Prøv avisen
Debat

Indlæring begynder alt for tidligt - giv børnene barndommen tilbage

Politikere snakker om grundskyld og skatteprocent. Gid der var den samme kampgejst, når det gjaldt om at give småbørn en god start på livet. Er vores samfund på vej mod afgrundens rand, hvor børn får stadigt mindre opmærksomhed og flere diagnoser? Hvor lærerne flygter fra skolerne? Er samfundet ved at gå i opløsning, spørger Birgitte Franck. Foto: CARINA GRAN

Børn på ned til fire år er tilmeldt adfærdsterapi, fordi de har været utrøstelige, hvis man tog iPaden fra dem. Børn skal præstere mere og tidligere, og så skal de måles og vejes for at se, om de har tilegnet sig de kundskaber, de er sat til at indlære, skriver Birgitte Franck

HVORFOR SKAL BØRN i dag springe vigtige udviklingstrin over og starte indlæring på et alt for tidligt tidspunkt?

Mange indskolingslærere er nu fokuseret på, at de får børn i 0. klasse, der kan tælle og ved noget om bogstaver. Men hvor mange af disse børn er ekstremt asociale, kan ikke kan sidde stille, vente på tur og koncentrere sig?

Vi fokuserer på, at tilegnelsen af it-kompetencer starter hos blebørn, for så vil de angiveligt på sigt klare sig bedre på arbejdsmarkedet og blive bedre medborgere. Mange mennesker vil fremover opnå en levealder på måske 100 år, formentlig med perioder uden arbejde på grund af robotteknologi og kunstig intelligens. Det er vigtigt at få indblik i en verden, hvor man kan overleve og glædes ved mange forskellige aktiviteter.

Vi bør i stedet se mere på følelsernes intelligens og børns sociale tilpasning for ikke at udvikle børn til visuelt orienterede monstre, der kommer til at leve foran skærmen og med skyklapper på. Computerteknologi er ikke kun et hjælpemiddel. Hjerneforskere har påvist ændringer i hjernen hos folk, der er meget afhængige af computere. Det er vigtigt at tage forskernes bekymringer alvorligt.

ER VI INDE i forsøg med små børns brug af tablets, uden at der er nogen, der kender til de langsigtede resultater? Inden for medicinsk forskning skal man spørge en etisk komite om lov til at lave forsøg, hvorimod vejen står vejen fuldstændig åben for pædagoger til at indføre iPads i de små børns liv.

Børn på ned til fire år er tilmeldt adfærdsterapi, fordi de har været utrøstelige, hvis man tog iPaden fra dem. Børn skal præstere mere og tidligere, og så skal de måles og vejes for at se, om de har tilegnet sig de kundskaber, de er sat til at indlære. I England indførte man ”The Early Years Foundation Stage”, det vil sige læringsplaner for spædbørn i 2008. Men børn lærer for meget og for hurtigt i forhold deres natur, og det kan vise sig at have meget uheldige konsekvenser for børn og for fremtidens samfund.

Fremtiden bliver ikke som verden af i går. Det vil være naivt at ønske sig tilbage til de gode gamle dage. Til hver en tid har der været mennesker, der så farer i nymodens ting. Men vi har aldrig haft noget, der har ændret verden så meget som ny teknologi og internettet, og som på sigt kan ændre tilgangen til verden med katastrofale følger?

Politikere er blevet sekundære, de fleste vælger at tro på det, man finder på nettet, som passer til den mening, man har i forvejen. Vi ved ikke længere, hvad der er sandt og usandt. Det postfaktuelle samfund kan få uanede politiske konsekvenser.

Mange mennesker lukker af for hverdagens naturlige lyde for at høre musik på højt niveau. De langsigtede virkninger er, at flere børn og voksne får tinnitus og muligvis høretab. Snart kommer den rigtige hverdag også til at konkurrere med virtual reality, hvor vi lukkes ude af virkeligheden og føres ind i en kunstig verden.

NU HAR VI KLOGE voksne på visse skoler fundet en modgift mod den tidlige internetbrugs ændring af børnekarakteren: nemlig at undervise i følelser. Svarer dette ikke nærmest til at sætte en brandalarm op, efter at huset er nedbrændt? Når man oplever en ny børnekarakter, burde man vel sætte ind, før skaderne sker? Jeg tror, at de elektroniske midler går ind og tager plads i hjernen, så børnene oplever en kunstig verden, der tryllebinder dem og på sigt gør dem til et let bytte for manipulation og i sidste ende gode krigere, når samfundsgoderne bliver mere skævt fordelt, arbejdsløsheden stiger, og borgerkrigen bryder løs.

I Danmark opnås der rigtige mange negative rekorder: Danske børn har rekord i at sidde foran computer eller at se tv, når de kommer hjem fra skole. De kommer også på en flot førsteplads, når det gælder om at tilbringe flest timer i daginstitutioner fyldt med støj. DR’s medieanalyse viste i øvrigt i 2014, at 90 % af børn på 3-6 år har adgang til en tablet. Og nu viser det sig også, at de bevæger sig markant mindre end deres jævnaldrende i rigtig mange lande.

Det er uhyre vigtigt at være et socialt væsen, kunne lytte til en besked, bruge sin krop, gå en tur i skoven for at se, høre og mærke naturen. Små børn har ikke brug for at blive “undervist”, de har brug for empatiske voksne til at følge deres behov og fylde på, der hvor børnene er motiveret. Det sker bedst i små, trygge og kendte miljøer. Her begår vi også vold mod de børn, som opbevares i kæmpe institutioner, hvor nærheden forsvinder. Vi tilbyder vores små en hverdag, hvor der er kamp om at få de alt for få voksnes opmærksomhed, hvor et stigende antal børn mistrives, og hvor flere børn får påklistret en “diagnose”. For et par år siden viste undersøgelser, hvordan nogle børn kan tilbringe en hel dag i børnehaven uden at blive set, hørt og talt til.

Politikere snakker om grundskyld og skatteprocent. Gid der var den samme kampgejst, når det gjaldt om at give småbørn en god start på livet. Er vores samfund på vej mod afgrundens rand, hvor børn får stadigt mindre opmærksomhed og flere diagnoser? Hvor lærerne flygter fra skolerne? Er samfundet ved at gå i opløsning

Birgitte Franck er tidligere hørekonsulent.