Ida Auken om klimaforandringer: Vi kan godt tillade os at håbe på en bedre fremtid. Gud overrasker

Vi har brug for håbet for at ændre på de dystre klimaudsigter, mener Ida Auken (S). Netop håbet er omdrejningspunkt for hendes bog om klimaet, som udkommer onsdag

Ida Auken om klimaforandringer: Vi kan godt tillade os at håbe på en bedre fremtid. Gud overrasker
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

De fleste af os husker tydeligt marts 2020, hvor den globale pandemi lukkede vores samfund ned. Ida Auken, som i dag er folketingspolitiker for Socialdemokratiet, oplevede i de dage sin egen form for nedlukning, hvor hendes opgaver flød sammen i en uoverskuelig masse og både hukommelsen og koncentrationen svigtede, og hvor hun til sidst blev sygemeldt med stress. Efter et par måneder tog hun på et ophold i en terapihave, hvor hun fik en ny erkendelse.

Ved at betragte de svævende skyer og røre ved bladene i haven fik hun en oplevelse at være forbundet med noget større.

”For mit vedkommende skulle der åbenbart en stresssygemelding til, før jeg forstod, hvor afhængig jeg er af naturen,” skriver Ida Auken i sin nye bog ”Tro på det – klima, håb og handlekraft”, som udkommer i morgen.

”Og fordi vi er den absolut stærkeste art – kronen på skaberværket – har vi et meget stort ansvar for at passe på alle andre,” fortsætter hun.

Du mener, at man som kristen har et ansvar for skaberværket?

Mennesket er kronen på skaberværket. Vi har fået et bud om at passe på havets fisk og himlens fugle, så det er en misforståelse, hvis folk tror, det betyder, vi skal herske over dem, så vi kan skalte og valte med det ansvar. Jeg mener, vi har den opgave at drage omsorg for og tage vare på naturen.”

Mener du, vi har været for dårlige til at tage ansvaret alvorligt?

”Vi har talt om klimaforandringer i mange år, men vi har kun forsøgt at motivere folk med viden, fakta og rapporter fra FN’s klimapanel. Vi glemte at bruge det, der allerbedst mobiliserer mennesker, nemlig deres tro og overbevisning. Det kan få hjertet til at banke og få os til at handle anderledes. De af os, der er kristne, har ikke taget det bogstaveligt nok, at vi har et ansvar for skaberværket.”

Du siger, at vi har misforstået vores opgave som skabningernes herre. Mener du, at Bibelen har været med til at legitimere vores rovdrift på jorden og ressourcerne?

”Jeg tror bestemt, fortolkningen af Første Mosebog har været med til at give mennesket en følelse af, at naturen var noget, der skulle herskes over. Op gennem renæssancen og oplysningstiden blev det en helt grundlæggende forståelse, at mennesket skal underlægge sig naturen og styre den.

Vi må vende tilbage til en indsigt, som mennesker har haft i mange tusinde år før os: at naturen er ustyrlig, stærkere og vildere end os. Jeg tror også, at troen kan få en ny rolle, i takt med at mennesker kommer til at opleve en magtesløshed over for naturens kræfter.

Så klimaforandringerne kan gøre os mere religiøse? Hvordan?

”Vi kan for eksempel se, at mange bliver religiøse, når de har været tæt på at drukne, fordi de pludselig mærkede, at havet er uendeligt stærkere end dem. Med klimaforandringerne vil vi igen og igen opleve voldsomme naturfænomener som det, vi så i Tyskland og Belgien, hvor hele byer bliver revet væk af oversvømmelser. Vi vil opleve vandet stige flere meter, så byer bliver ubeboelige, så jeg tror, at vi vil stå mere udsat over for naturen end vores forældre og bedsteforældre.

Vi kan godt tillade os at håbe og forvente en bedre fremtid. Et håb om, at verden altid kan blive ny, der er altid opstandelse, der er altid nye muligheder. Livet overrasker, mennesket overrasker, Gud overrasker.

Ida Auken

Derfor vil vi måske også få en større ærbødighed eller respekt over for naturen og få os selv placeret i en mere ærlig forståelse af, at menneskelivet er udsat, at vi ikke er verdens hersker, og at vi kan være enormt magtesløse. Heri kan der komme en ny styrke og robusthed med at leve med mere usikre omgivelser. Hvis vi begynder at tabe land, må vi vinde det i åndelighed, i fællesskab og i kultur.”

Har du fortjent en tur til Thailand?

I sin bog beskriver Ida Auken et væld af nye opfindelser, som skal gøre verden mere bæredygtig med alt fra at hive CO2 ud af atmosfæren til at skabe store energiøer med vindmøller i Nordsøen. Så spørgsmålet er, om vi danskere kan slippe for at skulle leve på en anden måde, end vi gør i dag.

”Der er ikke noget teknologisk fix, der løser det problem, at vi har et meget voldsomt overforbrug. En dansker udleder 17 tons CO2 hvert år, og kloden kan måske klare, at vi udleder to-tre tons hver.

Så der er ingen, der går fri. Vi bliver alle sammen nødt til at kigge på, hvordan vi spiser, hvordan vi rejser, og hvordan vi klæder os.”

I Kristeligt Dagblad den 30. april påpegede forfatter Villads Andersen sin egen generations hykleri, ved at de unge siger, at de ønsker forandring, men gør ikke noget. Hvordan skal vi ændre forbruget?

”Jeg vil begynde med at anerkende, at der er mange af de unge, som køber genbrugstøj og spiser mindre kød, og som vælger at rejse på andre måder. Men der er helt klart mange, især i den kreative klasse, som har en løftet pegefinger over for andre, men samtidig tænker, at fordi de har dyrket tre tomater derhjemme i haven, så har de fortjent en tur til Thailand. Men vi er alle en del af det hykleri. Der er ingen af os, der lever bæredygtigt. Derfor synes jeg ikke, man skal pege fingre ad andre.

Det er kun omkring fem år siden, at jeg selv indså, at jeg ikke kan mene alt det her uden at ændre mine egne handlinger, så i dag flyver jeg meget sjældnere og nærmest ikke til private formål, jeg har ikke en bil, køber mest genbrugstøj, og jeg spiser meget lidt kød. Jeg havde altid tænkt, at det hele skulle flyttes strukturelt, at det var en politisk opgave. Men pludselig forstod jeg, at vi politikere ikke kan afgøre, hvor folk rejser hen, og hvad de spiser. Vi kan lave skatter og afgifter, men det er ikke nok til at flytte på folks forbrug. Der har vi brug for, at alle tager ansvar.”

Er det ikke meget ansvar at give den enkelte, at vi alle skal være i CO2-balance? En virksomhed som Aalborg Portland udleder jo mere end to millioner tons CO2 årligt.

”Vi skal hele vejen rundt. Man kan altid pege på Indien og Kina, eller man kan pege på Aalborg Portland. Jeg opfordrer til, at vi stopper den leg og siger: Hvor kan jeg gøre en forskel? For så er man med til at flytte andres holdninger. Selv hvis vi lukkede Aalborg Portland i morgen, ville hver dansker stadig udlede 17 tons CO2, men det er ikke mig som politiker, der skal afgøre, hvad folk vil putte i deres indkøbskurv.”

Flytrafikken udgør to procent af verdens CO2-udledning, bør du så ikke som politiker gøre det sværere for folk at tage på deres rejse til Thailand?

”Jeg synes helt klart, vi skal have en flyafgift. Det er også min opfattelse, at det bliver der arbejdet på, men corona gjorde, at flybranchen er i store problemer lige nu. Det handler også om at få de grønne brændstoffer til at virke. Vi har gjort vindmøller billigere end olie og kul, det samme kan vi gøre med grøn cement og med grønne flybrændstoffer. En flyafgift kan betale noget af den omstilling.”

Det skaber ikke forandring at råbe nej

Modsat invasionen i Ukraine og coronakrisen, som er pludselige hændelser, der ændrer vores hverdag fra den ene dag til den anden, sker klimaforandringerne gradvist. Derfor mener mange, at vi ikke får en opvågnen, der gør, at vi tager ansvaret og lægger vores liv om.

Men Ida Auken tror alligevel på, at forandringerne er på vej.

”Vi er frøen i gryden, der bliver kogt langsomt, for det her skulle have været ordnet for 40 år siden, da man først blev klar over det. Men forandringerne kommer tættere på os, når vores nabolande bliver oversvømmet. Jeg tror, der allerede er en opvågnen i gang. 60-70 procent af danskerne har klimaet øverst på deres prioriteringsliste. Det giver mig håb.”

Mange unge, især Greta Thunberg, har en moraliserende tilgang. Er den ikke farlig?

”I min bog citerer jeg Bodil Koch (S), som var verdens første kvindelige kirkeminister. Hun sagde til de unge, at det ikke er nok, at de siger nej til alting, det kan vi ikke lave politik ud fra. I stedet for kun at sige, at andre gør noget forkert, må man selv være en del af den forandring, man vil have til at ske.

Som ung havde jeg en masse holdninger til klimaet, men det var først, da jeg kom ind i politik, at jeg forstod beslutningers konsekvenser. Det skaber ikke forandring at stå og råbe nej, men det skaber et pres, så vi andre kan skabe forandring. Derfor er jeg taknemmelig for, at de står og demonstrerer.

Men når EU laver det største stykke politiske håndværk, ’EU fit for 55’, som kommer til at lave om på alting, så bør man måske ikke bede Greta Thunberg om at sætte sig ned og vurdere det, og så svarer hun bare ’bla, bla, bla’. Det er useriøst, både af EU-Kommissionen og af Greta Thunberg, i det mindst vil jeg gerne høre hendes konkrete forslag til, hvad der skal være anderledes.”

Du vil have, at vi skal sige ja, men har vi ikke brug for klimaalarmister?

”Det ved jeg ikke, om vi behøver. Rapporterne fra FN’s klimapanel råber alarm til os. Vi har vildt travlt, og der skal gøres noget nu, men det kan ikke løses på få år. Vi har bygget et samfund, som på mange måder er godt, men som desværre har et fundament med voldsomme revner, fordi det er bygget op på olie og gas. Kan man lave det om på en dag? Nej. Man går i gang med at bygge væggene og fundamentet om, og det er det, vi er i fuld gang med.”

Klimateologen Ole Jensen sagde i et interview i Weekendavisen kort før sin død, at ”statsministeren påstår, at hun vil gøre noget ved klimakrisen, men når hun samtidig siger, at velfærden skal højnes, er det en grel selvmodsigelse”. Har han ret?

”Jeg tror ikke på, at vi skal sætte væksten i stå, for så bliver vi fattigere. Jeg tror meget mere på at se på, hvad det er for en type forbrug, vi skal have. Man må sætte noget i stedet – og her er velfærd, fællesskab og kultur gode bud på, hvad vi kan bruge penge på frem for flere ting og sager.”

Du mener, der er brug for håb?

”Jeg har selv ligget i fosterstilling, fordi klimaforandringerne er forfærdelige, men det flyttede ikke ét eneste menneske. Jeg troede, at det hele var mit ansvar, men det er en for stor opgave.

Der er ikke mange, der lader sig omvende af en dommedagsprædikant, som fortæller alle andre, hvad de gør forkert. Jeg kunne godt have stillet mig op som Greta Thunberg og sagt, nu skal I alle sammen høre, hvor dumme I er, men i stedet besluttede jeg at se, hvor jeg kunne gøre en forskel og samtidig blive inspireret af andre.

Det kristne håb er i virkeligheden et håb, der trodser al fornuft og siger, selv døden overvinder vi. Vi kan godt tillade os at håbe og forvente en bedre fremtid. Et håb om, at verden altid kan blive ny, der er altid opstandelse, der er altid nye muligheder. Livet overrasker, mennesket overrasker, Gud overrasker.”