Prøv avisen

Indre Mission bør skifte navn

Find en mere tidssvarende sprogdragt

Indre Mission bør benytte sit 150-års-jubilæum i år til at brande sig på ny. Medierne efterlyser klare budskaber, og dem har Indre Mission. De skal blot iklædes en tidssvarende sprogdragt. Derfor vil jeg forsigtigt foreslå, at bevægelsen begynder med at overveje et nyt navn.

Branding handler om mavefornemmelse. Hvilken betydning og hvilke medbetydninger har et ord, et begreb, et navn? Hvilken opfattelse har den ældre generation, der blandt andet kender Indre Mission som bolværk mod alkoholisme i fattige familier? Og hvilken opfattelse har kirkefremmede danskere i dag, hvor mediernes forenklede og ofte tendentiøse gengivelse af klassisk kristendom præger folks holdninger?

Sproget udvikler sig, fordi det bruges af levende mennesker. Men ord og begreber kan også sidde fast i særlige konnotationer. Især hvis disse berettiget eller uberettiget er negative. Det gælder desværre også begrebet indremissionsk.

Når medier skal beskrive det kirkelige spektrum, kommer bibeltro præster til at stå som mørkemænd helt ude til højre i det sorteste Indre Mission. Derfor kommer læsere, lyttere og seere til den konklusion, at indremissionske er livsfornægtende og fordømmende. Intet kunne være mere forkert.

MEN DET ER MEGET op ad bakke at ændre folks opfattelse af de begreber, som med tiden har fået negative medbetydninger. Konnotationerne har forurenet ordene, så de praktisk talt er ubrugelige.

Tænk blot på ordet fundamentalisme. Ordet kommer ifølge Politikens Nudansk Ordbog fra ordet fundamental, som betyder grundlæggende. Fundamental kommer ifølge samme ordbog fra ordet fundament, der er et positivt ladet ord: et holdepunkt, et ståsted, noget at falde tilbage på.

Fundamentalister kaldte man oprindelig de kristne teologer, der i 1909 udgav en serie bøger med titlen The Fundamentals. Bøgerne var et modtræk til den omsiggribende liberalteologi, og forfatterne ville blot gøre opmærksom på, at Bibelens budskab skam står til troende. Således et aldeles positivt projekt.

Men det skulle Den Iranske Revolution i 1979 sætte en stopper for. For her tog islamismen for alvor fart, og ordet fundamentalisme kom til at stå for voldelig ekstremisme. Når kristne herefter kaldte sig fundamentalister, smittede den negative medbetydning af ordet af, og mange troede, de var ekstremister. Den opfattelse hænger stadigvæk ved i større eller mindre grad. Ordet er ødelagt og derfor ubrugeligt.

NU ER ORDET indremissionsk slet ikke vendt på hovedet i samme grad som ordet fundamentalisme. Men overdrivelse fremmer forståelsen. For indremissionsk er i udgangspunktet et særdeles positivt begreb. Indre Mission fik sit navn, fordi man ville drive kristen mission inden for Danmarks grænser. Ordet Indre er i modsætning til Ydre, der betegner kirkens mission ude i den store verden.

I begge tilfælde er mission et positivt ord, der endda har fået en renæssance de senere år. Enhver virksomhed eller organisation med respekt for sig selv har en mission. Og at fortælle det, man tror på, til andre, er også i bund og grund positivt.

Ordet Indre er neutralt, og ordet Mission er positivt. Alligevel bør en bevægelse, der netop vil fortælle de gode kristne nyheder til danskerne, overveje, om ikke et andet navn vil kommunikere bedre. Navnet Indre Mission henviser til bevægelsens formål. Jeg mener, navnet bør kommunikere til målgruppen. For vi lever i en medietid. Og har målgruppen over tid ændret opfattelse af navnet fra positivt til negativt bør en voksen bevægelse tage dette til efterretning og ændre sit navn. Det vil fjerne en stor barriere for, at danskerne kan se alt det positive, som klassisk kristendom står for. For det er jo ikke deprimerende at tro på en skabende, frelsende og styrende Gud. Tværtimod!

Svend Løbner er journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi