Prøv avisen
Mediekommentar

Hyggejournalister fylder for meget i mediebilledet

Som vært i DR’s kulturprogram ”Gejst” dyrker Louise Wolff ”tidens uhøjtidelige stil, hvor man ikke for alvor formidler indhold”, skriver Sørine Gotfredsen. – Foto: Sigurd Høyen/DR

Hyggejournalisterne trækker intensiteten ud af mediet, og hvad enten det er ren underholdning eller et magasin som det nye kulturprogram ”Gejst”, der er tale om, bliver det uvedkommende for os andre at overvære. Det er DR’s opgave at skabe et kulturprogram, der vil noget mere, og som udgangspunkt kunne man oplære værterne til at hygge mindre og formidle mere, skriver Sørine Gotfredsen

DET ER SÅ LÆNGE siden, at DR har produceret et ambitiøst kulturprogram, at man knap ved, hvad man skal forvente, når forsøget endelig gøres. Det skete i onsdags, hvor programmet ”Gejst” blev lanceret som ugentligt magasin i halen på TV Avisen. I dette første program handlede det om danske skuespillere, der har succes i udenlandske tv-serier, og vært Louise Wolff fulgte skuespiller Søren Malling på arbejde i Irland, hvor han optræder i den nye serie ”Rig 45”.

Jeg ville gerne være positiv, men det er sørme svært, for det nye program afslørede flere skavanker. For eksempel fyldte den velkendte fascination af filmskuespillere uforholdsmæssigt meget, og det blev stadfæstet, at der eksisterer en vis benovelse over, at danskere kan slå igennem i den store verden.

Lilleputsyndromet fornægter sig aldrig. Vi fik lov til at se Søren Malling både ved sminkebordet og under optagelse, og man ventede tålmodigt på mere indhold, der så blev forsøgt i skikkelse af to meget unge eksperter i tv-serier. De kunne blandt andet fortælle, at de mange serier er i færd med at overtage romanens rolle og kan være med til at styrke vores evne til at føle empati. Den blev hængende lidt løst i luften.

MAN KUNNE OGSÅ FORESLÅ, at de mange serier sløver sindet en smule, eftersom dette at se tv er målt til at være en tilstand, der aktiverer så lidt, at det nærmer sig søvnens stadie. Det er jo ikke uden grund, at mennesket elsker at se fjernsyn. DR’s nye kulturprogram er brygget på de lette kalorier, hvilket også har med værtsrollen at gøre. Louise Wolff fremstår som et sympatisk menneske, men hun dyrker tidens uhøjtidelige stil, hvor man ikke for alvor formidler indhold, men snarere går rundt og småsnakker lidt som hjemme i udestuen med naboer på besøg.

DEN UFORMELLE OMGANGSFORM, der præger samfundet i øvrigt, har for længst indtaget tv-mediet og forsyner jævnligt én med fornemmelsen af at være vidne til en hyggesnak mellem to mennesker, der reelt ikke kommer andre ved. Når Søren Malling og Louise Wolff lidt fnisende taler om stort og småt i deres nyetablerede gensidige sympati, erkender vi igen, at jo mere uhøjtidelige formerne bliver, desto mere kan man føle sig holdt udenfor. Det er et interessant paradoks. Når man vil inkludere ved at opløse den formelle tale og opførsel, sætter eksklusionen netop ind, fordi den fælles ramme er væk. Hvornår lærer vi det? Når tv-værten pjatter for meget med sin samtalepartner, er vi andre sat af.

Mads Steffensen viser i ”Kender du typen?”, hvor galt det kan gå, og der er generelt brug for en mere distanceret professionalisme blandt tv-værter.

Hyggejournalisterne trækker intensiteten ud af mediet, og hvad enten det er ren underholdning eller et magasin som ”Gejst”, der er tale om, bliver resultatet det samme. Det bliver uvedkommende for os andre at overvære. Det er DR’s opgave at skabe et kulturprogram, der vil noget mere, og som udgangspunkt kunne man oplære værterne til at hygge mindre og formidle mere.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.