Det er en udbredt kulturel praksis i muslimske ægteskaber, at kvinden skal have mandens tilladelse og igennem en forsoningsproces, før hun kan blive skilt, mens manden frit kan lade sig skille fra kvinden. Og det er en tradition, der skal reformeres, mener imam Sherin Khankan.
Hun er direktør for Exitcirklen – en forening for psykisk voldsramte – der i denne uge har lanceret kampagnen ”Til døden os skiller”.
Som del af fremstødet vil hun indføre en ægteskabskontrakt. Denne kæder dansk lovgivning sammen med islamisk vejledning, og det betyder, at man ikke kan blive islamisk gift uden at være gift efter dansk lov, ligesom man er skilt øjeblikkeligt islamisk, når man er skilt efter dansk lov.
Exitcirklen oplyser, at kvinder kontakter dem ugentligt for at få hjælp til skilsmisse. Sherin Khankan fortæller, at hun som imam i Mariam Moskéen i København de seneste fem år har foretaget 39 skilsmisser for kvinder i alle sociale lag, hvis ægtemænd nægtede dem skilsmisse. I hendes praksis er både samtykke fra manden og en forsoningsproces, hvor der forsøges mægling mellem ægtefællerne, undladt. Ifølge Sherin Khankan, der er blandt Europas første kvindelige imamer, er den nuværende praksis et resultat af patriarkalske normer.
”I Koranen står der, at kvinder har ret til at blive skilt, og at en mand ikke må fastholde en kvinde mod hendes vilje. Men blandt mandlige imamer overalt i verden er der konsensus om, at hvis en kvinde skal skilles, skal der gives samtykke fra manden. Det er bare sjældent, at en mand vil give sit samtykke, hvis der eksempelvis er tale om et voldeligt forhold,” siger Sherin Khankan.
Selvom den islamiske vielse ikke har juridisk gyldighed i Danmark, er den stadig en udbredt praksis blandt mu-slimer. Det påpeger Jesper Petersen fra institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet. Han arbejder på et forskningsprojekt om danske muslimers praksisser for vielse og skilsmisse.
”For nogle segmenter af den muslimske befolkning i Danmark er kvinder ikke frie, før de har fået en islamisk skilsmisse, som anerkendes af deres familie og omgangskreds. Også selvom de allerede har en borgerlig skilsmisse. Der eksisterer ingen domstole i Danmark, som kan udstede en islamisk skilsmisse. Derfor er kvinderne ofte overladt til sig selv og sidder fast i deres islamiske ægteskab,” siger han.
En rapport fra sidste år fra Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, belyser, at det kan have følger for kvinder, når de efter dansk ret er skilt, men ifølge religiøs praksis fortsat er gift. En af de kvinder, der har stået i den situation, oplevede det som psykisk voldeligt, da hendes mand ikke ville give tilladelse til skilsmisse.
”Da jeg forsøgte at få skilsmisse hos en imam i Danmark, fik jeg at vide, at jeg skulle kontakte myndighederne i det mellemøstlige land, jeg blev gift i, og at der ikke var noget, han kunne stille op. Nu er jeg efter flere år endelig blevet skilt gennem Mariam Moskéen. Det har haft en stor symbolsk og spirituel betydning, da jeg for første gang føler mig fri,” siger kvinden, der ønsker at være anonym. Kristeligt Dagblad er bekendt med hendes identitet.
Ifølge Sherin Khankan har det også konsekvenser for imamer, hvis de vælger at hjælpe en kvinde gennem skilsmisse. Hun har selv oplevet en dødstrussel.
”Der er en årsag til, at mange moskéer er bange for at give skilsmisse. Det er ikke, fordi imamerne ikke vil gøre det, men de er bange. Der er imamer, der har udtrykt, at der kommer repressalier fra eksmænd. Det er både kompliceret og farligt,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har prøvet at ringe til to andre imamer, men det har ikke været muligt at få en kommentar.
Rettelse kl. 10:33. I fjerde afsnit fra toppen stod der før, at Sherin Khankan har udført "mindst 45" skilsmisser. Det er nu ændret til 39, da det er dét eksakte tal, Exitcirklen har dokumentation for.