Prøv avisen
Debat

Islamismen udfordrer fredelig sameksistens i Indonesien

Nasaruddin Umar er storimam i Sydøstasiens største moské. Han var i forrige uge på besøg i Danmark, hvor han blandt andet mødtes med forskellige religiøse ledere. Her ses han i Københavns Domkirke efter et møde med biskop Peter Skov-Jakobsen. Foto: Jens Welding Øllgaard

I øjeblikket er der nogenlunde fredeligt i Indonesien, men der er mange steder i landet, hvor kristne nægtes retten til at holde gudstjenester – selv i kirker, der har officiel tilladelse til deres bygninger og de aktiviteter, der foregår dér, skriver Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission.

Det er et sympatisk billede, der bliver tegnet af forholdet mellem religionerne i Indonesien i Kristeligt Dagblads interview i tirsdags med storimam Nasaruddin Umar i forbindelse med dennes besøg i Danmark.

Indonesiens tradition for fredelig sameksistens bliver fremhævet, og Pancasila, de fem grundlæggende principper i forfatningen, omtales som et værn imod den ekstremisme, der præger mange andre dele af den muslimske verden.

I øjeblikket er der nogenlunde fredeligt i Indonesien, men der er mange steder i landet, hvor kristne nægtes retten til at holde gudstjenester – selv i kirker, der har officiel tilladelse til deres bygninger og de aktiviteter, der foregår dér.

For 17 år siden brød en konflikt ud i lys lue, hvor muslimske ekstremister, sandsynligvis hjulpet af udefra kommende kræfter, sikkert også indfødte jihadister, der var hjemvendt fra Afghanistan, gik til væbnet angreb mod kristne landsbyer og bydele i det centrale del af øen Sulawesi og øgruppen Maluku (Molukkerne).

De kristne havde sjældent mulighed for at forsvare sig, og de, der ikke blev dræbt umiddelbart, fik nogle steder valget mellem at bekende sig til islam eller lide døden. Andre formåede at flygte ud i utilgængelige regnskovsområder eller over havet i både. Mange af de kristnes huse blev brændt ned til grunden.

På øen Halmahera ligger byen Duma, et meget idyllisk sted, der den 19. juni 2000 blev til et helvede på jord. Kristne, der havde søgt tilflugt i kirken, som var solidt bygget, blev udryddet med en raketgranat, der jævnede hele kirkebygningen med jorden.

Det lykkedes nogle hundrede kristne at flygte til nærmeste kyst, hvor de kom om bord på båden ”Cahaya Bahari”, der desværre forliste på vej over havet, hvorved cirka 200 omkom. De er nu begravet på kirkegården i Duma, der kaldes martyrkirkegården.

Fra Halmaheras lille naboø Lata-lata lykkedes det nogle hundrede familier at flygte over havet vestpå til den store ø Sulawesi, nærmere betegnet området omkring havnebyen Bitung på den nordlige del af øen, hvor de kristne udgør flertallet af befolkningen. Her var det sikkert for de kristne at søge tilflugt.

Konflikten ebbede ud i løbet af 2002, alt imens der blev taget skridt til at de kristne kunne genopbygge deres huse og kirker, både i det centrale Sulawesi og Maluku, blandt andet med hjælp fra Dansk Europamission.

Ved selvsyn kunne jeg i begyndelsen af 2003 konstatere ødelæggelsernes umådelige omfang, lytte til rædselsberetninger om ekstremisternes fremfærd og om, hvordan regeringshærens styrker i flere tilfælde ikke bare havde forholdt sig passivt, men også havde deltaget i uhyrlighederne. Kristne kvinder blev bortført, tvangsomskåret og gjort til sexslaver, men nogle lykkedes det for civile at befri under livsfarlige, hemmelige operationer mod ekstremisternes baser.

I Aceh-provinsen har islamismen længe haft lov at præge det offentlige liv. Der er ikke mange kristne, og de må leve under stærke restriktioner. Aceh er en forholdsvis lille del af Indonesien, men mange islamister rundt omkring i det umådelige ørige ønsker, at de samme forhold må komme til at gælde hele Indonesien.

Foreløbig er de store moderate muslimske organisationer Nadhlatul Ulama og Muhammadiyah dog stærke nok til at modstå de højtråbende islamister, men politikerne kan ikke ignorere islamisterne og må ofte give efter for presset fra dem ved for eksempel at nægte kristne tilladelse til opførelse af en kirkebygning.

Islamisterne anklager også Jakartas kristne guvernør for blasfemi, fordi han i en offentlig tale tillod sig at citere fra Koranen. Han havde ikke den mindste intention om at fornærme nogen. Alligevel forsøger islamisterne at få ham dømt, og han risikerer flere års fængsel.

Det kan næppe blot kaldes krusninger på overfladen, når flere tusinde mennesker berøres af islamisternes forsøg på at destabilisere landet og den offentlige orden.

Henrik Ertner Rasmussen er generalsekretær i Dansk Europamission.