Indfør nu den fattigdomsgrænse

En fattigdomsgrænse vil gøre det muligt at holde den til enhver tid siddende regering op på udviklingen i fattigdommen, skriver den radikale socialordfører Anne Marie Geisler Andersen

Lad os nu få en fattigdomsgrænse, skriver den radikale socialordfører.
Lad os nu få en fattigdomsgrænse, skriver den radikale socialordfører. Foto: colourbox.com.

Tirsdag den 20. Januar rejste en samlet opposition en forespørgsel for at finde ud af, hvad regeringen vil gøre ved den stigende fattigdom. Endnu en gang blev det tydeligt, at der blandt politikere er mange forskellige opfattelser af, hvad fattigdom er.

Regeringen har hidtil søgt at gøre fattigdom til et spørgsmål om alt andet end økonomi, men under forespørgslen måtte regeringen dog erkende, at man ikke kommer uden om, at fattigdom også handler om økonomi.

At vi i Radikale Venstre i dag taler for, at vi får nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan en fattigdomsgrænse kunne udformes, skyldes især, at vi finder det meget beklageligt og lidet konstruktivt, at enhver debat om fattigdom ender i en diskussion af, hvad fattigdom i det hele taget er, og om der overhovedet eksisterer fattigdom i Danmark.

Der benyttes forskellige metoder til at opgøre fattigdom, men stort set uanset hvilken metode der benyttes, så viser tallene, at udviklingen siden 2001 er gået den forkerte vej. Ikke mindst er der i dag flere børn, der lever i fattigdom, end det var tilfældet, da regeringen kom til.

En undersøgelse fra SFI viser, at der i dag er omkring 59.000 børn i Danmark, der kan betegnes som fattige. Derfor er det dybt frustrerende, at vi i stedet for at få gjort noget ved udviklingen starter enhver diskussion fra bunden. Havde vi en officiel definition på, hvad det vil sige at være fattig, kunne vi undgå dette.

EN FATTIGDOMSGRÆNSE ville gøre det muligt at holde den til enhver tid siddende regering op på udviklingen i fattigdommen. Ligeledes ville den gøre det muligt at lave en forpligtende målsætning om at nedbringe fattigdommen.

I Radikale Venstre anerkender vi, at der trods stigende velstand er fattigdom i Danmark, samt at fattigdom først og fremmest er et spørgsmål om økonomi. Det vil derfor være en god start på reduktionen af fattigdom, hvis man afskaffede de fattigdomsgenererende ydelser som starthjælpen, 450-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Undersøgelser har vist, at familier på disse lave sociale ydelser lider markante afsavn på grund af deres økonomiske situation. En stor del af disse har for eksempel undladt at købe frugt og grønt, at gå til tandlægen eller at købe lægeordineret medicin.

Særligt har fattigdom alvorlige konsekvenser for børnene. Ofte er der hverken råd til legetøj, fritidsinteresser eller skoleudflugter. Desuden ved vi, at der i dagens Danmark desværre er familier, som er nødsaget til at bo i en bil, fordi de ikke har kunnet betale huslejen og derfor er blevet sat ud af deres bolig. Det er ikke svært at forestille sig, at disse "boligforhold" kan gøre det svært for barnet at få det optimale ud af sin skolegang.

Ej heller er det svært at forestille sig, hvad det betyder for lysten til at invitere klassekammerater med hjem. Eller hvad det betyder for et barn, at han eller hun, måske som den eneste i klassen, ikke har råd til at holde fødselsdag for klassen – eller måske ikke engang har mulighed for at deltage i en af de andres fødselsdag, fordi der ikke er råd til gaven.

Hvor fattigdom i nogle lande betyder, at mennesker må gå sultne i seng, er det i et land som Danmark snarere et spørgsmål om, at man ikke har råd til at leve sundt eller ikke har mulighed for at være en del af et socialt fællesskab.

Derfor må en fattigdomsgrænse nødvendigvis tilpasses danske forhold. I Radikale Venstre synes vi, det er oplagt at benytte EU?s fattigdomsår til at få nedsat et udvalg, der kan komme med bud på, hvordan en fattigdomsgrænse kunne se ud.

Anne Marie Geisler Andersen,
folketingsmedlem og socialordfører for Radikale Venstre,
Gravervænget 21, 2. tv., København NV