”Hvor hører jeg hjemme” er et grundlæggende almenmenneskeligt og eksistentielt spørgsmål, men det er presserende især for danske muslimer i dag, som kommer i tvivl om deres tilhørsforhold. Må jeg stemme? Kan man snyde i skat? Må jeg have en positiv nationalfølelse over for Danmark? Nu hvor kommunalvalget står på trapperne er det igen en vigtig diskussion for danske muslimer at tage.
For at svare på nogle af de spørgsmål vil jeg tage udgangspunkt i en boganmeldelse, fordi forfatteren har en meget relevant pointe, der omhandler muslimernes forpligtelser over for det land, de lever i.
”Muslims in a Multicultural Society” (Muslimer i et multikulturelt samfund) er titlen på en lille udgivelse på 28 sider fra 2005. Den er skrevet af engelske Shaykh Imdad Hussain Pirzada, som er elev af den kendte lærde Karam Shah Al-Azhari fra Pakistan. Shaykh Imdad Hussain er rektor for et stort islamisk seminarium (madrasah) Jamia Al-Karam i England, hvor der årligt udklækkes dusinvis af muslimske teologer, både mænd og kvinder. Han er ikke en hr. hvem-som-helst.
Han deler sin skrivelse op i to: de forpligtelser muslimer har som ”the ruled” (undersåtter) og ”the rulers” (magthavere). Skrivelsen minder om et slags manifest, der meget kortfattet berør emner som tolerance, liberalistisk tankesæt, naboskab, opdragelse af børn, herunder vigtigheden af at uddanne dem og sikre dannelse af de kommende generationer. Han er især hård ved muslimske forældre og skriver, at 75 procent af muslimske børn får uacceptable karakterer, der resulterer i, at de bliver en byrde for staten og bukker under for kriminalitet, arbejdsløshed, rusmidler med mere.
Det mest følsomme og afgørende emne for mig at se kommer under et punkt, der hedder ”Adherence to the contract and agreement undertaken with the host government” (Overholdelse af kontrakt og aftale indgået med værtsregering). Da skrivelsen underbygges af teologiske argumenter primært fra Koranen, hadith- og sira-litteraturen, refererer han også her til en historisk islamisk begivenhed for at slå sin pointe fast. Han beretter om en trosfælle, Huzaifah, der bliver taget til fange af polyteisterne (dyrkere af flere guder, red.) fra Mekka, da han forgæves forsøger at flygte til Medina og tilslutte sig profeten Muhammed. Først da han forsikrer polyteisterne om, at han ikke vil kæmpe imod dem hvis der bliver krig, får han lov til at gå fri. Polyteisterne med cirka 1000 mand ankommer til Badr for at nedkæmpe de 313 muslimer, der er samlet for at forsvare byen Medina. Da Huzaifah lader sig hverve, inden slaget ved Badr, siger profeten: Selvom vi har brug for enhver mand, kan vi ikke gå på kompromis med vores aftaler og løfter.
Forfatteren udleder, at alle aftaler, inklusive dem indgået med folk, der følger andre religioner – sågar fjender – er forpligtende for muslimer. Shaykh Imdad Hussain bringer statsborgerskabsløftet med i diskussionen og understreger, at når man er engelsk statsborger eller har fået ophold i England, forpligter man sig til at følge landets love. For at overføre hans tanker til en dansk sammenhæng, så skal man for at få dansk indfødsret skrive under på blandt andet punktet ”Troskab og loyalitet”. Dette indebærer blandt andet, at man følger landets love og respekterer retsprincipperne, herunder demokratiet.
Dog undlader han at skrive om, hvordan man for eksempel som muslim skal forholde sig til demokratiet og lovgivningen, hvis den modarbejder religionsfriheden. Hvor går grænsen for denne loyalitet? Kan demokratiet tåle udfordring og fornyelse, når det kommer ud af kurs? Det er nemlig essentielle spørgsmål, det kunne være interessant og relevant at få belyst.
Danske muslimer har brug for refleksion over tilhørsforhold, før man overhovedet kan tale om medborgerskab. Når for eksempel herboende tyrkere eller pakistanere sender penge tilbage til deres forælderes oprindelseslande for at bygge huse, støtter udenlandske politikere eller andet, tænker de egentlig over, hvor meget de kan styrke den dansk-muslimske identitet ved at investere både penge, tid og energi i Danmark?
Skærpet krav om troskabsed og loyalitet kan ikke påduttes mennesker, sådan som nogle danske politikere vil. Det giver bagslag. Det skal komme indefra. Danske muslimer – nu på fjerde generation – må kigge indad og skabe en ny og stærkere dagsorden for Danmark.
Naveed Baig er imam og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter.