbrug gennem eksempelvis oplysning om konsekvenserne? Lad os skæve til Holberg igen. Kort sagt drikker Jeppe for at dulme den smerte, livet, for ham, bærer i sig. Vi skal i forebyggelsen fokusere lige så meget på årsagen til adfærden, som på adfærden i sig selv. Information om, at alkohol er usundt, får ikke Jeppe til at holde op med at drikke, hvis alkoholen fungerer som en løsning på et problem, han har et større behov for at løse – at dulme smerten – end de fysiske og sociale problemer, som alkohol fører med sig.

I en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab blandt unge på ungdomsuddannelser finder man, at der er en stærk sammenhæng mellem dårligt mentalt helbred og de omtalte Kram-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Eksempelvis tænder unge med dårligt mentalt helbred oftere en smøg end de unge, der har et godt mentalt helbred. Den sammenhæng, som også ses i anden forskning, bør få os til at blive interesserede i årsagerne til, at smøgen tændes.

Vi skal se på mennesket bag misbruget, hvis vi ønsker at komme misbruget til livs. Der er ingen, som indtager alkohol i sundhedsskadelige mængder uden grund. På trods af alkoholkampagner er antallet af storforbrugere af alkohol steget. Menneskers handlinger er ikke blot styret af viden om, hvad der er sundt og usundt, og oplysningskampagner er derfor ikke nok.

Det er på tide, vi tager fat i det vigtige spørgsmål, præcis som Holberg gjorde for knap 300 år siden, og bygger forebyggelsespolitikken på en bredere forståelse af menneskers adfærd, og hvilke årsager der ligger til grund for misbrug og sundhedsvaner.

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykologforening