Den afdøde israelske mesterforfatter Amos Oz skrev engang et essay med den løfterige titel ”Hvordan man kurerer en fanatiker”. Ligesom kuren mod corona var kærkommen, ville en effektiv kur mod fanatisme sandelig også være det.
Fanatisme er imidlertid en vanskelig lidelse, og der findes ingen mirakelkur. Det bliver heller ikke lettere af, at det hører med til fanatismens sygdomsbillede, at fanatikeren mener sig selv sund og rask, mens de andre går rundt i mentale febervildelser, som slører deres verdensbillede.
Fanatikeren er konsekvent bedrevidende, og hvor andre ser fanatisme, ser han redelighed og sandhedskærlighed. Fanatikerens indsigt og overlegne moral hæver ham over de pragmatiske og feje typer, som bare meler deres egen kage. Fanatikeren er idealismens forvildede barn med blikket stift rettet mod idéen og ørene lukket for alle modsigelser.
I stedet for fanatismen kan man også tale om radikalisering. Den radikalisering, der blandt andet overgik en 15-årig dreng fra Vestsjælland, som via internettet lod sig hverve til den højreradikale gruppe Feuerkrieg Division, og som i denne tid står under anklage ved retten i Holbæk for terroristiske hensigter. Den nu 16-årige dreng nægter sig skyldig og har erklæret, at han mest var med for morskabs skyld, men nazihumor er godt nok en sær form for humor.
Nu er den vestsjællandske dreng ikke just et enkeltstående tilfælde, og i ”Genstart” på P1 behandlede man i denne uge problemstillingen under overskriften ”Hitler på teenageværelset”. Journalist på Information Ida Nyegård Espersen var gæst og fortalte, hvordan hun havde oprettet en muldvarpe-profil og dermed fået adgang til den højreradikale internetgruppe Fædrelandsfront. Herfra kunne hun fortælle om et ”flimrende, hektisk, visuelt univers” med en bizar blanding af nazinostalgi, voldsvideoer af lynchninger og masseskyderier og almindelig hyggesnak. Mange af medlemmerne var meget unge. En pige på 13 år spurgte nærmest troskyldigt: ”Hvorfor hader vi egentlig jøderne?”. Få minutter efter fik hun det svar, at jøderne betragter os som kvæg og er ude på at tage magten i hele verden, og pigen replicerede: ”Det kan jeg godt se. Det giver mening.”
Ida Nyegård Espersen og en kollega havde også gjort et hjemmebesøg hos et mindreårigt medlem af gruppen og konfronteret hans mor med teenagesønnens digitale gøren og laden. Hun var behørigt chokeret, mens den 15-årige søn var helt rolig og mente, at det var journalisterne, som var hjernevaskede, ikke ham.
Nu er det klart, at det grænseoverskridende ligger til ungdommen, og der var en tone af sarkasme og tvetydighed i gruppen, men det er alligevel urovækkende, at fanatisme og radikalisering bare er et klik væk for unge og ubefæstede sjæle.
Hvordan kurerer man en fanatiker, eller hvordan afradikaliserer man de radikaliserede? Det er der ikke noget enkelt svar på. Amos Oz peger på humor og indlevelse som en god modgift. Kan man le ad sig selv, bliver fanatismen grinagtig.
Jesper Bacher er sognepræst.