Prøv avisen
Debat

Det er DF selv, der gør næstekærligheden politisk

"DF bringer kontinuerligt kristendommen ind i diskussionen om værdier og danskhed. Jeg mistænker, at de gør det, fordi de ikke forstår, hvor radikal kristendommen er. Problemet er nemlig, at de vil fjerne det universelle fra næstekærlighedsbegrebet, som ellers er noget af det helt centrale i kristendommen," skriver Tom Weinreich, teologistuderende og medlem af SF Ungdoms landsledelse, Foto: Privatfoto

DF bringer hele tiden kristendommen ind i diskussionen om værdier og danskhed. Jeg tror, at de gør det, fordi de ikke forstår, hvor radikal kristendommen er. Problemet er nemlig, at de vil fjerne det universelle fra næstekærlighedsbegrebet, som ellers er noget af det helt centrale i kristendommen. I det øjeblik, vi overvejer, om nogen er vores næste, lever vi allerede ikke op til kærlighedsbudet, det kræves af os,at vi elsker ubetinget og uden at diskriminere, skriver Tom Weinreich

MAN KUNNE i Kristeligt Dagblad den 13. april læse, at DF Ungdoms formand, Lucas Hultgren, føler, at en af mine kammerater fra SF Ungdom prøver at blande politik og religion. Det er hykleri på højt plan.

Lad mig starte med en bekendelse: Det var mig, der ugen før havde holdt et oplæg for de SFU’ere om kristendom, næstekærlighed og politik. At DFU kritiserer brugen af kristne værdier i politik på den måde, leder tankerne hen på Lukasevangeliet (kap. 6, 41) ”hvorfor ser du splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget øje?”.

For hvis der er nogen, som ønsker at bringe kristendommen ind i politik for at fremme eget synspunkt, er det netop Dansk Folkeparti. Når DFU lægger et billede på sin officielle Facebook med teksten ”meld dig ind i folkekirken i dag”, så klinger det hult, at man samtidig kritiserer andre for at tale om næstekærlighed. DF anerkender også, at næstekærlighedsbegrebet er et problem for dem, når en af deres MF’ere i et læserbrev skriver, at næstekærligheden ikke gælder den syriske flygtning. I tv dokumentar-serien ”Generation DF” vælger formanden for DFU Aalborg at argumentere for, at næstekærligheden kun gælder kristne. Han kritiserer ikke brugen af det, men kommer med et udsagn, der er teologisk absurde. Det er ikke SFU, der har noget behov for at blande politik og religion. DF har for længe siden gjort det til en del af debatten. Derfor får Lucas Hultgren ikke lov til at trække offerkortet og klage over præmisserne for diskussionen, når han selv har bestemt, hvad de skal være.

DF bringer kontinuerligt kristendommen ind i diskussionen om værdier og danskhed. Jeg mistænker, at de gør det, fordi de ikke forstår, hvor radikal kristendommen er. Problemet er nemlig, at de vil fjerne det universelle fra næstekærlighedsbegrebet, som ellers er noget af det helt centrale i kristendommen.

I det øjeblik, vi overvejer, om nogen er vores næste, lever vi allerede ikke op til kærlighedsbuddet, det kræves af os, at vi elsker ubetinget og uden at diskriminere. Derfor kan det ikke fjernes fra diskussionen, hvis man mener, at kristendommen skal fylde noget i værdidebatten.

Det er hykleri på højt plan, når Lucas Hultgren beskylder andre for at bruge kristendommen til at fremme en politisk agenda, fordi han selv hele tiden blander politik og religion.

Tom Weinreich, teologistuderende og medlem af SF Ungdoms landsledelse, Rued Langgaardsvej 113, København S