Prøv avisen
Debat

Alternativet-politiker: Hvorfor tør vi ikke tale om det gode liv?

Den vigtigste politiske kamp er kampen for det gode liv. Den største forhindring for, at mine børn og børnebørn kan få det liv, som jeg af hjertet ønsker for dem, er de klimaforandringer, som vi lige nu er vidner til, men intet gør ved, skriver Carolina Magdalene Maier, politisk ordfører i Alternativet. – Model Foto: Lapina/Iris/Ritzau Scanpix

Den allerstørste forhindring for, at vores børn og børnebørn kan få det gode liv, som jeg af hjertet ønsker for dem, er først og fremmest de klimaforandringer, som vi lige nu er vidner til, men intet gør ved, skriver Carolina Magdalene Maier, der er politisk ordfører i Alternativet

I en travl politisk hverdag kan vi politikere ofte blive opslugt af debatter om konkrete politiske problemstillinger. Fra Alternativets side skoser vi ofte regeringen for ikke at ville den grønne omstilling nok. Socialdemokratiet skoser Alternativet for ikke at ville pege på en statsministerkandidat. Og ja, jeg behøver slet ikke tale om, hvordan man skoser hinanden internt i regeringen. Ingen nævnt, ingen glemt.

Men en gang imellem er der brug for, at vi stopper op og spørger os selv, hvorfor vi egentlig er her? Mange vil umiddelbart tænke, at Alternativets primære opgave er den grønne omstilling. At kæmpe for en politisk retning, som for alvor tager klimaforandringerne alvorligt og derfor også sætter radikalt ind i forhold til bekæmpelsen af dem. Og ja – det er det grønne område, vi definerer som det vigtigste, og derfor også der, vi lægger de fleste af vores kræfter. Men for mig er den grønne omstilling ikke målet i sig selv. Målet – det, vi skal kæmpe for politisk – er helt banalt det gode liv.

Det vil altid være normativt, hvordan man definerer det gode liv, men for Alternativet er det et liv, som er mere fattigt på forbrug, men meget rigere på tid og nærvær. Et liv, hvor mennesker føler sig som mennesker – og ikke som brikker i et system. Et liv, som er værdigt og meningsfuldt; et liv, hvor der er tid til det, som langt de fleste danskere peger på de mangler allermest af alt: at være sammen med familien, at pleje de nære relationer. Et liv, hvor ensomhed nok er noget, vi alle rammes af nu og da, men som ikke må være et grundvilkår for nogen overhovedet.

Det gode liv er i mine øjne et liv, som er præget af et autentisk nærvær mellem mennesker. Et liv, hvor vores børn kommer glade hjem fra skole, fordi de både har leget og lært noget nyt, er blevet begejstrede, udfordrede, har oplevet glæden ved at løfte i flok og at lykkes i fællesskab.

Et liv, hvor vi reelt set har tid til at besøge vores gamle bedstemor på plejehjemmet i stedet for at have kronisk dårlig samvittighed over, at der går for lang tid mellem hvert besøg. Et liv, hvor den arbejdsløse føler sig mødt og set som et menneske med styrker, svagheder, følelser og virkelyst, når han møder op på jobcentret. Et liv, hvor man ikke svømmer rundt i forbrugsgoder, men til gengæld måske heller ikke har gæld i banken. Et mere simpelt, nærværende og autentisk liv.

Hvad har det at gøre med den grønne omstilling? Det liv, jeg så inderligt ønsker mig, er ikke bare et liv, jeg ønsker for mig selv. Det er også lidt vel sent til det. Det er et liv, jeg ønsker for mine børn. Og for deres børn. For jeg har prøvet hamsterhjulet, jeg har i stressniveau 200 hentet mine børn i vuggestuer og børnehaver, jeg har haft endeløse bekymringer og dårlig samvittighed over ikke at slå til over for mine børn, mit arbejde, min kæreste.

Jeg har siddet segnefærdig over en computer tidlig morgen og sen aften, fordi der lige var noget, der skulle gøres færdigt, inden næste arbejdsdag starter. Jeg har en gammel plejemor i Jylland, som jeg besøger alt, alt for lidt. Jeg har installeret en app på min telefon, som skal hjælpe mig til at bruge den mindre.

Så det er ikke mit liv, der er på spil her. Det er mine børns og deres børns og så videre. Og den allerstørste forhindring for, at de kan få præcis det gode liv, som jeg af hjertet ønsker for dem, er først og fremmest de klimaforandringer, som vi lige nu er vidner til, men intet gør ved. Som vi er den første generation, der for alvor mærker konsekvenserne af, og den sidste, der for alvor kan gøre noget ved.

For får vi ikke bugt med temperaturstigningerne, så er der med stor sandsynlighed ikke et liv overhovedet om ikke så mange generationer.

Og jeg vil ikke kun, at de skal have et liv – jeg vil, at de skal have det gode liv. Det simple, nærværende og autentiske liv, som det for alt for mange fra min generation ikke er lykkedes at leve, fordi vi har løbet rundt i konkurrencesamfundets hamsterhjul med tunnelsyn, dyre gadgets og lange arbejdsdage.

Vi skal ned i ressourceforbrug og op i autentisk nærvær. Det er den eneste måde, hvorpå vi både kan bremse klimaforandringerne og få det nære og fællesskabsorienterede liv tilbage. Dét er vores politiske projekt.

Carolina Magdalene Maier er politisk ordfører i Alternativet.