Hvorfor er Karl Marx aktuel i dag?

150 år efter udgivelsen af det første bind af ”Kapitalen” er Karl Marx’ idéer igen blevet populære. Relevant kapitalismekritik eller forældet økonomisk analyse? Vi har spurgt tre iagttagere, om Karl Marx har noget at sige i den aktuelle ulighedsdebat?

Hans-Jørgen Schanz, Esther Oluffa Pedersen og Henrik Dahl.
Hans-Jørgen Schanz, Esther Oluffa Pedersen og Henrik Dahl. Foto: Gorm Branderup/ritzau, privatfoto, Steen Brogaard

Hans-Jørgen Schanz, professor, dr.phil., Aarhus Universitet:Globaliseringen har gjort Karl Marx aktuel igen

Hvad mener du er årsagen til den stigende interesse for Marx og hans tanker?

”Det er uden tvivl globaliseringen. På mange måder har globaliseringen reaktualiseret dele af hans tanker – især hans kapitalismekritik. Det, der sker under globaliseringen, er, at vi vender mere eller mindre tilbage til en fuldstændig ukontrolleret kapitalisme, sådan som den udfoldede sig nationalt på Marx’ tid. Og det var den, Marx beskrev i ’Das Kapital’. I dag har man fået kapitalismen inddæmmet nationalt, men den er fuldstændig fri internationalt.”

Men kan ”Kapitalen” stadig bruges som en forklaringsmodel på disse moderne problemstillinger?

”Ja, det kan den da i nogen grad. Helt overordnet ved, at den viser, at kapitalen følger sin egen kurs. Hvis den ikke bliver dæmmet ind enten nationalt af staterne eller internationalt af et system, vi endnu ikke har, så er det kapitalen, der stort set dominerer det hele. Og det er det, man kan mærke i globaliseringen.

Der er nogle, som tjener tykt. Det er cirka fem procent af Jordens befolkning, og så er der mange, der faktisk lider under det, og så er det formentlig en lige så stor gruppe, som får fremgang. Det sidste er i u-landene. Hvor man flytter arbejdspladser til, og hvor de ofte arbejder under ekstremt kummerlige vilkår, der svarer til dem, industriarbejderne i England arbejdede under i 1830’erne. Det er typisk i de gamle industrilande, at man reagerer, hvor dem, vi kunne kalde underklassen, er ladt i stikken, og hvor de enkelte nationalstater ikke rigtig kan stille noget op, fordi man ikke kan melde sig ud af globaliseringen. Det er helt klassisk.

Globaliseringen har også hevet mange ud af fattigdom, men det sker primært i ulandene, hvor man flytter arbejdspladser til. Men den udflytning er jo det, som har ramt USA, og uden det fænomen ville Donald Trump nok ikke være præsident i dag. Så han har meget at takke globaliseringen for.

Men det kunne jo være, at han skulle sætte sig ned og læse Marx.”

Esther Oluffa Pedersen, lektor, Roskilde Universitet:I Marx’ ideelle samfund vil både lidelse og religion ophøre

Hvorfor er det overhovedet interessant beskæftige sig med en tænker som Marx i dag?

”Marx er svær at beskæftige sig med, fordi man både skal forholde sig til hans politiske engagement og hans teoretiske engagement. Og denne blanding bliver endnu mere forviklet på grund af den politiske virkning, hans tænkning har haft i form af kommunismen i det 20. århundrede. Men jeg mener dog, at Marx’ kritik af økonomien er en relevant kapitalismekritik, som den dag i dag har masser af gode pointer. Men det betyder jo ikke, at man nødvendigvis behøver at købe det politiske engagement.

På grund af forholdet mellem ideologi og filosofi spiller Marx filosofihistorisk en sjov dobbeltrolle. Og der vil være mange, som udelukker Marx fra et filosofihistorisk pensum, fordi det anses som ideologi. Men det er faktisk en væsentlig filosofihistorisk position. Og jeg vil til hver en tid tale for, at det giver god mening at læse Marx i forbindelse med Hegel, Kierkegaard og Kant.

Endelig er religionskritikken et ofte overset, men grundlæggende element i Marx’ tænkning.

Hans religionskritik er ikke en direkte religionsafvisning, men et forsøg på at vise, at religion faktisk peger på den lidelse, der er i verden. Religion er dog ifølge Marx et falsk svar på lidelsen, samtidig med at der er en slags revolutionær kraft i religionen.

Marx ønsker fokus på religionskritik, for at de vilkår, folk lider under, ændres. Det sande socialistiske samfund er dér, hvor den lidelse er ophævet, og fordi religionen udtrykker netop denne smerte, vil religion også blive ophævet.

Marx bruger samtidig et religiøst sprog for blandt andet at referere til noget, som er forståeligt for folk i hans samtid. For 150 år siden var det religiøse sprog meget mere alment tilgængeligt for de fleste mennesker. Bibelkendskabet var meget større, og når du så bruger bibelmetaforer, så kan du få dine pointer lettere igennem.”

Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance og sociolog:Ulighed er simpelthen ikke et påtrængende problem i Danmark

Hvad mener du er årsagen til den stigende interesse for Marx og hans tanker?

”Jeg tror, identitetspolitikken har givet ny energi til venstrefløjen. Fordi det er enormt svært at finde noget at være økonomisk forurettet over, medmindre man betjener sig affake news, er det så også det, man gør på venstrefløjen. Det, der står i ’Kapitalen’, hjælper ikke ret meget på de problemer, som venstrefløjen påpeger i det 21. århundrede. Den siger enormt lidt om vore dages udfordringer.

Marx tager jo fejl på nogle helt afgørende områder. Han siger, at klassekampen vil blive skærpet, og profitraten vil falde. Men profitraten er jo bare ikke faldet i de 150 år, der er gået. Jeg mener, at det er et forsøg på at redde hans ære, når man hævder, at han ikke lægger det frem som lovmæssigheder. Fordi hele den underliggende pointe er, at han har afdækket de principper og lovmæssigheder, som kapitalismen udvikler sig efter. Jeg kan godt forstå, at man vil redde Marx’ ære, men i den veludviklede kapitalisme er det en meget stor tilsnigelse at tale om ulighed. Den danske venstrefløj er fuldstændig fakta-resistent. Arbejdsløsheden er enormt lav, og alle indkomstgrupper i de vestlige samfund har haft en indkomstfremgang set hen over de seneste 20 år.

Så er det selvfølgelig rigtigt, at der er nogen, som har haft en større indkomstfremgang end andre. Men lige præcis i Danmark er det en enormt mærkelig diskussion, fordi ulighed simpelthen ikke er et påtrængende problem i Danmark.”

Cheføkonomen i Saxobank udtalte sidste år, at ”den eneste økonomiske model, der kan forklare, hvad der sker i dag, er marxisme”. Er du enig i det?

”Jeg tvivler meget kraftigt på, at cheføkonomen har læst bogen, fordi en af de ting, der virkelig mangler i ’Kapitalen’, er en international dimension. Den beskriver slet ikke verdenshandlen, finanssektoren eller betydningen af innovation.”