Der er ting, man helst ikke vil vide høre noget om. Seksuelle overgreb mod børn er en af dem. Det er så grumt, at man instinktivt lukker af. Man lukker for radioen eller skifter program, når endnu en sag om seksuelle overgreb kommer for en dag. Denne sommer har det for eksempel været en stærkt omdiskuteret afgørelse i landsretten, hvor en lærer blev frikendt for voldtægt af en 13-årig elev.
Hvis man kender fornemmelsen af at have mest lyst til at slukke for radioen, når temaet er overgreb mod børn, er det næppe P1’s serie ”Børnelokkeren”, man kaster sig over. Til gengæld har man måske også en anelse om, hvorfor mennesker, der har været udsat for overgreb som børn, kan lukke så fuldstændigt af for det, de har oplevet, at de glemmer alt om det. De kan ikke være i det, de selv har oplevet. Det bliver fortrængt, ”glemt”, men sidder i kroppen.
I ”Børnelokkeren” er det Mette og Rune, der fortæller historien om, hvordan de i 1980’erne blev misbrugt af en yngre mand, Jens. De voksede op sammen i et socialt belastet kvarter, hvor Jens blev en del af deres hverdag, som den populære og utrættelige legeonkel, der gav dem den opmærksomhed, de ikke fik fra deres forældre. Han passede ikke ind i forestillingen om det, man kaldte en børnelokker dengang.
Han tog børnene i gården med på Bakken og havde altid penge på lommen. Han blev en ven, flyttede endda ind hos Mettes familie, hvor misbruget foregik og eskalerede i så roligt tempo, at det helt unormale blev normalt for de børn, det gik ud over. Overgrebene fortsatte frem til Mette og Rune var i begyndelsen af teenageårene.
De to mistede kontakten, men Rune kontakter Mette igen, da han er omkring 20 år. Han har brug for at dele det, han har oplevet med en, der også var i det. Han kender ikke til overgrebene på Mette, og hun har fortrængt det i en sådan grad, at hun skælder Rune ud.
Først 30 år senere, i 2018 da overgrebsmanden er blevet anholdt, begynder Mettes erindringer i glimt at vende tilbage – sammen med skyldfølelsen over, at hun ikke lyttede til Rune dengang, så hun kunne have bidraget til at forhindre, at Jens også forgreb sig på andre. Han blev i 2019 dømt for overgreb mod mindreårige og for besiddelse af børneporno.
”Børnelokkeren” er et bemærkelsesværdigt genhør med en tid, hvor det ikke vakte mistanke, at en voksen mand brugte så meget tid alene med børn. Det ændrede sig i 1990’erne, hvor opmærksomheden blev vakt, blandt andet i kølvandet på en meget omtalt sag om en pædagog, der blev kendt skyldig i overgreb.
Men først og fremmest giver ”Børnelokkeren” med Mette og Runes beretninger så mange år efter et indblik i de psykologiske mekanismer, som findes i og omkring et overgreb, om forsømte børn, om misbrugt tillid, fortielser og fortrængninger. Og om de lange skygger, et overgreb kaster.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.
’Børne-lokkeren’ er et bemærkelsesværdigt genhør med en tid, hvor det ikke vakte mistanke, at en voksen mand brugte så meget tid alene med børn.