TROEN PÅ JESU virkelige opstandelse er hjerteslaget i det legeme, som kirken er. Et hjerteslag sørger for, at der kommer friske forsyninger ud til alle legemets celler. Hvis hjerteslaget sætter ud, kan det være ensbetydende med hurtig død for legemet.
Fire præster med navns nævnelse er i denne julehøjtid gået ud med den besked til den undrende offentlighed, at de ikke tror på sandheden af det, som de søndag efter søndag forkynder for menigheden.
Ifølge dem selv skulle det heller ikke betyde noget som helst, om de selv tror på det, de er sat til at forkynde.
Jeg håber inderligt, at deres biskop vil fortælle dem, at der ikke er trosfrihed for ordinerede præster. Forkyndelsesfrihed må ikke forveksles med trosfrihed. Præster er bundet af det apostolske vidnesbyrd og af præsteløftet.
Hvis en præst ikke tror på, at Jesus er opstået fra de døde, så vil alt, hvad han ellers kan finde på at sige i sin prædiken, være tomt og klinge hult som i en tønde.
En af præsterne forsvarer sin prædiken med at være en nødløgn. Han vil jo gerne servere lidt ”trøst” til de sørgende. Men når den rette sammenhæng går op for menigheden, hjælper det ikke, at præsten drister sig til at bruge store ord som frelse, syndernes forladelse og evigt liv, når han fornægter det trosudsagn, som alt det andet i kristendommen hænger på.
DE FIRE NAVNGIVNE præster udstiller deres fornægtelse af troen på en så udfordrende måde, at man må tro, at de er stolte af deres fornægtelse.
Uudtalt må de betragte alle dem, som tror, som nogle stakkels mennesker, der endnu ikke er kommet op på deres alvidende stade.
En lektor i teologi ved Det Teologiske Fakultet erkender, at det er galt fat med de fire navngivne præsters fornægtelse af hjerteslaget. Universitetslektorens medicin hedder ”efteruddannelse” af præsterne.
Men jeg har ikke tiltro til, at efteruddannelse hjælper en døjt over for en præst, som fornægter selve hjerteslaget i det legeme, som er kirken.
Det, der skal til, er ganske enkelt omvendelse - i den bogstavelige mening, som de fire præster må have kendskab til fra deres opvækst og fra studierne i teologi.
Præsteforeningens formand prøver anden juledag på at komme de fire til undsætning med at sige, at Bibelen ikke skal forstås bogstaveligt.
Præsteforeningen er en fagforening og kan som sådan ikke tages til indtægt i trosspørgsmål. En fagforening vil forsvare ethvert medlems interesser, hvad angår stilling og embede uanset præstens forkyndelse.
Hvis ikke Jesu opstandelse skal forstås bogstaveligt, hvordan skal Jesu opstandelse så forstås? Og hvordan skal kirkens fødsel dengang og liv i dag så forklaresKøbenhavns biskop har meddelt, at han agter at indkalde denne præst til en tjenstlig samtale - efter nytår!Da jeg læste, hvad biskoppen ville gøre, mindede det mig lidt for meget om den skæbnesvangre tøven, som vi oplevede fra biskoppers side i en lignende sag for 10 år siden.
OG HVEM BLIVER taberen? Kirken - Kristi legeme - som holdes frisk og i levende aktivitet gennem det pulserende hjerteslag, bekendelsen af Jesu virkelige opstandelse!
Efter min mening skulle biskoppen have sagt til den præst, som han har tilsynspligt over for, at han skulle stille hos ham i retstilling inden for en halv time.
En udsættelse til engang efter nytår kan sammenlignes med, at man kommer for sent med hjertemassage.
Når hjerteslaget sætter ud, skal hjælpen komme omgående!
Præsten skal sige: ”Kristus er opstanden!”. Og menigheden svarer: ”Ja, Han er virkelig opstanden!”. Halleluja.
Poul Sørensen er pastor emeritus