Ser vi bort fra, at et militær i gadebilledet vil opskræmme os borgere (er der terror på vej?), så kan man undre sig over, hvad soldaterne vil gøre, hvis og når de ser en mistænkelig person.
Arrestere folk kan soldaterne næppe, endnu da. Skal mistænkelige personer så anmodes om at stå pænt stille og lade sig kropsvisitere og få eventuelle tasker efterset? Hvad skal en soldat foretage sig, hvis en person har våben på sig, fastholde personen fysisk og ringe efter politiet?
Vil militærets rutinemæssige tilstedeværelse i bybilledet bane vejen for den undtagelsestilstand, som terroristerne presser de terroriserede lande ud i? Svaret er ja. Undtagelsestilstand er det samme som at sætte retsstat og demokrati ud af spil.
Her kan man vende blikket i USA’s retning. De mange- artede terrorlove har hensat USA i en ikke-erklæret undtagelsestilstand. Tilsammen ophæver alle terrorlove og særlove den amerikanske forfatning. Når en undtagelsestilstand hersker uden at være erklæret, kan den meget let blive en permanent tilstand. Sådan ser det også ud.
De statslige efterretningstjenester – med NSA, Homeland Security og FBI i front – er suppleret med mange indbyrdes konkurrerende private sikkerhedsagenturer. Disse firmaer indhenter og sælger oplysninger om borgerne til de statslige agentfirmaer/regeringen.
Her skal der ikke megen fantasi til for at forestille sig de store mængder falsk information, der kommer i omløb. Falske anmeldelser med efterfølgende uberettigede anholdelser undergraver et demokratisk samfund og brændemærker ofrene.
Vi skal også have med, at FBI kan ransage ethvert hjem og enhver institution uden dommerkendelse. Amerikansk militær har fået beføjelser til at anholde og indespærre terrormistænkte – altså udføre politimæssigt arbejde. Ender det med, at dansk militær også får overdraget sådant? Jamen, en dansk soldat har ingen politimæssig erfaring, det har kun en soldat i en politistat.
Danske soldater vil ikke kunne skabe tryghed for borgerne. De vil ikke kunne tilbageholde alle med ”fuldskæg og weekendtasker”, og præventive anholdelser er ikke en dansk skik. Det er ulykkeligt og skæbneironisk, at man i kampen for at bevare sine samfundsværdier og sit demokrati egenhændigt og langsomt nedbryder det alt sammen.
Så er der yderligere den forstemmende kendsgerning, at bevogtning og alskens overvågning ikke forhindrer terrorisme. Nok så mange soldater i og omkring for eksempel Nørreport Station i København kan på ingen måde forhindre en terrorist i at komme gående med sin bombefyldte taske over skulderen eller med et selvmordsbælte om livet. Eller hvad med, at han er stået på toget i Hellerup med destination Nørreport?
Hvis klichéen om ”at komme ud på en glidebane” overhovedet kan bruges, så må det være nu og her. De politiske overvejelser om at give soldater permanente overvågningsopgaver bør ende i et nej til rutsjeturen.
Eske Holm, forfatter og danser, Teglbakken 21, Rudkøbing