Prøv avisen
Debat

Sognepræst: Lav dog den autorisation, så enhver båtnakke ikke kan blive bedemand

Langt de fleste bedemænd – det er min erfaring efter 25 år som præst og efter mange samtaler med kolleger om deres erfaringer – gør et godt og samvittighedsfuldt arbejde. Men undtagelserne er til at få øje på, og de dårlige bedemænd kan frit fortsætte deres amatøragtige fremfærd, indtil myndighederne gør noget ved sagen, skriver sognepræst. Foto: Leif Tuxen

Problemet med uautoriserede bedemænd er underkendt, ikke mindst fordi det er de færreste, der har overskud til at klage efterfølgende, hvor man har nok at gøre med at komme sig over tabet af ens kære, skriver sognepræst i Marmorkirken

Tved Kirkes menighedsrådsformand gav for nogle dage siden en præcis og tragikomisk beskrivelse af de til tider groteske forhold, der kan opstå, når bedemænd, der ikke er deres opgave voksen, behandler afdøde på en uværdig og ufølsom måde.

Jeg er sikker på, mange præster og kirketjenere/gravere ikke bare kan genkende, men også supplere menighedsrådsformand Eva Kristina Mikkelsens iagttagelser. Kort formuleret er problemet, at enhver båtnakke i dag kan åbne en bedemandsforretning. Det er der nogle af dem, der gør, og det er de pårørende, det først og fremmest går ud over.

Problemet er underkendt, ikke mindst fordi det er de færreste, der har overskud til at klage efterfølgende, hvor man har nok at gøre med at komme sig over tabet af ens kære. Og hvis vi præster klager til de dårlige bedemænd, er det synd at sige, det gør stort indtryk på de pågældende.

Langt de fleste bedemænd – det er min erfaring efter 25 år som præst og efter mange samtaler med kolleger om deres erfaringer – gør et godt og samvittighedsfuldt arbejde.

Men undtagelserne er til at få øje på, og de dårlige bedemænd kan frit fortsætte deres amatøragtige fremfærd, indtil myndighederne gør noget ved sagen. Der er ingen virkningsfulde sank tionsmuligheder. En bedemand behøver ikke være medlem af bedemændenes brancheforening, og det er de dårlige af slagsen heller ikke, hvad skulle de dét for?

Derfor denne opfordring: Lav dog den autorisation, som ikke mindst bedemændenes brancheforening har opfordret til i årevis! Hvad er argumentet imod? Man skal have tilladelse til at drive bedemandsforretning, og lever man ikke op til kravene for ordentlig bedemandsvirksomhed, ryger tilladelsen. Hvor svært kan det være?

At være bedemand er at være beskæftiget med et fag, hvor man som regel omgås folk i deres livs sværeste øjeblikke. Så skal myndighederne naturligvis sikre, at der er en rimelig sikkerhed for en vis portion professionalisme. Er man ufølsom i en situation, hvor man har

med sørgende at gøre, gør man let skade, der varer ved, længe efter at bisættelsen er overstået.

Jeg tror i øvrigt, det er klogt at huske, at de uprofessionelle ikke blot er nogle af de netbaserede discountbedemænd. Også etablerede større firmaer kan agere på en måde, som skildret af Eva Kristina Mikkelsen. Det er der rigeligt med eksempler på.

Man kan som sagt gøre noget ved problemet meget let. Indtil det sker, vil der fortsat være uheldige pårørende, som kommer til at betale en høj følelsesmæssig pris, fordi man ikke løser problemet fra myndighedernes side.

Mikkel Wold er sognepræst i Marmorkirken og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.