DET ER EN SIKKER årligt tilbagevendende mediehistorie ligesom den forårsdag, hvor danskernes skatteårsopgørelser bliver offentliggjort, den sommernat, hvor unge mennesker får svar på deres studieansøgninger, og den juleuge, hvor boligejere frygter indbrud og får gode råd til at sikre sig mod ubudne gæster.
I efteråret præsenterer kommunikationsbureauet Radius Kommunikation sin analyse af forskellige faggruppers troværdighed, og det får altid stor medieopmærksomhed og tæt pressedækning.
Og som regel synes artiklerne endda at ligne en genudsendelse fra året før. Politikerne og journalisterne ender nemlig år efter år i den sure ende af opgørelsen som nogle af de mindst troværdige faggrupper, som regel i selskab med bilforhandlerne, der i den efterfølgende debat ikke sjældent omdøbes til brugtvognsforhandlere, når mediechefer og folkevalgte skal forklare, hvor skidt det står til, og hvor alvorligt troværdighedskrisen bør tages.
Men hvad er det efterstræbte mærkat ”troværdig” egentlig for en størrelse? Rasmus Kleis Nielsen er professor i politisk kommunikation ved universitetet i engelske Oxford og har forsket en del i journalistik og medier. Han siger, at ”normalt er det, man undersøger i den her slags undersøgelser, tillid og ikke troværdighed”.
”Tillid er en ubegrundet tiltro til, at man kan stole på, at nogen eller noget fungerer. Det er jo netop ubegrundet, fordi det er en tro. Det er det, der er sagens kerne. Man skal som individ tage stilling til, om man mener, at forskellige faggrupper varetager deres virke på en ordentlig måde. Og i langt de fleste tilfælde er det jo ikke noget, folk har egne førstehåndserfaringer med,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Ifølge ham er ”den her type undersøgelser en vigtig kilde til data i spørgsmålet om tillid, altså hvordan folk opfatter forskellige faggrupper, men det er jo ikke en undersøgelse, der i sig selv afgør, om de her grupper virkelig er tillidsværdige.”
I ÅR TOPPER JORDEMØDRE som den ifølge danskerne mest troværdige faggruppe. Jordemødrene efterfølges af sygeplejersker, dommere og læger på de sekundære placeringer. Hvor jordemødrene indgår i opgørelsen for første gang, toppede de tre andre grupper også den tilsvarende undersøgelse sidste år, forrige år og året før det. De dårligst placerede grupper i årets opgørelse er politikere, bilforhandlere, journalister og ejendomsmæglere, og de fire grupper fik ligeledes de dårligste placeringer i troværdighedsundersøgelserne fra 2016, 2015 og 2014.
I år har Radius Kommunikation i modsætning til sidste år desuden bedt res-pondenterne vurdere troværdigheden hos embedsmænd, iværksættere og parkeringsvagter, der alle får en placering i den nederste halvdel af opgørelsen. Tidligere har så forskelligartede grupper som frisører, spindoktorer og forskellige håndværkere optrådt på listen.
”Det her er i meget høj grad en kortlægning, der baserer sig på folks forestillinger om samfundet. Det her er jo ikke grupper, som nødvendigvis matcher arbejdsmarkedet,” siger Kleis Nielsen.
”Forskningen har i andre sammenhænge vist, at en ting, der påvirker folks tillid til en profession, er spørgsmålet om, hvem de mennesker arbejder for. Det er ikke, fordi det nødvendigvis passer på hver enkelt faggruppe i Radius’ undersøgelse, men jordemødre, sygeplejersker, læger og fysioterapeuter er alle faggrupper, som groft sagt arbejder for os på en relativt ukontroversiel måde, mens mange af dem, der måske bliver opfattet som mindre troværdige af respondenterne i den her undersøgelse, er folk, der, som politikere og journalister, bliver set gennem en linse om kontrovers, eller også kan det være grupper som bankrådgivere, bilforhandlere og ejendomsmæglere, som en del borgere måske opfatter som relativt egeninteresserede faggrupper,” tilføjer han.
MEN TILBAGE TIL journalisterne og politikerne, hvis bundplaceringer som regel tillusker sig den største opmærksomhed fra, ja, journalister og politikere. ”Det ligger i det politiskes natur og i journalistikkens natur, at man beskæftiger sig med kontroversielle ting, som folk skændes om og ofte skændes ret offentligt om,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
”Det er meget sjældent, at vi har store, offentlige diskussioner om, hvorvidt én fraktion af jordemødre mon vil samfundet det godt, og at en anden fraktion af jordemødre måske vil samfundet det bedre,” fortsætter han og anfører, at ”vi ved fra megen forskning fra mange forskellige andre lande, at jo mere hårdhændet og polariseret den politiske debat er, jo lavere er troværdigheden ofte for både politikere og de journalister, der dækker det politiske, fordi oplevelsen af journalistikken tit er formet af deres oplevelse af det, som journalistikken dækker.”
”Mange opfatter nok, at der har været et fald i troværdighed over tid, men det er værd at stille sig det spørgsmål, om det måske ikke afspejler, at der er mindre enighed og mere kontrovers og diskussion om de emner, som politikere og journalister forholder sig til. Det er måske mere drevet af, at vi har fået en mere aggressiv offentlig debat, og mindre et udtryk for, at de her faggrupper egentlig forvalter deres virke på en måde, der er mindre troværdig og tillidsværdig, end de gjorde før i tiden.”