Imam Naveed Baig, du har taget initiativ til, at en gruppe imamer og teologer forleden besøgte den jødiske Carolineskolen i København. Hvorfor tog du det initiativ?
Da jeg selv besøgte skolen for en måned siden, gjorde skolens sikkerhed med politibevogtning og skudsikre glas et stærkt indtryk. Samtidig gjorde det indtryk, at nogle af børnene stillede spørgsmål, som viste, at der er brug for mere dialog og forsoning. En dreng spurgte mig for eksempel, hvad jeg sagde om jøder under fredagsprædikenen.
Hvad kom der ud af besøget?
Efter besøget har flere i gruppen skrevet tilbage, at det var lærerigt at få indblik i den jødiske skoles situation. Sikkerheden gør indtryk, men når man kommer indenfor på skolen, er det helt almindelige børn.
Vi mødte elever, der var i gang med at lave pizzasnegle efter kosherforskifter i skolekøkkenet. En anden klasse var i gang med at øve optræden for at forberede den jødiske helligdag purim. Der er mange ligheder med de muslimske friskoler. De bevarer deres kulturelle identitet samtidig med, at de er en integreret del af samfundet.
Men de strenge sikkerhedsforanstaltninger er et udtryk for terrortrussel og en stigende antisemitisme. Hvad vil I som imamer gøre ved det?
Det sikkerhedsmæssige må vi overlade til politiet. Men vi kan som muslimer sende et signal om, at jøder og muslimer ikke er hinandens fjender, at vi er brødre og søstre, og udvise solidaritet med den jødiske befolkningsgruppe.
Ikke mindst fordi jøder og muslimer bliver udsat for mange af de samme ting i dagligdagen. Religionsforskrækkelse, antisemitisme og islamofobi. Igennem vores handlinger og ord kan vi forsøge at ændre tingenes tilstand, for det kan ikke være rigtigt, at der er børn i Danmark, som skal gå i skole bag skudsikkert glas.
Det er veldokumenteret, at en stor del af antisemitismen i Danmark og andre europæiske lande udspringer fra mellemøstlige indvandrermiljøer. Hvad vil I gøre for at modvirke antisemitisme blandt muslimer i Danmark?
Vi kan komme ud med budskaberne i vores menigheder. Vi ønsker ikke, at nogen i Danmark skal blive krænket eller overfaldet på grund af deres tro. Vi kan fortælle, at det, der foregår i Israel-Palæstina, er forfærdeligt, og at palæstinensernes frihedsrettigheder bliver undertrykt, men at konflikten ikke skal bringes til Danmark. Vi kan forklare, at muslimer og jøder i århundreder har levet fredeligt sammen forskellige steder i verden. De unge dansk-muslimske ledere må vi komme med en ny dagsorden.
Vi tror, at religion kan være en del af løsningen i forhold til at mindske spændinger og styrke værdier, der fremmer gensidig respekt og tolerance.
Men den dialogbaserede tilgang ændrer ikke ved, at en imam i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro har fremført udtalelser, der truede jøder, og at gruppen Hizb ut-Tahrir også har en voldsom retorik rettet mod jøder. Hvad kan I som dialogsøgende muslimer stille op?
Al voldsom retorik må vi tage afstand fra. Vi måvise de gode eksempler og tage initiativer, hvor vi mødes på tværs af trosretninger, og vi vil i fremtiden lave flere konkrete aktiviteter på blandt andet skoler. Vi kan ikke løse konflikten i Mellemøsten, men vi skal i dialogen også tale om de svære ting som Israel-Palæstina og om religiøse spørgsmål som drengeomskæring og rituel slagtning.
Er jeres ønske om dialog ikke oppe mod stærke kræfter i det muslimske miljø i Danmark? En ny måling fra Københavns Kommune viser for eksempel, at en stigende andel på en tredjedel af de adspurgte mener, at de religiøse love skal sættes over danske love. Viser det ikke netop, at der er blevet flere, som ikke tænker demokratisk og dialogbaseret?
Det mener jeg faktisk ikke. Langt de fleste danske muslimer bidrager positivt og ser på Danmark som deres hjemland. Vi skal være meget forsigtige med at tolke mange af de målinger, der bliver lavet. Der mangler mere forskning på området, for hvad lægger man for eksempel i religiøse love?
Vi bevæger os efter min mening i den rigtige retning, selvom ikke alt kører, som det skal. Man skal heller ikke glemme den store frustration, som mange danske muslimer oplever, fordi de bliver set som fremmede i deres eget land. Det kan skabe en modpol.
Tror du, at jeres initiativ kan ændre noget, når toneangivende trossamfund som Islamisk Trossamfund og den store moské i Rovsingsgade på Nørrebro i København ikke var med på Carolineskolen?
De 10 teologer og imamer er bredt funderede og har rødder i blandt andet Albanien, Marokko og Pakistan. Vores initiativ er en begyndelse og skal ses i forlængelse af mange års dialogarbejde. Blot fordi nogle moskéer ikke er med i dette initiativ, betyder det ikke, at de er imod alt samarbejde og al dialog med jøder. For eksempel besøgte Islamisk Trossamfund synagogen efter terrorangrebene i København i 2015.