Prøv avisen

Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen

Biskoppernes modvilje mod V-tegn, når en feltpræst velsigner soldater, virker som en kastration af kristendommen.

Krig er et vilkår i verden, og at lukke Gud ude fra disse områder er en misforståelse af, hvad tro drejer sig om, skriver teolog og forfatter Iben Tranholm

Præsterne må ikke opmuntre til krig, og kristendommen må ikke smelte sammen med krig. Sådan lyder kritikken fra biskopperne Karsten Nissen og Peter Skov-Jakobsen, efter at det er kommet frem, at feltpræsten Thomas Aallmann i Afghanistan har sendt danske soldater i kamp, efter at han havde slået sig to slag for brystet og med strakt arm med fingrene formet til V-tegn havde sagt: Stol på Gud og hold krudtet tørt.

LÆS OGSÅ: Kirken i krig trænger til et etisk og teologisk eftersyn

Med den kritik er biskopperne ude af kontekst med både Bibelen og kirkehistorien. Begge steder findes der adskillige eksempler på, at Gud har været med i krig. Den lille rødmossede David besejrer kun filistrenes kæmpekriger Goliat, fordi Gud er med David i kampen.

Da kejser Konstantin den Store i år 312 stod foran et slag mod sin vestromerske rival Maxentius, så han, kort før det gik løs, korsets tegn på himlen, og der blev sagt til ham: In hoc signo vinces. (I dette tegn skal du sejre). Konstantin tog denne åbenbaring af korset som sit motto. Han vandt efterfølgende slaget ved Den Milviske Bro trods en stærkt undertallig hær. I Frankrig har man lige fejret 600-året for Jeanne dArc, jomfruen fra Orleans, der som hærfører alene fik styrken til at befri sit folk fra englænderne og at få Karl VII kronet som konge, fordi hun fik inspiration og hjælp fra det høje. Endelig er der også søslaget ved Lepanto den 7. oktober 1571, hvor det osmanniske rige faldt, og Europa forblev kristent. Den underbemandede kristne hær vandt efter sigende kun slaget over den veludrustede tyrkiske hær og med alle odds imod sig, fordi man bad rosenkransen og betroede slagets udgang til Jomfru Maria.

Eksemplerne her viser, hvordan kristendommen har været med til at ændre afgørende på historiens gang på slagmarken. Set i det lys virker biskoppernes modvilje mod V-tegnet dels som en kastration af kristendommen, dels som en blokade for dens virke i verden.

TABET AF MASKULIN kraft i kristendommen kan få en fatal udgang for den verdenshistorie, som skrives i disse år. Når kristendommen gøres til slap, blodfattig samtaleterapi drænet for testosteron, gøres den samtidig passiv og verdensfjern. Hvad der er brug for, er en muskulær kristendom, der har styrke, vilje og visdom til at skabe forandringer. Krig er, hvad enten vi kan lide det eller ej, et vilkår i verden, og at lukke Gud ude fra disse områder er en misforståelse af, hvad tro drejer sig om.

Biskop Peter Skov-Jakobsen er også bange for, at fjenden, i dette tilfælde Taleban, kan opfatte V-tegnet som en provokation til religionskrig. Det er politisk korrekt at sige, at Vesten ikke ligger i religionskrig med islam. Og Gud nåde og trøste den, som formaster sig til at påstå, at konflikten mellem Vesten og islam ikke handler om andet end religion og mangel på samme.

Gid vores magthavere og især biskopperne snart vil indse, at det netop er denne fornægtende holdning til religion, som gør, at islamisterne har frit løb og vinder frem. Det åndelige fundament er det stærkeste i en kultur og det er det, som former den.

Vesten vakler mere og mere, fordi den fornægter sit eget åndelige fundament, og kirkernes øverste ledere er desværre medvirkende til, at kristendommen synker i knæ ved at formene den adgang til frontlinjen.

Noget af det, som islamisterne foragter Vesten allermest for, er dens gudløshed. Der er derfor ingen grund til bekymring over, om V-tegnet skulle komme til at ophidse islamisterne. Tværtimod. Måske ville talebanerne faktisk få mere respekt for de vestlige styrker, hvis de fornemmede en smule gudsfrygt blandt tropperne. Men politikere og biskopper er mere optaget af at hjælpe islamisterne med at få indført demokrati. Natos indsats i Libyen har banet vej for, at sharialove med al sandsynlighed vil blive indført ved det kommende valg med det resultat, at kristne må flygte i hobetal fra disse områder.

Forfulgte kristne i Irak, Egypten og Nigeria bestormer uden tvivl himlen med bønner om, at et par F-16-fly vil komme dem til undsætning. Så kære biskopper, kom ind i kampen, og lad for Guds skyld være med at gøre kristendommen til noget, der kun er for tøsedrenge.

Iben Thranholm er teolog, journalist og forfatter