I Kina brænder de bøger. Sporene skræmmer, men måske er det meningen?

Man må gå ud fra, at den kinesiske ambassade i Danmark også læser Kristeligt Dagblad. Hermed derfor en opfordring til, at ambassaden forholder sig til de her nævnte oplysninger

I 1930’ernes Tyskland brændte regimet bøger. I 2020’ernes Kina ser vi det samme, skriver Viggo Fischer.
I 1930’ernes Tyskland brændte regimet bøger. I 2020’ernes Kina ser vi det samme, skriver Viggo Fischer. Foto: NF/Ritzau Scanpix.

For nylig bragte det italienske tidsskrift Bitter Winter en rapport om bogbrændinger i Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina. Afbrændingen var angiveligt iværksat af den lokale afdeling af det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed i storbyen Kunming og omhandlede ud over bøger også dvd’er, der blev ødelagt af en bulldozer. Målet med disse handlinger, der er betragtet som et forsøgsprojekt, var at vise, hvordan man offentligt kan ødelægge ulovligt religiøst materiale. De pågældende udgivelser kommer først og fremmest fra meditationsbevægelsen Falun Gong og frikirken Den Almægtige Guds Kirke. Begge grupper har gennem længere tid på anden måde været forfulgt i Kina.

Man spørger unægtelig, om det kinesiske propaganda- og sikkerhedsapparat har ladet sig inspirere af Nazitysklands propagandaminister Joseph Goebbels. I 1933, kort efter den nazistiske magtovertagelse, satte han en kampagne i gang for at brænde bøger, der blev betragtet som værende i modstrid med den nazistiske ideologi. Det forlyder, at omkring 25.000 bøger blev brændt. Bag dem stod 2500 forfattere.

Bogafbrændingen og ødelæggelse af dvd’er i Yunnan-provinsen foregik ved en officiel ceremoni, hvor ledende lokale kommunistiske magthavere var til stede. Ifølge Bitter Winter, der nøje følger udviklingen i Kina med særlig fokus på religionsfrihed og menneskerettigheder, var handlingen et pilotprojekt, der skulle tjene som model for flere tilsvarende ”ceremonier” i fremtiden.

Hvor bevæger Kina sig egentlig hen? Man må formode, at lokale partiledere næppe, ikke mindst i en kæmpeby med over fem millioner indbyggere, foretager den slags handlinger, uden at de har fået grønt lys ”oppefra”.

Der er mig bekendt ikke kommet noget kinesisk dementi af de italienske oplysninger. På et tidspunkt, hvor Kina imagemæssigt har problemer i forhold til stort set hele den vestlige verden, kan det undre, at man kaster sig ud i en så grov censur med tråde tilbage til 1933. Man må gå ud fra, at den kinesiske ambassade i Danmark også læser Kristeligt Dagblad. Hermed derfor en opfordring til, at ambassaden forholder sig til de her nævnte oplysninger. Hvis det blot bliver tavshed, må man gå ud fra, at bogafbrændinger og ødelæggelse af dvd’er fremover vil være et værktøj for magtapparatet til yderligere at nedgøre religiøse bevægelser, som ikke retter ind efter partiets befalinger.

Viggo Fischer er tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og forfatter til bogen ”Kina. Den truende supermagt”.