Det var ikke nogen stor nyhed. Smånotitser, Ritzau-telegrammer og hurtige 15-20 sekunders indslag i nyhedsudsendelserne på DR 1 og TV 2 var, hvad det kunne blive til. Måske fordi den druknede i Tibetkommissionens beretning, den ukrainske præsident Zelenskyjs tale til Folketinget og fodboldspilleren Christian Eriksens comeback på landsholdet. Eller fordi den blev mødt med skuldertræk og træthed på mange mediers nyhedsredaktioner.
Men for Inger Støjberg, hende nyheden handlede om, var det selvfølgelig tophistorien i hendes nyhedsbrev: ”Jeg er begyndt at afsone den dom på 60 dages fængsel, som Rigsretten gav mig i forbindelse med barnebrudssagen,” skrev hun mandag og fortsatte: ”Jeg vil være ærlig og sige, at ventetiden har været lang, og jeg var derfor glad, da justitsministeren endelig fandt sagen frem i bunken, hvor den må have forputtet sig. Men nu er jeg i gang, og det er jeg rigtig glad for!”
Samme tekst lagde hun på sin Facebookprofil, og med over 25.000 reaktioner, 2.700 kommentarer og flere end 400 delinger i løbet af det første døgn demonstrerede Støjberg endnu en gang en formidabel evne til at kommunikere direkte til sin fanskare. Uden forstyrrende journalistspørgsmål og herligt fritaget for substansen og dommen i den rigsretssag, der nu bliver sonet med 60 dage, ikke i fængsel, men med såkaldt fodlænke.
Nok så vigtigt kunne den tidligere Venstre-minister igen bruge udtrykket ”barnebrudssagen” om alt det, der netop ikke handlede småpiger, tvangsgiftet med ”halvgamle mænd”, men derimod om bevidst tilsidesættelse af lov, orden og retssikkerhed i asylsager, samt en ulovlig ministerinstruks om at tvangsadskille unge asylpar mod deres vilje og uden individuel sagsbehandling.
Alligevel ”accepterer” Inger Støjberg dommen, og hun hævder i sit nyhedsbrev, at hun ”tager den med oprejst pande.” Men er det nu også rigtigt? For skulle det være tilfældet, måtte det jo logisk set indbefatte en accept af dens præmisser og dermed et farvel til det lodret forkerte udtryk ”barnebrudssagen”.
Det sker selvfølgelig ikke, for i så fald ville hun jo ikke kunne fremstille sig selv som små pigers sande beskytter. I tilgift ville klakørerne i Facebooks kommentarspor miste begrundelserne for ikke at acceptere Rigsretten og dens dom.
Således ville det blive svært for Dansk Folkepartis tidligere og nuværende topfigurer, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt, at kalde sagen ”tåbelig” og ”skandaløs”. At d’herrer repræsenterer et påstået "lov og orden"-parti er svært at få øje på, når den tidligere integrations- og udlændingeministers ulovlige instruks bliver pakket ind i politik og alternative virkelighedsopfattelser.
Især det sidste er skræmmende. Inger Støjberg og hendes støtter bidrager nemlig med deres sproglige parallelsamfund til polarisering og grøftegravning. Det er ikke godt for den offentlige samtale. Den får (eller har) det nemlig svært, hvis vi ikke kan enes om fakta.
Kurt Strand er journalist og underviser.