I jagten på lykke glemmer vi ofte, at lidelse hører med til et meningsfuldt liv

Mistrivslen i store dele af befolkningen skyldes en jagt efter lykke, der spænder ben for et meningsfuldt liv, mener kronikør

Mange unge mistrives. Men det er ikke behagelige ting, der giver livet mening, skriver debattør.
Mange unge mistrives. Men det er ikke behagelige ting, der giver livet mening, skriver debattør. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Store dele af befolkningen mistrives. Halvdelen af alle unge siger for eksempel, at de lider af angst, depression og bekymringer for fremtiden. Der gives mange forklaringer: et mere tempofyldt samfund, større præstationskrav og en perfekthedskultur bestemt af de sociale medier.

De fleste, der som jeg selv er forældre til en teenager, vil kende til de mange genvordigheder.

De unges lidelser er for længst blevet en sag for politikerne. De tilbyder som regel den samme teknokratiske løsning: flere penge til psykiatrien. Men mistrivsel er også et eksistentielt problem, som politikere og behandlere måske nok kan mildne, men aldrig løse.

Dermed ikke sagt at flere midler til psykiatrien ikke kan være nødvendigt. Blandt mine egne nærmeste er der flere, der er belastet af svære psykiske lidelser, og jeg ved, hvor effektiv psykiatrisk behandling og medicin kan være til at få et bedre liv.

Det er også sandsynligt, at flere af forklaringerne på mistrivslen er korrekte. Men selv hvis man løste de sociale problemer, ville grundlæggende lidelser stå tilbage. For tilværelsen er hård, og lidelse hører til ikke bare det at blive voksen, men at blive menneske. Måske er denne besindelse det første skridt til at håndtere – ikke fjerne – de kriser, alle mennesker, især unge, kastes ud i.

Modsætningen til lidelse er lykke, og lykke ses af mange som det vigtigste mål i tilværelsen. De ser grundlæggende mennesket som et væsen, der primært søger behag og nydelse og søger at undgå lidelse og modgang.

De færreste ville vel afvise tilbuddet om en tilværelse, hvor de ikke behøvede at arbejde, men i stedet kunne fordrive tiden med at drikke god vin og spise god mad i et smukt hus i et varmt og solrigt land tæt ved stranden og med en pool, hvor de bare kunne svømme og solbade dagen lang.

Men de fleste ville sandsynligvis også fortryde deres valg.

For det er ikke forkert, at de fleste mennesker søger en tilværelse, hvor de er lykkelige og undgår lidelse, men det er heller ikke et fuldstændigt billede af mennesket og dets stræben. Lykken er vigtig for at kunne leve et godt liv, men lykke er ikke nok; lykke er ikke engang det vigtigste i livet, og nogle gange kan jagten på lykke stå i vejen for et meningsfuldt liv.

Det er nemlig vigtigere, at livet er meningsfuldt, at man føler en vis tilfredshed, mærker en fylde i sit liv, at det har et højere formål. Og lidelse er ikke bare et vilkår, men kan i visse former være med til at give livet mening.

Det er ikke behagelige ting, der giver livet mening. Du er i længden næppe tilfreds med blot at fordrive tiden i et smukt hus, for du ønsker også at have nogen at dele den tilværelse med.

Tilsvarende værdsætter man ofte det, man har kæmpet for. Og jo hårdere man har kæmpet for det, jo mere værdsætter man det.

Du kan i månedsvis slide med stoffet til en bog og være ængstelig for, om bogen bliver god nok. Når den så endelig er afsluttet, føler du glæde ved at have præsteret noget ekstraordinært, også selvom du ikke får ret mange penge for indsatsen – også det kender jeg selv! Eller endnu bedre: Man har vundet en lang og sej kamp sammen med sit hold.

Nogle gange er tilværelsen bare for let. Derfor opsøger mange af os modgang og kamp. Det gælder ikke bare arbejde og sportspræstationer, men også visse former for politisk engagement. Forleden læste jeg, at bevægelser på den yderste højrefløj nu er blandt de mest populære blandt de unge, selvom – eller netop fordi – det at være forbundet med dem rummer betydelige risici for at blive skandaliseret eller endda overfaldet.

Ofte hører lidelse ganske enkelt med til de største glæder, vi kan erfare. Det gælder for eksempel kærlighed. Selvom det at elske en anden person nærmest kommer med en garanti for lidelse – den elskede kan svigte os eller dø fra os – elsker vi alligevel. Lidelsen er meningsfuld: Sorg er en måde at ære den, man elskede.

Der findes en bestemt type undersøgelser, der for mig er den ultimative bekræftelse på, at lidelsesfri lykke ikke er tilværelsens højeste mål. Det er alle de undersøgelser, der viser, at man er mindst lykkelig, når man er i min alder. Altså når man er i 40’erne.

Det hører især sammen med det at have børn. Børn mindsker vores lykke. Det er hårdt og til tider lidelsesfyldt. Det indebærer uendelige bekymringer, søvnløshed, mindre tid til sig selv og mindre intimitet med ægtefællen. Lykken vender først tilbage, når børnene flytter hjemmefra.

Alligevel vælger vi at få børn og fortryder det ikke. Årsagen er selvfølgelig, at mennesker vælger at få børn, fordi det giver deres liv et højt formål og en dyb mening. I lykkeundersøgelser er personer uden børn ofte mere lykkelige end personer med børn. Men spørger man, hvor meningsfulde deres liv er, forholder det sig omvendt. Forældre lever oftere et mere meningsfuldt liv, som psykologen Paul Bloom skriver i sin bog "The Sweet Spot".

Så meningsfuld er den lidelsesfulde indsats, vi yder i kampen for noget ekstraordinært, og de ofre, vi yder for noget, der er større end os selv, at de bestemmer vores identitet; jeg identificerer mig selv som forfatter, men det er mere sandsynligt, at jeg på spørgsmålet "Hvem er du?" svarer: "Jeg er far."

Med eller uden børn, ung som gammel – lidelse hører med til livet. Nogle gange er den ødelæggende, men andre gange er den med til at give livet mening. Måske har vi glemt dette i en hedonistisk tidsalder, der hylder jagten på lykke og et liv uden lidelser. Og måske har vi glemt at give denne indsigt videre til vores børn.

I de unge år er man altid særligt udsat. Men måske gælder det endnu mere i vores tid, hvor de unge endda har udviklet helt nye begreber som safe spaces og trigger warnings som betegnelser for flugten ind i en tilværelse, hvor man ikke risikerer at blive såret og krænket.

Den flugt vidner om en mangel på vilje til at blive voksen, at blive menneske. Prisen, der betales, er depression. Et liv uden mening.

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.