”Det eneste Jesus ikke er, er socialdemokrat”. Sådan lød overskriften på et interview med Johannes Sløk i Berlingske for længe siden. Men mange af de præster, som Sløk har undervist eller inspireret, er tilsyneladende uenige med teologiprofessoren.
Kristeligt Dagblad kunne forleden på forsiden fortælle, at ”Danske præster vil have en rød regering”. Ifølge avisen er præsternes favorit netop Socialdemokraterne. Lektor i statskundskab Anders Berg-Sørensen forklarer, at danske præster er imod ulighed og gerne vil bistå svage og udsatte: ”Det er klare værdispørgsmål, som betyder noget for disse præster, og her handler det også om integrations- og asylpolitikken.”
Ifølge flere af de kilder, Kristeligt Dagblad har spurgt, virker det, som om flertallet af danske præster automatisk antager, at godheden ligger til venstre for midten, og at de menneskelige dyder stiger proportionalt med, hvor meget man kan distancere sig fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Således udtaler lektor Marie Vejrup Nielsen fra institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet om Kristeligt Dagblads undersøgelse: ”Præsterne er ifølge denne og andre undersøgelser typisk mere venstreorienterede. Jeg vil tro, at udlændingepolitikken hos Dansk Folkeparti for eksempel spiller ind for nogle præster.”
En anden artikel i Kristeligt Dagblad baseret på samme undersøgelse viser imidlertid, at præsternes begejstring for den røde regerings håndtering af konfirmandundervisningen er mindre end overvældende. Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjær, peger på, at skolereformen saboterer konfirmandundervisningen: ”Det er grundlæggende et angreb på det gode forhold mellem skole og kirke.”
Ekstra Bladet har tidligere oplyst, at undervisningsminister Christine Antorini (S) ikke er medlem af folkekirken, og hendes syn på konfirmationsundervisningen vidner vel heller ikke om den store forståelse, endsige sympati for folkekirken?
Det er derfor ikke helt indlysende, hvorfor en stor del af den danske præstestand på ny er parat til at give Antorini mandat til at svække folkekirkens arbejdsvilkår.
Men måske er der andre grunde til, at præsterne vil have en rød regering? Som lektor Marie Vejrup Nielsen påpeger, stejler mange præster over blå bloks asylpolitik, og det er mit indtryk, at det ikke mindst er tilfældet hos de præster, der kalder sig grundtvigske. Men måske er grundtvigianerne slet ikke så grundtvigske, når det kommer til stykket?
Jeg spørger, fordi netop N.F.S. Grundtvig virkede som formand for folketingets indfødsretsudvalg. Og her tog han i umisforståelige vendinger til genmæle mod ethvert tilløb til en slap indvandrerpolitik, der blev karakteriseret som ”en misforstået gæstmildhed eller verdens-borgerlighed eller kristen-kærlighed”.
Ja, Grundtvig tilskynder i sin formandstale danskerne til at stå vagt om indfødsretten og ikke kaste den i grams til fremmede. Kloden er et stort sted, og Folketingets opgave er at drage omsorg for Danmark.
Så vidt Grundtvig den 22. marts 1850. Men hvad siger en nymodens grundtvigianer til Grundtvigs kategoriske nej til et multietnisk samfund? Og i forlængelse heraf: Mener de røde præster, at Venstre-borgmesteren i Rudersdal Kommune er helt galt afmarcheret, når han ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten efterlyser en kritisk holdning til de ekspanderende familiesammenføringer, der tvinger velfærdssamfundet i knæ? ”Det er meget godt at sige, at 'I modtager 12.000 flygtninge', men det er jo ikke der, den slutter. Det bliver så til 50.000 en dag (“), så er det vores daginstitutioner, der skal i spil”, udtaler Jens Ive til avisen.
En artikel i Kristeligt Dagblad om tilskuddet fra staten til folkekirken giver indtryk af, at de borgerlige partier er folkekirken mest velvilligt stemt. Så alt i alt er det ganske imponerende, at rød blok har så stor succes hos gejstligheden, når det fagligt eller folkekirkeligt set ville være mere oplagt at placere krydset hos blå blok.
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter