Tre unge om at tro: I troen kan man finde en form for ro fra ræset

Det er ikke altid nemt at være ung i et samfund som det danske, hvor man konstant skal tage stilling til sig selv og alt fra fritid til fremtid. Men i troen kan man finde fællesskab, dybde og substans, hvilket mange unge søger, lyder det fra tre unge, der tilhører hver deres trosfællesskab, og som i går debatterede deres forhold til tro under Ungdommens Folkemøde

På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge for at deltage i samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber oplever alle, at unge har mange fordomme om troende.
På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge for at deltage i samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber oplever alle, at unge har mange fordomme om troende. . Foto: Leif Tuxen.

Hvad mener du, unge kan bruge troen til i dag?

Morten Munch, 27 år. Studerer teologi ved Københavns Universitet. Privatfoto
Morten Munch, 27 år. Studerer teologi ved Københavns Universitet. Privatfoto

”Noget af det, som fylder ekstremt meget, når man er ung, er spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad skal jeg? Og hvad er det for en verden, jeg lever i? Her mener jeg, at specielt kristendommen kan give gode svar. Vi lever i et præstationssamfund og i en perfekthedskultur, hvor det aldrig er godt nok, og du aldrig er bedre end din seneste præstation. Men hos Jesus er du altid allerede elsket.

I troen kan du finde den hvile, mange unge søger. Her kan man finde et spejl, der måske er lidt dybere end det, vi finder på Facebook.”

Hvordan praktiserer du din tro?

”Mit forhold til Jesus fylder i mit dags-, måneds- og årsprogram. Mit liv, mine tanker og mine samtaler er fulde af det. Hvor den daglige bøn og bibellæsning er et forsøg på at finde mere ud af, hvem Gud er, er der én dag i ugen, hvor jeg tager i kirke for at være særligt nærværende og lyttende over for Ham med min åndelige familie.”

Hvordan påvirker din tro det at være ung i Danmark?

”På visse områder træffer jeg nogle andre valg end andre danske unge. Det gælder, når det kommer til fester og alkohol. Her siger jeg i stedet ja til at hænge ud, spille fodbold og spise sammen. Men kristendommen er jo fuld af kæmpe fester – jul, pinse og påske – hvor man både mindes historien og samtidig holder en kæmpe fest.”

Hvilke fordomme møder du som kristen?

”På universitetet stiller folk sig kritiske over for, hvordan man kan være kristen og videnskabelig på én gang. Jeg bedriver videnskab på dens præmisser, men det udelukker ikke min tro.

Læste jeg biologi, ville jeg også følge videnskabens spilleregler, men jeg ville stadigvæk tænke: Wow, den verden, Gud har skabt, er stor. Videnskaben kan fjerne overtro, men troen kan også gøre videnskaben ydmyg. Den har ikke svar på det hele.”

Hvad savner du i debatten om tro?

”Mere af den. Jeg tror, mange savner et sprog til at kunne diskutere, hvis ikke tro, så nogle af de store spørgsmål i livet. De kommer, når det ikke går godt, så hvorfor ikke diskutere dem, når det går godt?”.

Hvad mener du, unge kan bruge troen til i dag?

”Ordet ’tro’ bryder jeg mig ikke om. Man tror på noget – måske findes det, måske ikke, men for mig handler spiritualitet om en forbindelse, som er lige så virkelig som den, vi har til vores familie og venner.

Gaura Nitai Das, 27 år og munk i Hare Krishna-bevægelsen. –
Gaura Nitai Das, 27 år og munk i Hare Krishna-bevægelsen. – Foto: Anders Grønlund

Tro alene er ikke en solid forbindelse. Men kærlighed derimod har substans. Hvis man påskønner Gud, som er helheden, påskønner man også alle helhedens dele – naturen og de andre levende væsener.

Det mindset, og en sund vegetarisk livsstil med masser af meditation, ville komme mange unge mennesker til gavn.”

Hvad vil det sige at tilhøre Hare Krishna-bevægelsen?

”At man arbejder med sin bevidsthed. Vi prøver at bevæge os fra egocentreret materialisme til det, vi kalder Krishna-bevidsthed – at være bevidst om Gud, som vi kalder Krishna, ved at elske og tjene Ham. Jeg lever som munk i et tempel, og nogle gange tror folk, at vi er en munkebevægelse. Man kan dog være Krishna-bevidst, uanset hvad man laver. Det handler ikke om, hvad man gør, men om ens bevidsthed, værdier og adfærd.”

Hvilke fordomme møder du som munk?

”Mange ved ikke noget om os. De tror, vi er nogle søde buddhister. Det er vi slet ikke. Vores tradition er flere tusinde år ældre end buddhismen. Mange tror også, det er kedeligt at være munk. Og kan man bebrejde dem? Hvis man tager sex, fester og stoffer ud af ungdommen, hvad er der så tilbage?

På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge til samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber oplever alle, at unge har mange fordomme om troende. –
På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge til samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber oplever alle, at unge har mange fordomme om troende. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Folk forstår ikke forskellen på tilfredshed og nydelse. Nydelse er fint nok, men det er ikke et fundament for substantiel livsglæde. Vi stræber efter tilfredshed gennem meditation og vores forbindelse med Krishna. Er man tilfreds, behøver man ikke lede efter det.”

Hvad savner du i debatten om tro?

”Generelt savner jeg, at religiøse mennesker lever et liv, der afspejler deres værdier. Det er mig en gåde, at der ikke er flere religiøse mennesker, som er vegetarer. Hvordan kan man elske Gud og spise Hans børn? Hvordan kan man elske Gud og tilsvine Moder Jord? Hos Hare Krishna fandt jeg, efter lang tids søgen, svar på mine spørgsmål og en livsstil, der stemte overens med filosofien.”

Hvad mener du, unge kan bruge troen til i dag?

”Mandag startede jeg på universitetet, hvilket på mange måder er sindssygt skræmmende med en masse nye mennesker og udfordringer.

Men jeg startede med tre jødiske venner, som minder mig om den tilknytning, jeg har til et større fællesskab udenfor.

Jonathan Schustin, 20 år og studerende på DTU –Danmarks Tekniske Universitet. – Privatfoto.
Jonathan Schustin, 20 år og studerende på DTU –Danmarks Tekniske Universitet. – Privatfoto.

For mig handler troen 100 procent om fællesskabet. I så lille en menighed som den jødiske knytter man hurtigt tætte bånd. Og jeg finder stor værdi og tryghed i at dele den del af livet med andre.”

Du kommer fra en jødisk familie. Hvordan praktiserer du din tro?

”Jeg er ikke verdens mest religiøse menneske, men den jødiske kulturhistorie og identitet er stadig en stor del af mit liv.

I min familie lever vi alle travle liv, og det er derfor ikke hver fredag, vi er samlet til shabbat, men vi markerer store livsbegivenheder, som bar mitzvah, begravelser og bryllupper. Og så spiser jeg ikke svinekød – ikke som en frygt for Gud, men fordi jeg synes, det er en fin tradition at opretholde.”

Hvilke fordomme møder du fra folk omkring dig?

”Jeg har alt for ofte oplevet at skulle iføre mig et slags skjold og diskutere Israel/Palæstina, hvilket er sindssygt trættende. Og i gymnasiet har jeg hørt mange jøde-jokes. Folk synes åbenbart, at holocaust er noget at gøre grin med. Det skyldes nok, at de ikke selv har et forhold til region.”

Hvad savner du i debatten om tro i dag?

På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge for at deltage i samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber er enige om, at debatten om tro er mangelfuld. Unge mangler sprog til at diskutere tro og de store spørgsmål i livet, mener teologistuderende Morten Munch. –
På Ungdommens Folkemøde i går og i torsdags mødtes tusindvis af unge for at deltage i samtaler om ungdomslivet. Tre unge fra forskellige trosfællesskaber er enige om, at debatten om tro er mangelfuld. Unge mangler sprog til at diskutere tro og de store spørgsmål i livet, mener teologistuderende Morten Munch. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

”Jeg savner, at det at være troende tillægges større legitimitet. USA er på mange andre områder et elendigt eksempel, men i og med at store dele af befolkningen er religiøse kristne, så er det, som om der er et større fokus på og en større forståelse for religion. I så sekulært et land som Danmark bliver man hurtigt afskrevet som religiøs fanatiker, hvis man tror på noget andet end flertallet.”