Prøv avisen
Etisk set

I skrivende stund

"Mange politikere ville sikkert også ønske, at de havde husket at sige 'i skrivende stund' eller noget lignende, når de stiller konkrete forbedringer i udsigt, som måske ikke har skygge af chance for at blive gennemført i en senere stund, hvor noget andet nu nødvendigvis må skrives." Foto: Leif Tuxen

Den forretningsmæssige kliché "i skrivende stund" bruges ofte, men forekommer i realiteten også mere og mere relevant, da tingene i dag udvikler sig så hurtigt, at man knap nok kan nå at fuldende en sætning, før man risikerer, at den er nået at blive forkert, før den er udtalt

I skrivende stund kan vi tilbyde Dem - et eller andet, jeg husker ikke længere, hvad det var, jeg fik tilbudt, men jeg mindes oftere og oftere den forretningsmæssige kliché, som indledte brevet fra det pågældende firma.

Udtrykket virker gammeldags i formen, men i realiteten forekommer det mere og mere relevant, thi som en mødedeltager med sans for ironi engang sagde til mig, så udvikler tingene sig i dag så hurtigt, at man knap nok kan nå at fuldende en sætning, før man risikerer, at den er nået at blive forkert, før den er udtalt.

Forudsætningerne ændrer sig i dag lynhurtigt, så - sagde den samme spøgefugl - det, der er sundt i P1 Morgen, kan sagtens nå at være blevet giftigt inden middagsradioavisen.

Yderligere er alle, der kaldes eksperter, sjældent enige om alt, og dygtige journalister ved tilsyneladende altid, hvem de skal ringe til for at få en udtalelse, der modsiger, hvad den forrige har sagt.

Det skal journalisterne ikke have utak for, thi ofte er det netop ønskeligt, at tingene bliver suppleret og nuanceret, så enøjethed forebygges eller forhindres i at udbrede sig. Det betyder som antydet blot, at man er nødt til at tilføje sit ”i skrivende stund”, når man deltager i samfundsdialogen.

Mange politikere ville sikkert også ønske, at de havde husket at sige ”i skrivende stund” eller noget lignende, når de stiller konkrete forbedringer i udsigt, som måske ikke har skygge af chance for at blive gennemført i en senere stund, hvor noget andet nu nødvendigvis må skrives.

Alt dette tilskynder imidlertid ikke kun til en vis forsigtighed og snusfornuft i løftebrudsdebatten. Det rejser også principielle spørgsmål om etikkens rækkevidde og holdbarhed.

Er det for eksempel derfor, Folketinget har lovfæstet den regel, at man kun kan være medlem af Det Etiske Råd i seks år? Er det udtryk for, at også samfundsetikken hele tiden ændrer sig, og at man derfor ikke kan have den deraf følgende udvikling bremset af medlemmer, der er blevet gamle i gårde og måske kunne være tilbøjelige til blot at holde fast i, hvad de altid har sagt?

Hvis svarene på disse spørgsmål skulle være ja - forstået på den måde, at de grundlæggende etiske normer ikke er noget, man erkender som forpligtende, men noget, man hele tiden på ny forhandler sig frit til rette om - så ville man risikere at tømme etikken for indhold.

Derimod er der ikke noget som helst forgjort i, at anvendelsen af den grundlæggende etik på stadig nye situationer kræver nye forklaringer og præcise begrundelser.

Så når Det Etiske Råd i overensstemmelse med sit formål og sin opgave tager nye sager op, afdækker nyopståede dilemmaer og belyser dem i gennemarbejdede rapporter, så skal de blot huske at indlede med ordene ”i skrivende stund “”

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris