Hvorfor kommer folket ikke i folkekirken?

KIRKEGANG: Måske skulle man se tilbage i den kristne kirkes historie for derved at finde elementer, som kunne møde menneskets dybe religiøse trang

Spørgsmålet er stillet af kirkeminister Tove Fergo, som planlægger en kirkekonference til foråret. Formålet er bl.a. »at finde ud af, hvorfor danskernes stigende religiøsitet ikke får dem til at bruge folkekirken mere«. (Kristeligt Dagblad den 17. januar).

At ville foretage en realistisk analyse af de faktiske forhold tjener kirkeministeren til ære. Det skal hun have tak for. Et konkret spørgsmål kræver nemlig et konkret svar. Dermed er den planlagte kirkekonference et vigtigt og nødvendigt initiativ.

Men spørgsmålet kræver også selvransagelse, og det kan i nogle tilfælde godt føre ind i en smertefuld proces. Det vil måske kræve ændringer af de vedtagne normer for, hvad en gudstjeneste eller anden kirkelig aktivitet bør eller skal være. Men der, hvor der er liv, er der også forandring; ja, livet selv kendetegnes netop ved forandring, selv om livets kilde - Gud - er den samme.

Men tilbage til kirkeministerens spørgsmål: »Hvorfor får danskernes stigende religiøsitet dem ikke til at bruge folkekirken mere?« Danskernes stigende religiøsitet må dog siges at være en glædelig udvikling. Interessen for og engagementet i det religiøse og spirituelle er vokset markant de senere år. Det, der bekymrer kirkeministeren, og med rette, er, at det religiøse behov kanaliseres ud i »de nyreligiøse bevægelser og andre religiøse udtryk«.

Men hvordan kan folkekirken så ændre sig, så den i højere grad kan møde folkets åndelige behov? Et forslag og en mulighed kunne være, at man så tilbage i den kristne kirkes historie for derved at finde elementer, som kunne møde menneskets dybe religiøse trang. Eller måske noget nutidigt, f.eks. taizé-møderne i Frankrig, som samler tusindvis, hovedsageligt unge, til sommer-arrangementer. Taizé-møderne har et klart økumenisk sigte, men er i sin grund protestantisk.

Hvad er det, der tiltrækker den religiøst søgende i dag? Historien viser, at menneskets dybeste åndelige drift er gudslængslen og dermed gudserfaringen. Mennesket længes efter Gud, derfor søger det ham og finder ham i stilheden.

Et forsøg på et svar til kirkeministeren ville være: Lad stilheden få plads igen i det danske kirkeliv, f.eks. gennem de såkaldte »stillegudstjenester«. For det er i stil-heden, Gud åbenbarer sig! (1.Kong. 19,9-13).

Tim Jensen,

Gudenåvej 60,

Herning