I TYSKLAND er efterårssemestret netop begyndt. Det gamle Humboldt-universitet i Berlin fejrede 200-års jubilæum med gudstjenester og rektorskifte. Det blev også Humboldt-universitetets begravelse. Kongen er død, kongen leve.
Dette universitet har længe været et ideal. Det var et dannelsesuniversitet, og frihed var ét og alt for lærere og studerende og i forhold til staten. Dannelsesuniversitetet er erstattet af universitetet som et firma. Det er indførelsen af den akademiske kapitalisme. Nu skal der produceres humankapital.
Sådan siger blandt andre den tyske sociolog Richard Münch. Det er det, vi på dansk hylder som "Fra tanke til faktura". Og det, som stort set samtlige danske universitetsansatte går ind for og aktivt fremmer. De progressive ser nu op til handelshøjskolerne. Først nu er man i Tyskland begyndt med den modernisering eller ødelæggelse af universitetet, som de længe har været i færd med i Danmark.
Tyskerne skal også være bachelorer og have masteruddannelser og ph.d. Nu slynger man om sig med tomme ord som grundkompetencer, "excellence", profilering, bench marking, ranking, kvalitetssikring, evaluering, akkreditering og moduliseringer. Snart vil sproget overalt være Globish: et internationalt engelsk blottet for stil, skønhed og elegance.
Vi er vidner til realiseringen af den globale universitetsrevolution, der i Europa går under navnet Bologna-processen, som er en standardisering og homogenisering af alle uddannelser. Der er ingen, der aner, om det forbedrer nogen eller noget. Hvis man er imod, er man en gammel traditionalist, men hvis man er for, er man en globaliseret modernist. Og hvem vil ikke helst være det sidste?
Forandringen kaldes af den førende tyske sociolog Ulrich Beck en "McDonaldisering". Ligesom fast food skal alle nu have fast education (hurtig uddannelse). Virkeligheden er, at de universitetsstuderende fordummes, niveauet sænkes, fagene ophæves og studierne forkortes. Og alle er glade. Det er en stor succes. Studenterne strømmer ind, og kasseapparatet gløder. Beck kalder det også "McKinsey-stalinisme" og en "DDR-isering".
Skrappe ord.
HVAD ER SKET, hvad er McKinsey, og hvem revolutionerer universiteterne? Universiteter er firmaer og styres som sådan. Hele processen er igangsat af og overvåges af nogle transnationale videnskabelige eliter og firmaer, deriblandt McKinsey og Boston Consulting Group. Disse firmaers eliter er hinsides politik. Universiteterne er helt ude af politikernes kontrol. De styres selv.
Nedlæggelsen af det utidssvarende teologiske fakultet i Århus, og den endelige ophævelse af humaniora (på tysk: Geisteswissenschaften) og deres ændring til kulturvidenskabelig kapitalisme er et tegn på denne proces, som ingen kan standse.
Det nye paradigme er kulturvidenskab som industriel storproduktion. Alle skal arbejde i team. Akkumulationen af forskningskapital er blevet et mål i sig selv. Vi tæller og regner og producerer massivt. Små, ligegyldige artikler på engelsk, som ingen har brug for, som ingen læser eller ser. Det er storproduktion for produktionens skyld. Et enormt ressource-spild.
Den kulturvidenskabelige kapitalisme begynder med PISA-regimet. Det fører til, at man i stedet for at læse skønlitteratur, skal læse sagprosa, for kun derved kommer man længere op på ranglisten.
PISA underminerer dansk og tysk litteratur. De transnationale eliter er glade, og de indgår en alliance med 15-årige teenagere, der ikke gider læse vanskeligt tilgængelig litteratur. Og politikerne er glade, for vi får flere PISA-point. De har flest point i Finland, der så også har en ungdomsarbejdsløshed på 19 procent.
VI TILPASSER universiteterne til en transnational verdenskultur styret af en videnskabelig elite. Målet er at gøre alle universiteter ens og så samtidig hylde mangfoldigheden.
Dette verdenskulturelle regime støder imod nationale traditioner, partier og fagforeninger, der forsinker udviklingen. Det hedder med et fint ord path-dependency. Når der har været få protester i Danmark, skyldes det, at de universitetsansatte ser op til og efterligner den transnationale elite. De foragter det nationale og det partikulære. I stedet har de ukritisk underkastet sig regimet og den akademiske kapitalisme.
Det har lukket munden på kritikken, fordi kritikerne identificeres med snæver nationalisme. Det er flovt at undervise i dansk litteratur, man vil hellere undervise i verdenslitteratur, fordi man dermed håber, at regimet vil lade litteraturundervisningen i fred. Der synes derfor ikke at være en tredje vej, selvom Ulrich Beck ønsker et Humboldt II Universitet, der skal danne verdensborgere.
Bliver universiteterne bedre? Ingen aner det. Richard Münch argumenterer for, at vi i stedet får nogle dysfunktionelle hybrider. Fremtidens universiteter kommer aldrig til at blive verdenskulturelle firmaer, fordi der endnu er traditioner, der forhindrer den akademiske kapitalisme i at akkumulere mere humankapital.
Hans Hauge er dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet