Debatindlægget er skrevet af Jakob Erle, direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Kairo, DEDI, og Helle Schøler Kjær, pressemedarbejder ved DEDI
KRISTELIGT DAGBLAD kritiserer på lederplads Dansk-Egyptisk Dialoginstituts direktør, Jakob Erle, for at sige, at islamister som i Det Muslimske Broderskab slet ikke er så slemme, som de bliver gjort til i medierne.
Citatet bruges til at påstå, at dialoginstituttet i Kairo ikke erkender voldsproblemets rødder, og at instituttets dialogfokus er en forhindring for, at Danmark kan gøre noget ved forfølgelserne.
LÆS OGSÅ: Islamister vil dominere egyptisk valg
Lederen henter sin kritik i en ny bog fra Kristeligt Dagblads Forlag, Den sidste nadver. Her citeres Jakob Erle for have kaldt Det Muslimske Broderskab en yderst moderat organisation.
I det oprindelige interview i Kristeligt Dagblad, som bogen henviser til, indgår citatet i en aktuel sammenhæng i november 2011: Hvis vi ser på, hvordan Det Muslimske Broderskab har håndteret situationen siden præsident Hosni Mubaraks fald, er der tale om en yderst moderat organisation, siger Jakob Erle.
Artiklen fortsætter: Han lægger vægt på at fremhæve forskellen mellem Broderskabet og salafisterne. Sidstnævnte har siden Mubaraks fald overfaldet kristne, brændt kirker af og truet med at ødelægge pyramiderne, da de er symboler fra en præ-islamisk tid.
DET ER VÆRD at bemærke, at artiklen og dermed udtalelsen er fra 2011, året før Det Muslimske Broderskabs Mohammed Mursi blev præsident. Mursi var præsident i Egypten fra juni 2012 til juli 2013, hvor han blev væltet, efter at millioner og atter millioner af fortrinsvis muslimske egyptere demonstrerede imod ham.
I artiklen fra 2011 omtaler Jakob Erle de mange overfald, kristne i Egypten har været udsat for samme år. Der er ikke noget med at vende det blinde øje til, men der er heller ikke noget, der tyder på, at det var Det Muslimske Broderskab, der angreb de kristne i den og foregående perioder. Den organisation, som Kristeligt Dagblads leder påstår, at Jakob Erle undgår at holde ansvarlig af dialoghensyn, og derfor beskylder ham for ikke at ville erkende voldsproblemets rødder.
I november 2011 havde Det Muslimske Broderskab ikke brugt politisk vold i årtier. Vi ved heller ikke, om organisationen senere var direkte indblandet i overgreb mod kristne og i de mange kirkeafbrændinger, der kom efter Mursis fald.
Det, vi ved, er, at Broderskabet under Mursi allierede sig med radikale islamister og tillod dem at opfordre til vold mod de vantro. Det var først rettet mod kristne og shiamuslimer og til sidst mod alle dem, der ikke støttede Mursi. Kristeligt Dagblad har både ret og uret, når lederskribenten skriver, at hadet kommer nedefra. Angriberne kom nedefra, men de blev ophidset til volden oppefra i Mursis regeringstid.
DET BØR NOTERES, at de kristne ofte og i stort omfang er blevet forsvaret af almindelige muslimske egyptiske medborgere, der er ilet dem til hjælp.
De kristne i Egypten er særligt udsat. De har igennem Mursis regeringstid oplevet ikke blot overfald, drab og ildspåsættelse. De er også blevet slæbt i retten for at fornærme profeten og islam. Efter Mursis fald var der en hidtil uset stigning i omfanget af sekterisk vold og repressalier mod kopterne, skriver Egyptian Initiative for Personal Rights.
Dansk Egyptisk Dialoginstitut er sat i verden for at føre dialog. Instituttet har tre hovedområder: politik, kultur og medier. Beskyttelse af religiøse og andre mindretal, kvinder og menneskerettigheder er helt selvfølgeligt en aktiv del af vores arbejde inden for alle tre områder.
Også til de danske medier taler vi om de overgreb, der er sket mod kristne og om Det Muslimske Broderskabs ansvar. Vi forstår derfor ikke Kristeligt Dagblads leders kritik.